Morten Østergaard: Kontraktpolitikken er endegyldigt lagt i graven

Morten Østergaard: Kontraktpolitikken er endegyldigt lagt i graven

20.05.2011


Efterlønsaftalen forbedrer de økonomiske udsigter ”resten af århundredet” og er endda socialt retfærdig. Det siger Morten Østergaard (R) til RÆSON. De Radikale har genvundet selvværd og selvtillid. Næste mål: boligskatten. ”Selv hvis det bliver et smalt rødt kabinet, vil vi gøre vores indflydelse gældende. Betyder det, at man aldrig kan komme i en situation, hvor en kommende rød regering kommer i mindretal? Nej.”

Interview af Esben Alslund-Lanthén

Ræson: Hvad betyder efterlønsaftalen for kontraktpolitikken?
Morten Østergaard: Efter min opfattelse er kontraktpolitikken endegyldigt lagt i graven. Nu er tiden kommet til, at politikere må mene og overbevise befolkningen om, at de har ret, frem for at udstede en masse løfter – som oftest har været om ting, man ikke ville gøre. Det er blevet tid at mene frem for at love.
Ræson: Regeringen indgik i sidste uge en aftale med Dansk folkeparti og Per Ørum Jørgensen om øget grænsekontrol ved de danske grænser. Regningen lyder på omkring en halv milliard kroner over de næste fem år. Er det en fornuftig måde at bruge borgernes skattekroner?
Østergaard: Vi har konstateret, at det ud fra en politifaglig vurdering ikke er den mest hensigtsmæssige måde at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. På et tidspunkt, hvor der gennemføres store besparelser på uddannelse og forskning, synes vi, det er uhensigtsmæssigt at bruge penge på noget, politiet siger, ikke er effektivt imod kriminalitet.
Ræson: Hvad betyder den øgede grænsekontrol for Danmarks rolle i EU-samarbejdet?
Østergaard: Selve aftalen om grænsekontrol er et kæmpe knæfald for DF’s EU-skeptiske linje. Det kan undre, at Venstre og Konservative har forpligtet sig til et langt svagere Schengen-samarbejde og har indgået en aftale, som har fået Kommissionen til at love, at man vil bruge alle til de midler, man har til rådighed, på at sikre, at de åbne indre grænser i EU bliver opretholdt.”
Ræson: Jeg har tidligere i dag snakket med professor i statskundskab Kasper Møller Hansen. Han siger følgende: ”Der er ingen tvivl om, at grænsekontrollen var en del af den politiske studehandel, som førte til, at man kunne lave en aftale om at forringe efterlønnen.” Har de Radikale så ikke været medvirkende til, at den øgede grænsekontrol blev gennemført?
Østergaard: Partierne må stå til regnskab for de aftaler, man indgår og sin adfærd i folketingssalen. Vi stemmer nej til øget grænsekontrol og er ikke en del af aftalen. Og kan med undren konstatere, at S og SF har tilsluttet sig aftalen, men glæder os dog over at der i oppositionen er enighed om, at den del af aftalen, der betyder indskrænkelser af Schengen, er den forkerte vej at gå. Det er de involverede partier, som må stå til ansvar for konsekvenserne. Vi stemmer ikke for og kan derfor ikke lastes for det.”
Ræson: Så du mener altså, at grænsekontrollen var blevet gennemført uagtet forhandlingerne om tilbagetrækningsreformen?
Østergaard: Jeg kan konstatere, at socialdemokraterne meget klart har sagt, at Dansk Folkeparti ikke behøvede at lave en efterlønsaftale for at få stemt grænsekontrollen hjem. Det understreger, at grænsekontrollen ikke har noget med tilbagetrækningsreformen at gøre.
Ræson: Tilbagetrækningsreformen betyder blandt andet, at efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år. Samtidig bliver efterlønssatsen hævet fra 91 procent til maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden. Du har tidligere sagt, at man derved sikrer sig mod, at reformen får en social slagside. Men står en forøgelse på 9 procent af dagpengesatsen mål med at nogle må undvære efterløn i to år?
Østergaard: Det er klart, at når efterlønsperioden bliver afkortet fra fem til tre år, så er det mindre gunstigt at gå på efterløn. Men for dem, der så kommer på efterløn i tre år, vil ydelsen være højere, når man ikke har nogen pensionsopsparing. Og det giver en social profil, der er bedre end i den nuværende ordning. Men vores synspunkt er, at efterlønnen burde afskaffes helt, og det er da klart, at de, som gerne ville have været fem år på efterløn, oplever det som en forringelse.
Ræson: Som meningsmålingerne ser ud nu, vil der være flertal for den her aftale om en tilbagetrækningsreform efter et valg. Hvad er næste skridt, hvis Danmarks økonomi skal forbedres?
Østergaard: Det kunne være en god ide at kigge på at øge den gennemsnitlige arbejdstid, som S og SF foreslår. Vi mener også, at man bør kigge på en skatteomlægning, der sænker skatten på arbejde til gengæld for en højere skat på forurening, overforbrug og usunde fødevarer. Dertil kommer en højere boligskat eller i hvert fald en afvikling af skattestoppet. Lavere skat på arbejde giver større arbejdsudbud, mens skattelettelser på bolig kun skaber mere ulighed. Tilbagetrækningsreformen er ikke den sidste reform, men en meget væsentlig reform, der markant forbedrer udsigterne ikke bare frem til 2020, men resten af århundredet. Vi har forbedret økonomien med et beløb, der hvert år svarer til hver anden dagsinstitution i Danmark.
Ræson: Du nævnte en varm kartoffel i dansk politik: boligbeskatningen. Er det overhoved politisk muligt at røre den?
Østergaard: Vi kan konstatere, at der enighed mellem S-SF og VKO om, at de rigeste boligejere fortsat skal have en skattelettelse de kommende år. Vi synes ikke, der er råderum til det i økonomien. Og hvis man vil lave skattelettelser, hvad vi sådan set er åbne overfor, så er det langt bedre at gøre det på indkomstskatten, for det giver et større arbejdsudbud og bidrager til at løse Danmarks økonomiske problemer. Reduktioner i boligbeskatningen er penge lige ud af vinduet.
Ræson: Som du allerede har været inde på, er det velkendt radikal politik, at skatten på arbejde skal sænkes. Som S-SF’s skatteplan foreligger, er der ingen planer om dette. Kan man komme i en situation efter et valg, hvor Radikale laver en skatteaftale uden om S-SF?
Østergaard: Vi går til valg på, at Danmark skal have en ny statsminister, og det skal være Helle Thorning-Schmidt. Når det så er sket, vil vi kæmpe for vores synspunkter, men det er ikke sådan, at vi sidder og planlægger at bringe en ny regering i undertal. Først skal der laves et regeringsgrundlang, og kan vi blive enige om det, kan der laves en bred regering. Men selv hvis det bliver et smalt rødt kabinet, vil vi gøre vores indflydelse gældende som parlamentarisk grundlag. Betyder det, at man aldrig kan komme i en situation, hvor en kommende rød regering kommer i mindretal? Nej. Men det er jo også sket for den siddende. I forhold til skat taler vi om en skatteomlægning, hvor man fuldt finansieret møblerer rundt i skattesystemet, og det er min oplevelse, at både S og SF synes, det er fornuftigt at beskatte energiforbrug og usunde fødevarer hårdere, end man gør i dag. Der arbejdes også med nogle fornuftige skattelettelser i bunden, så jeg betragter skattepolitik i en ny regering som en helt åbent diskussion.
Ræson: Er du mest enig i regeringen eller oppostionens plan for dansk økonomi?
Østergaard: Jeg er enig i den Radikale plan, som kombinerer det bedste fra begge sider, nemlig tilbagetræningsreform og dagpengereform med øget fokus på uddannelse og vækst som ligger i S og SF’s plan. Verden er jo ikke blå og råd, og det er den økonomiske politik heller ikke. Men en af grundene til, at vi så stålsat peger på Helle Thorning-Schmidt, er, at den nuværende regering har skåret ned på uddannelse og forskning i stedet for at investere. Det afgørende er at skabe økonomisk råderum til disse inverteringer, og det bidrager vi til med tilbagetrækningsreformen.

Esben Alslund-Lanthén (f. 1985) er stud.scient.pol ved Københavns Universitet, har læst international politik ved Freie Universität i Berlin og er uddannet faglig formidler fra Tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen i Århus. Han har tidligere været ansat som researcher på Politikens indlandsredaktion og har blogget på Politiken.dk. Esben skriver primært om dansk politik, miljø- og klimapolitik.