Paul Collier: Nigeria kan snart blive Afrikas stjerne

Paul Collier: Nigeria kan snart blive Afrikas stjerne

01.06.2011


”Nu hvor Goodluck Jonathan er blevet genvalgt, tror jeg, at han føler sig politisk sikker nok til at få de grundlæggende økonomiske rammer i regeringen på plads.” Det siger Paul Collier – tidligere udviklingschef i Verdensbanken, rådgiver for en række afrikanske regeringer og en af verdens førende eksperter inden for økonomisk udvikling i u-lande – til RÆSON. Han mener, at Nigeria er på rette kurs ud af massiv korruption og misbrug af landets olierigdomme. ”Der er generelt meget få tidspunkter, hvor lederne i ødelagte lande kan gøre noget ved korruption og magtmisbrug. Men Nigeria er ved et af de tidspunkter nu.”

Af Esben Larsen Mikkelsen, RÆSONs Afrikaredaktør, Kampala

Nigeria har haft alle muligheder for at være Afrikas stjerne: kæmpe oliefund i 1970’erne, 160 millioner indbyggere og noget af kontinentets bedste landbrugsjord. Alligevel har landet i årtier været skoleeksemplet på alt det, der kan gå galt i et afrikansk land: Oliepengene er ikke blevet brugt til investeringer i samfundet og befolkningen, men til en massiv korruption, der i flere år har placeret Nigeria i toppen af Transparency Internationals rangliste for korruption.

I sin roste bog ’The Bottom Billion’ forklarer Paul Collier det paradoks, at de rigeste lande på naturressourcer ofte er de mest underudviklede, fattige, korrupte og uroramte. Fænomenet kalder han ressourceforbandelsen, og han fremhæver Nigeria som et af de bedste eksempler. ”Der er så mange penge på spil, at alle, som kan, vil have en bid af kagen.”

Olien og en svag stat har skabt en kultur i Nigeria, hvor ikke kun olieindtægter forsvinder ned i private lommer. Det samme gør penge, regeringen har afsat til udviklingsprojekter. De bliver spist af de politikere, embedsmænd og forretningsfolk, der kommer i nærheden af dem. Så selvom der bliver taget gode politiske beslutninger, er selve implementeringen af beslutningerne næsten umulig.

Det har sat udviklingen i landet i stå og betydet, at to tredjedele af befolkningen stadig lever i dyb fattigdom – hvilket har skabt dyb frustration og været med til at splitte landet mellem de kristne i syd og muslimerne i nord. Kampe mellem de to grupper dræber hvert år flere hundrede mennesker. Flere end 800 ved valget i april, anslår Human Right Watch.

Lederne har vist deres værd
Men efter et reformvindue mellem 2003 og 2007 og et nyligt overstået valg, som bliver set som det mest frie og fair valg i Nigerias historie, står landet nu over for en enestående mulighed for at bryde den onde cirkel med dårlig lederskab og ødelæggende korruption.

Paul Collierer optimist. Den nyvalgte præsident Goodluck Jonathan og et hold stærke og karismatiske ledere på topposter i det nigerianske samfund har bevist, at det er muligt at rense ud i de korrupte og kriminelle ledere og kontrollere pengene fra olieindtægterne bedre.

”Der er generelt meget få tidspunkter, hvor lederne i ødelagte lande kan gøre noget ved korruption og magtmisbrug, men Nigeria er ved et af de tidspunkter. Nigeria har en enestående mulighed for at udnytte de høje oliepriser til at skabe økonomisk fremgang for hele landet. Og for første gang i meget lang tid ser det ud til, at Nigerias ledere og befolkningen har tænkt sig at tage ved lære af deres tidligere fejltagelser,” siger han.

Et svækket regeringsparti
Goodluck Jonathan fra det regerende People’s Democratic Party (PDP) blev i april valgt som præsident med næsten 60 procent af stemmerne. Selvom det stadig er det gamle og inkompetente PDP-parti, der regerer landet, har partiet mistet sin totale dominans i nationalforsamlingen. Samtidig har flere fremtrædende medlemmer af PDPs ledelse tabt deres plads i senatet, hvilket var utænkeligt tidligere.

Niels Kastfelt, der er lektor ved Center for Afrikastudier og har fulgt Nigeria tæt i mere end 30 år, mener, at svækkelsen af PDP både viser, at det ikke længere er en selvfølge, at det siddende parti rydder bordet fuldstændig og at flerpartisystemet i Nigeria til en vis grad rent faktisk virker. Samtidig bliver Goodluck Jonathan opfattet som en ny slags leder.

”Der tale om et generationsskifte i den politiske ledelse. Goodluck Jonathan er 15-16 år yngre end alle tidligere ledere. Det er et resultat af at mange folk i Nigeria har sagt, at de er lede og kede af den gamle magtelite, som har behandlet Nigeria, som om det var deres private ejendom.”

Goodluck Jonathan kan tillade sig mere
Goodluck Jonathan blev første gang præsident i 2010, fordi han som vicepræsident automatisk overtog embedet, da den daværende præsident døde. Jonathan blev altså tildelt posten uden at have fået mandatet af vælgerne. Det har han fået nu og tilmed under relativt ordentlige demokratiske forhold. Paul Collier mener, det kan styrke den gode udvikling i landet.

”Nu hvor Goodluck Jonathan er blevet genvalgt, tror jeg, at han føler sig politisk sikker nok til at få de grundlæggende økonomiske rammer i regeringen på plads. Og han har kvalificeret støtte. Han har omgivet sig med folk, som forstår, hvordan man skal bygge statslige institutioner på en ordentlig måde.”

Paul Collier peger blandt andet på Lamido Sanusi, som i 2009 blev direktør for Nigerias centralbank. Han er en stærk og karismatisk lederog vandt sidste år en prestigefyldt pris som Bankier of the Year i Afrika. Siden han blev udnævnt, har han blandt andet fyret cheferne for otte af Nigerias banker for at reformere bankindustrien, som er en af hovedkræfterne bag svindel og hvidvaskning af penge.

Derudover har Goodluck Jonathan udnævnt den tidligere leder af Goldman Sachs internationale afdeling i London Olusegun Olutoyin Agangasom som sin finansminister. Han er, ifølge Paul Collier, den helt rigtig til at lede landet igennem de nødvendige økonomiske reformer. Udnævnelsen har været med til at styrke optimismen i den finansielle sektor, som de senere år har oplevet så stor fremgang, at Nigeria i 2007 kom på Goldman Sachs liste over de ’næste 11’ store markeder.

Korruptionen skal kontrolleres
Mængden af olie i undergrunden er stor nok til at Nigeria kan blive en økonomisk og politisk stormagt på det afrikanske kontinent. Landet er i topti over de mest olieproducerende lande i verden, og mellem 12 og 15 procent af USA’s olieimport kommer fra Nigeria. Men der er lang vej, før Nigerias stat er så stærk, stabil og sikker, at den kan få korruptionen ned på et acceptabelt niveau og udnytte de mange oliepenge. Paul Collier understreger dog, at Nigeria har en vigtig fordel i forhold til mange andre ressourceforbandede stater.

”Regeringen formår faktisk at fange nok af oliepengene, inden de strømmer ud af landet. Mange ressourcerige lande opnår ikke engang, at indtægterne når regeringen. Så i kæden af potentielle ting, der kan gå galt, er der i al fald én ting, der allerede går okay.”

Spørgsmålet er altså, hvordan regeringen bruger de penge, de har. Bliver de brugt til at beskytte regeringen eller på investeringer. For at sørge for at pengene bliver brugt på det sidstnævnte, er Nigeria, ifølge Paul Collier, nødt til at skabe nogle stærke, stabile institutioner, der kan kontrollere og varetage de penge, der kommer fra olieindustrien, og som bliver investeret i samfundet. Institutionerne skal gøre alle led gennemskuelige, så der er mulighed for kontrol og kritik.

”Det bliver utrolig svært, og jeg kan ikke sige om det lykkes. Men jeg har fornemmelsen af, at mange mennesker i Nigeria har en brændende følelse af ’aldrig igen’. De vil ikke have, at offentlige investeringer bliver spildt. De vil ikke have, at Nigerias forfærdelige historie bliver gentaget.”

Men samtidig siger Paul Collier, at det ikke er nok med bedre institutioner. Befolkningen er nødt til forstå, hvorfor institutionerne er vigtige, og hvad de skal bruges til. Ellers bliver de aldrig stærke nok til at tage kampen op imod alle de politikere, embedsmænd og forretningsfolk, som har fingrene i pengekassen.

Det internationale samfund skal støtte
Det internationale samfund har en vigtig opgave i at hjælpe og støtte Nigeria med at gøre olieindustrien og de statslige investeringer mere gennemskuelig. Paul Collier fremhæver især to værktøjer, som Nigeria kan bruge:

Det ene er Extrative Industries TransparencyInitiative, EITI, som er et internationalt organ, der hjælper naturressourcerige lande med at fremme gennemsigtigheden i deres udvinding og produktion.

Organisationen har indtil videre elleve medlemslande og 24 ansøgere. Efter fire års ansøgning, hvor Nigeria skulle vise, at de arbejdede mod mere gennemsigtighed i olieproduktionen, blev landet i marts i år fuldgyldigt optaget i organisationen. Paul Collier mener, det viser, der er et oprigtigt ønske om at gøre olieindustrien mere gennemskuelig og begynde at bruge olieindtægterne bedre.

Det andet værktøj er Natural Ressource Charterer. Det er en række international standarter for, hvordan lande beslutter at udnytte naturressourcer for økonomisk fremgang. Der er ingen tvang forbundet med charteret, så Nigeria skal følge det af egen vilje. Men det bliver allerede bakket op af både Den Afrikanske Union og Den Afrikanske Udviklingsbank. ”Det er disse internationale standarter, som det internationale samfund kan hjælpe Nigeria med at opretholde,” siger Collier.

En god udvikling i Nigeria er godt for hele Afrika
Inden valget sagde John Kufuor, den tidligere præsident for Ghana og formand for Den Afrikanske Unions observatørgruppe under valget i Nigeria, at han anså valget som særlig vigtigt. Det kunne give et signal om, at hvis Nigeria, som er så stort og korrupt kan gennemføre et nogenlunde roligt og retfærdigt valg, så kan alle lande på kontinentet gøre det samme.

Niels Kastfelt håber også, at udviklingen i Nigeria kan få andre lande i Afrika til at indse, at det kan betale sig at lave frie og fair valg. Det skaber ro indadtil og et godt image udadtil:

”Forhåbninger om et frit og fair valg var jo noget, som mange ville have grinet kynisk af for bare et år siden. Når Nigeria blev omtalt som en model, så var det som en negativ model, det var alt det, som var gået galt i Afrika. Nu begynder Nigerias image pludseligt og meget hurtigt at vende,” siger han og fortsætter, ”det er noget, der i sig selv kan få en stor betydning, for noget af det der har bremset den økonomiske udvikling, har jo været Nigerias internationale image, som et land der var bundkorrupt og voldeligt og ikke til at styre.”

Esben Larsen Mikkelsen (f. 1985) er RÆSONs Afrikaredaktør. Han studerer journalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Esben har besøgt Afrika fire gange og bor siden februar 2011 i Kampala, Uganda. Han har været praktikant hos CARE Danmark og har skrevet til Aarhusvest.dk.