USA: Er det tid til en revidering af våbenloven?

USA: Er det tid til en revidering af våbenloven?

14.01.2011

.

Efter skudepisoden mod Gabrielle Gifford i Arizona, hvor seks andre blev dræbt og 14 blev såret, diskuterer amerikanerne, om det er den hadske retorik fra blandt andet Tea Party-bevægelsen, der har været katalysator for den blodige begivenhed. Men hvorfor diskuterer de ikke den liberale våbenlovgivning og behandlingen af psykisk syge?

Af Kristian Bøg

Glock 19 er en meget populær pistoltype. Med sin kompakte 174mm lange stål og plastik konstruktion, en sølle vægt på 595g og sin lave pris på $500 (Ca. 3000 kr) har den længe været den mest brugte pistol i USA’s politistyrker. Reklamerne kalder den en drøm at bruge. Det var denne model som Seung-Hui Cho brugte, da han i april 2007 skød sig igennem Virginia Tech og efterlod 32 døde. I lørdags blev pistolen nok en gang brugt, da Jared Lee Loughner skød kongresmedlem Gabrielle Giffords i hovedet, dræbte 6 andre og sårede 14. Som en form for dyster ironi siges det, at Gifford selv ejer en Glock 19.

Massakren i Arizona har fået amerikanerne op af stolen. Debatten er ikke, som man kunne forvente, rettet mod våbenlovgivningen i USA, men istedet mod den politiske retorik. Ifølge kritikkere har retorikken fra politikere som særligt Sarah Palin og hendes Tea Party-bevægelse været så hadsk, at de mener, den ligefrem har opildnet til en episode som den i lørdags. Sarah Palin har tidligere udtalt, at Gifford burde skydes med en M16-angrebsriffel og på hendes hjemmeside kunne man under midtvejsvalget i november sidste år finde et kort over USA med geværsigter rettet mod forskellige demokratiske kandidater – heriblandt Gabrielle Gifford.

Der er dog intet, der tyder på, at Loughner støttede op om Tea Party-bevægelsen. Jared Loughner har i sine usammenhængende skriblerier snarere vist sig inspireret af forskellige syrede konspirationsteorier. Teorier som at den amerikanske regering stod bag terrorangrebet den 11. september 2001, at en hemmelig elite vil indføre en autoritær verdensregering, og at regeringen udøver tankekontrol via grammatikken. På Loughners Myspace-side har han listet bøger som Mein Kampf og det Kommunistiske Manifest som nogen af sine yndlingsbøger – næppe bøger en højreorienteret Tea Party-sympatisør ville finde oprivende.

Hvad der dog står klart, er at Loughner ikke er psykisk velfungerende. Men hvordan kan en person som blev suspenderet fra universitetet på grund af en mistanke om, at han var farlig for sig selv og andre, og som tidligere har haft problemer med politiet, uden problemer købe en pistol? Hvis sælgeren havde foretaget blot en enkelt google-søgning på Loughners navn, ville søgningen have afsløret adskillige forstyrrende udtalelser.

Den løse lovgivning
Arizona har en af de mest liberale våbenlovgivninger i USA. Det er lovligt at købe våben og bære det skjult under sin frakke fra man er 21 år gammel. Der kræves ingen licens, ingen tests, ingen spørgsmål stillet. Loughner er 22 år.

USA er det land i vesten med den højeste rate af skuddrab, og det er samtidig det land med den mest liberale våbenlovgivning. England som har en af de strammeste våbenlovgivninger, har en af de mindste forekomster af skuddrab – helt præcist 44 gange færre drab om året end i USA. Undersøgelser har dog vist, at forekomsten af våben ikke nødvendigvis betyder en stigning i antallet af drab, men det er til gengæld også blevet konkluderet, at tilgængeligheden af skydevåben øger sandsynligheden for en voldelig afslutning på en konfrontation. Statistikken er endnu mere udtalt i Arizona som, ifølge NGO’en Brady Campaign to Prevent Gun Violence, der arbejder for en strammere våbenregulering, sidste år var den anden værste stat i USA til at beskytte sine borgere imod skudepisoder. Arizona blev kun overgået af Utah med en difference på to point.

Da Obama tiltrådte som præsident, blev der rapporteret om en stigning i salget af våben på forventningen om, at Obama som demokrat ville forsøge at stramme lovgivningen. De mange våbenglade amerikanere har siden kunne ånde lettet op. Under Obama er våbenlovgivningen i stedet blevet lempet yderligere. Det er blevet lovligt at medbringe og bære våben i USA’s nationalparker. Byer som Chicago og Washington, begge byer med en stor rate af våbenrelateret vold og kriminalitet, er blevet frataget deres hårde regler mod håndvåben.

Bill Clinton indførte i sin regeringsperiode et forbud mod semi-automatiske våben, et forbud der blev ophævet under George W. Bush. Loughner havde sammen med sin Glock 19 købt et forlænget magasin, der holder flere kugler end et almindeligt magasin. Den type magasin ville have været forbudt under Clintons tid. Det er sandsynligt, at Loughner stadig ville have ramt sit mål, hvis han havde haft et almindeligt magasin, men antallet af sårede og dræbte ville måske have været mindre.

Hvad nu hvis heltene skyder hinanden?
Fortalere for en lempelig våbenlovgivning argumenterer for, at hvis alle havde våben, ville en massakre som i lørdags aldrig opstå, da der altid ville være en til at skyde galningen først. Men der var andre bevæbnede tilstede. Joe Zamudio var i nærheden, da Loughner gik amok. Da han hørte skud, trak han sin pistol, afsikrede den, og skyndte sig til gerningstedet. Da han nåede frem, fik han øje på en, der stod med en pistol i hånden, og hans første tanke var, at det var skytten. Zamudio fortalte i et interview til Fox and Friends, at han et kort øjeblik overvejede at trykke på aftrækkeren. Istedet valgte han at gribe pistolbæreren i armen og kaste ham ind i en væg. Først der gik det op for Zamudio, at han ikke havde fat i skytten, men en af dem der havde nedlagt Loughner. Hvis Zamudio havde trykket på aftrækkeren, ville han have skudt en uskyldig.

Og det er lige præcis, hvad der ville kunne ske, når man løber til en kaotisk scene med et skydevåben. Midt i kaoset og forvirringen er der en chance for, at man skyder den forkerte person, eller selv bliver den forkerte person ved at have et våben i hånden. I værste tilfælde vil de tililende “helte” ende i en skudduel, hvor de begge er overbevist om, at den anden part er skytten. Det sker blandt soldater, der er trænet til at håndtere situationer som denne, så hvordan skulle civile kunne gøre det bedre?

Kigger man nærmere på de store skudmassakrer, der har fundet sted i USA, danner der sig et mønster. Columbine, Virginia Tech og nu Tucson er alle blevet udført af personer, der har været mentalt afvigende. I tilfældet i Tucson var man tilmed klar over, at personen var farlig for sine omgivelser. Loughner var forstyrret og skræmte sine medstuderende, det var en af grundene til, at universitet besluttede at nægte ham adgang, indtil han havde taget en test for at bedømme, om han var psykisk syg. En måned senere droppede Loughner ud. Alligevel var der ingen der greb ind, før det var for sent.

En fjerdel af amerikanerne har psykiske lidelser
En regeringsstøttet undersøgelse fra 2005 nåede frem til, at op mod en fjerdedel af alle amerikanere mødte kriterierne for en mental sygdom. Og en fjerdel af dem havde en seriøs lidelse, der forhindrede dem i at fungere normalt. Studiet påviste at mindre end halvdelen af dem, som havde behov for behandling, aldrig fik det, og dem som gjorde fik først hjælp op til et årti senere. Især de unge blev overset, og det påtrods af, at mentale lidelser ofte opstår i de unge år. Endnu mere foruroligende kunne undersøgelsen også påvise, at en tredjedel af de syge ikke søgte professionel hjælp, men søgte støtte via internettet eller spirituelle rådgivere.

Undersøgelsen konkluderede, at det amerikanske sundhedssytem ikke var godt nok rustet til at håndtere psykisk syge og at mange enten søgte alternativ hjælp eller helt undlod at søge behandling på grund af den sociale stigmata mod psykiske lidelser, der findes i USA.

Stærkt psykisk syge, som Jared Lee Loughner tænker ikke logisk. De tænker ikke, “jeg er uenig med dig, så jeg stemmer på en anden”, de tænker, “jeg er uenig, du skal dø”. Og derfor virker det vanvittigt, at personer med stærke psykiske lidelser kan købe våben uden, at der stilles nogen spørgsmål. Det typiske argument imod en strammere våbenlovgivning er, at det er ikke våbnet, men personen der dræber. Men måske ville det have gjort en forskel for de seks personer, der mistede livet i lørdags, hvis nogen havde krævet, at Loughner skulle have haft en våbenlicens førend han kunne købe et våben?

Kristian Bøg (f. 1985) er kandidatstuderende i engelsk og latinamerikanske studier ved Københavns universitet. Han bidrager løbende med artikler til RÆSON.