Rosenkrantz-Theil: Vi kan skabe grøn vækst gratis

Rosenkrantz-Theil: Vi kan skabe grøn vækst gratis

31.10.2011


”Rigtig meget grøn vækst kan vi kan skabe uden at skulle have penge op af lommen. For det handler om at regulere den måde, vi gør tingene på.” Det siger miljø og klimaordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som ”helt alvorligt mener, at vi på det grønne område kommer til at kunne forandre Danmark.” Salg af økologi til Tyskland er centralt: ”I Tyskland åbner der et økologisk supermarked om ugen. Det er et uudforsket eksporteventyr. Fremtiden for Danmark ligger i at satse på økologi, som vi kan afsætte på det tyske marked. Vi skal finde en forretningsmodel, hvor landmændene ikke taber penge de første tre år på at omstille sig til økologi, for som det er lige nu, er det urealistisk at bede landmændene om at omstille.”

INTERVIEW af Lasse Marker

Udvalgte pointer
– Salg af økologi til Tyskland – ”et uudforsket eksporteventyr”
– Danmark skal kritisere Kina ”uden hensyn til eksportmarkeder”
– Det er ”ikke rigtigt”, at lavere lønninger og svagere fagforeninger har givet Tyskland en stærk økonomi
– Skatten over på arbejdsfri indtægter: ”meget at hente på lighedskontoen”

RÆSON: Du er blevet ordfører for klima og miljø, og regeringen forbereder en stor klimapakke. Hvad kan I udrette?
Rosenkrantz-Theil: Noget af det første, man tjekker, når man har fået et ordførerskab er, hvem ordførerne fra de andre partier er. De ideologiske forskelle mellem partierne er til at overskue, og det betyder, at samarbejdet bliver meget afhængig af, hvem der sidder i udvalgene. Vi har fået et meget stærkt hold med Martin Lidegaard (R), der har siddet som direktør i Consito i en årrække, og Steen Gade (SF), der måske er et af de mennesker, der politisk ved mest om klima og miljøområdet. Jeg mener helt alvorligt, at vi på det grønne område kommer til at kunne forandre Danmark. Rigtig meget af den grønne vækst, vi kan skabe, kan vi skabe uden at skulle have penge op af lommen. For det handler om at regulere den måde, vi gør tingene på. Med forslaget om registreringsafgift får vi skabt en kæmpe gevinst på CO2-regnskabet alene ved at fjerne de biler, vi alligevel ikke har behov for længere. Bilbranchen har de sidste 10 år bevæget sig meget, og vi skal bare gå med den vej.

RÆSON: Regeringen vil give subsider til grøn energi, fordi det vil skabe arbejdspladser, eksport og vækst. Bedre klima er blot en positiv afledt effekt. Vil regeringen give subsider til andre vækstsektorer?
Rosenkrantz-Theil: Medicinalindustrien er den næststørste eksportsektor i Danmark med en eksport på 51 mia. kr. om året. Jeg har det bedst med, at medicinalindustrien er i Danmark, men jeg mener ikke, at vi skal give subsider. Vi skal skabe bedre rammebetingelser og sørge for uddannelse af kvalificeret arbejdskraft. Det er dét, medicinalbranchen har brug for. Vi skal skabe infrastrukturelle, lovgivningsmæssige motorveje for vækst – og det handler om at fjerne bureaukrati. Vi skal væk fra en mistillidsdagsorden. Det er et vigtigt princip blandt regeringspartierne. Vi vil hellere starte med at have tillid, og så efterfølgende lukke revner og sprækker i samfundet, som man opdager – end omvendt. Kontrol er dyrere end markedsfejl. Det er billigere at have tillid og så efterfølgende rette på de fejl, der må vise sig – end at kontrollere.

RÆSON: Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer vurderer, at 10.000 landmænd giver 170.000-300.000 afledte jobs. Den kinesiske middelklasse forventes at vokse fra ca. 148 mio. i dag til 415 mio. mennesker i 2025, og OECD forventer, at hver kineser i gennemsnit vil spise ca. 34 kg. svinekød om året i 2019. Beregninger viser et eksportpotentiale på svinekød til Kina i omegnen af 2,5 mia. kr. i 2019. Vil regeringen øge subsider til landbruget?
Rosenkrantz-Theil: Vi subsidierer i dag landbruget med mellem 8 og 10 mia. oven i EU-støtten, og det synes jeg er meget i overkanten. Jeg mener ikke nødvendigvis, at man skal sænke subsidieringen, men man kan bruge pengene meget mere strategisk end i dag. I Tyskland åbner der et økologisk supermarked om ugen. Der er et uudforsket eksporteventyr i Kina, men det er der også i Tyskland. Fremtiden for Danmark ligger i at satse på økologi, som vi kan afsætte på det tyske marked. Vi skal finde en forretningsmodel, hvor landmændene ikke taber penge de første tre år på at omstille sig til økologi, for som det er lige nu, er det urealistisk at bede landmændene om at omstille.

RÆSON: Kina er et stort eksportmarked. Skal Danmark fortsat kritisere Kina for krænkelser af menneskerettigheder, også selvom det betyder handelsembargo mod Danmark?
Rosenkrantz-Theil: De sager, der har været med Løkkes møde med Dalai Lama osv. har ikke ført til embargo mod Danmark. Vi skal ikke begynde at slække på vores opfattelse af menneskerettigheder for at have et handelssamarbejde med Kina. Jeg mener, at man som politiker kan tage en principiel holdning uden hensyn til, hvor eksportmarkederne ligger.

RÆSON: Tyskland har svage fagforeninger. Det har betydet, at lønniveauet er steget markant mindre de sidste 20 år i Tyskland end i resten af EU. Tyskland er EU’s største økonomi og verdens største eksportland indtil for få år siden. Er fagforeningerne for stærke i Danmark?
Rosenkrantz-Theil: Nej, det er de bestemt ikke. I Tyskland er der 2 mio. mennesker, der ikke kan leve af deres arbejde. Det er en social bombe under det tyske samfund. Tyskerne konkurrerer stadig ikke med kineserne på løn. Så at sige, at Tyskland har skabt en stærk økonomi, fordi fagforeningerne har været svage, det mener jeg ikke er rigtigt. Jeg mener kun, at de svage fagforeninger i Tyskland har givet dem et kæmpe socialt problem, som betyder disintegration mange steder i samfundet. Man har skabt sig nogle problemer, som potentielt er rigtig dyre økonomisk. Vi har fået det bedste ud af det potentiale, vi havde i Danmark, fordi vi har stærke fagforeninger. Fordi vi har spredt pengene ud på så mange hænder som muligt, og derved fået dynamoen i samfundet til løbe hurtigere end andre steder. Vi har i Danmark fået skabt et erhvervseventyr over de sidste 100-130 år på grund af den samarbejdsmodel, vi har haft mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Vi skal videre den vej. Det skaber stabilitet og ro. 50-60 % af alle sygedage i EU skyldes stress. Det samfund, der har knækket stresskurven i EU, er Sverige. Og det gør de på ryggen af en meget stærk fagbevægelse. Kigger man på, hvilke enorme omkostninger, der ligger i fremtidens virksomheder, så ligger der en kæmpe klump her. Derfor er stærke fagforeninger gode.

RÆSON: Kandidatpanten er ikke med i regeringsgrundlaget. Hvad synes du om det?
Rosenkrantz-Theil: Jeg synes ikke, at kandidatpanten var den rigtige model, men vi bliver nødt til at finde nogle modeller for, hvordan vi i en globaliseret verden kan bevæge os over grænser og samtidig fastholde værdier. Der ligger en udfordring i, at vi kan bevæge os frit over kloden, men ikke har et fælles beskatningssystem. Det smarteste ville jo være, hvis alle bare kunne tage deres A-indkomstkort med sig world wide, så ville vi have løst rigtig mange sociale problemer. Vi må finde en metode, hvor vi har en sammenhæng mellem ret og pligt. Får man en uddannelse, så skal der også være nogle skattekroner, der falder tilbage til systemet. Jeg er optimistisk omkring samarbejdet med de radikale, for jeg synes, at de har ret i, at skatten skal lægges over på arbejdsfrie indtægter. De radikale laver fortællingen anderledes: De mener, at det skaber flere arbejdspladser. Det mener jeg ikke nødvendigvis, at det gør. Jeg mener til gengæld, at det skaber en meget større stabilitet omkring beskatningsgrundlaget og gør os mindre følsomme over for globaliseringen – så jeg mener, at her er meget at hente på lighedskontoen. I forhold til vores uddannelsessystem skal vi gøre noget for den ufaglærte del af befolkningen. Vi skal lade være med at masseproducere unge ufaglærte. Det nemmeste er fra staten at give de unge den uddannelse, de gerne vil have. Alle unge, der i dag vil have en praktikplads, skal have det. Det er helt vildt, at vi skaber 10.000 om året, der ikke får en faglært uddannelse, som de selv har ønske om at få. Uanset om virksomhederne vil øge antallet af praktikpladser, så skal de unge tilbydes en praktiskplads. Om vi så skal fylde det hele om med skolepraktik. Vi bliver nødt til at se på uddannelse som en investering og ikke som en udgift. Derfor skal optaget på de videregående uddannelser også være større end i dag.

RÆSON: Er efterlønsreformen i virkeligheden en økonomisk gave til jer?
Pernille Rosenkrantz-Theil: Nej. Det er typisk folk, der gerne selv ville af med efterlønnen, der siger det. Jeg har arbejdet i 3F i de sidste år og ved jo, hvem det er, der nu ikke kan komme på efterløn. Efterlønnen er hjerteblod for mig, og jeg synes, det er et meget stort problem, at vi ikke kan bevare efterlønnen. Jeg mener, at vi nu skal forsøge at skabe et seniorarbejdsmarked, for der er en stor gruppe mennesker, der ikke er kvalificeret til førtidspensionen, men som heller ikke kan klare at være på arbejdsmarkedet. Man må prøve at få en værdighed omkring de menneskers situation.

RÆSON: Hvilke reformer har højest prioritet for S?
Rosenkrantz-Theil: Jeg synes, at noget af det vigtigste er at fremrykke offentlige investeringer og få sat gang i væksten. Det er et klassisk keynesiansk redskab og er sådan, vi mener, at man løser en krise.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Han er desuden ansat på Politiken. ILLUSTRATION: Pernille Rosenkrantz-Theil (pressefoto).