Storbritannien: Cameron og Cleggs venskab til afstemning

Storbritannien: Cameron og Cleggs venskab til afstemning

08.05.2011


Englænderne har stemt om en valgreform og resultatet er nu klart: Vælgerne har forkastet ”The Alternative Vote” og dermed De Liberales leder Nick Clegg, hvis deltagelse i regeringskoalitionen med De Konservative hvilede tungt på en reform af valgsystemet. Efter valget kæmper De Konservative nu for at holde på De Liberale, der er parat til at udskifte Clegg og forlade koalitionen.

Af Kristian Bøg, RÆSONs Englandsredaktør

Nick Clegg lignede en sparket hundehvalp, da han trådte frem for pressen sent fredag aften. De engelske vælgere havde dagen før uddelt et grusomt nederlag til hans parti, De Liberale, i lokalvalgene. Nu måtte han se sit store projekt ikke kun blive forkastet, men også smidt i gruset og trampet til uigenkendelighed af vælgerne. Med 68% af stemmerne imod blev hans drøm om en valgreform afvist. Det store spørgsmål er nu, hvorfor valgreformen blev afvist med så stor iver, når det sidste parlamentsvalg resulterede i et parlamentet der ikke repræsenterer 71.2% af befolkningen.

Svaret ligger lige for. De Liberale har siden de indgik i koalition med De Konservative lidt under en voldsom upopularitet. De Liberale vælgere følte at Clegg solgte ud, og det mere venstreorienterede bagland var ikke fuldstændigt på bølgelængde med den liberale leder. Situationen blev forværret, da Clegg bakkede ud af et løfte imod brugerbetaling på universiteterne og fik samtlige studerende i England på nakken.

Under det alternative system (Alternative Votes), der er mere lempelig overfor mindre partier, ville De Liberale have fået 32 mandater mere ved det sidste valg i 2010. For vælgerne var det i torsdags ikke så meget et valg om et nyt valgsystem som en mulighed for at straffe Clegg og forhindre De Liberale i at få mere indflydelse i fremtiden.

Situationen bliver endnu mere tragisk, fordi ingen rigtig ville have AV. Mange englændere så hellere en afstemning om Proportional Repræsentation, der bruges af de fleste lande i Europa. De Konservative er stærkt imod valgreformer, og De Liberale ville originalt have PR. Labour støttede kun forslaget, fordi det kan skade De Konservative. Med et PR-system ville mindre partier få mere indflydelse og De Liberale kunne teoretisk være kongemager ved alle kommende parlamentsvalg. De Liberale slog sig stort op på valgreformer ved sidste parlamentsvalg, og det blev et af fikspunkter i deres koalitionsgrundlag. AV-afstemningen blev kompromiset mellem De Liberales ambition og De Konservatives frygt for mindretalsregeringer, der skulle lokke De Liberal med i koalitionen. Nick Clegg sagde meget rammende før parlamentsvalget sidste år, at AV ville være “Et miserabelt kompromis”. Nu er selv mellemløsningen faldet til jorden – en katastrofe for De Liberale og Nick Clegg.

Regeringen er i krise
Nick Clegg har fejlet grusomt. Han er omringet af en arrig hob, der ønsker hans blod. Baglandet kræver han går af, og De Konservatives bagland presser Premierminister David Cameron for at behandle deres Liberale koalitionspartner mindre venligt, fordi de står så dårligt. Tiden er inde til mere blå politik end gul.

Reformdebatten var og er stadig domineret af frådende politikere der har mere travlt med at kaste med mudder end komme med saglige argumenter for deres sag. Kampen har foregået internt i regeringen, hvor De Konservative har arbejdet imod en ændring af det nuværende system. De sidste dage op til valget blev De Liberale stærkt forargede over materiale produceret af Nej-kampagnen, der malede Clegg og De Liberale i et dårligt lys. Pamfletter med Cleggs ansigt og advarslen om en løftebryder som kongemager, hvis reformen skulle blive realitet. Et klart angreb på Clegg’s beslutning om bl.a. universitetsbetaling.

De Liberale kastede sig øjeblikkeligt over de Konservative og anklagede dem for at føre smædekampagne. Den hårde retorik, de to partier har lagt for dagen i forbindelse med episoden, har foruroliget hærdede ansatte på Westminster, og snak om en mulig splittelse af koalitionen er ikke længere forbeholdt sensationshungrende medier.

Sandheden om valget er, at der måtte være en taber. Hvis Cameron havde tabt, ville han være blevet angrebet af sit bagland, som i forvejen ser ham som utroværdig og en konservativ forræder. Og som vi nu ser, er det ikke meget bedre for De Liberale. Uanset udfaldet ville det have været en katastrofe for regeringen. En af de to ledere måtte tabe, og det ville blive smertefuldt.

Cameron bør træde varsomt. Han har ingen interesse i at være lænket til et vandrende lig – slet ikke hvis der sker et lederskifte hos De Liberale, der potentielt kunne få dem til at trække sig fra koalitionen. Cameron har da også beordret De Konservative til at stoppe med at håne Clegg og give ham plads til at forsvare sig. En jordskredssejr tvinger De Konservative til at give indrømmelser – en marginalsejr kunne have ladet dem gå hårdere til De Liberale.

Clegg vil slå igen
Til alt held for begge partiledere har Clegg allerede en plan. Målet er at redefinere og styrke De Liberales position i regeringen. De Liberales bagland så helst at de begyndte at tage ideologiske kampe med De Konservative, men Clegg har ikke interesse i at få regeringen til at ligne en flok stridende kamphaner, da hans politiske fremtid i høj grad bestemmes af befolkningens tiltro til koalitionsregeringer. I virkeligheden kan det blive uventet svært at finde stridspunkter, hvor De Liberale kan hævde sig og (gen)skabe en selvstændig identitet. De første mange måneder med koalitionen gik tiden med at de to partier indså, hvor meget de havde tilfælles politisk.

Clegg vil nu satse på at fremhæve hvad De Liberale har opnået i regeringen, bl.a. Med deres indsats mod ungdomsarbejdsløshed, der er det højeste nogensinde siden man begyndte at holde statistik. Clegg har valgt hvor kampen mod De Konservative skal står: Sundshedsreformen. Regeringen satte tidligere i år sundhedsreformen på pause, for ifølge den selv at lytte, reflekterer og forbedre reformen. Det skete som konsekvens af en skarp kritik fra flere sider som en privatiseringsplan. Det er en velvalgt kamp, da De Liberale reelt er imod privatiseringer i sundhedssektoren.

Hvorvidt det er nok til at genoplive et parti i krise, og om Nick Clegg vil forlade lederposten slagen og ydmyget, eller med æren bare lidt i behold står endnu i det uvisse. Clegg har slået fast at De Liberale vil blive i koalitionen i alle de 5 år den varer, men han kan kun håbe at baglandet ikke skiller sig af med ham inden.


Kristian Bøg (f.1985) er RÆSONs Englandsredaktør. Han er kandidatstuderende i Engelsk med tilvalg i Latinamerikanske studier ved Københavns Universitet.