Machs svar til Arzrouni: Den rabiate fødekæde

Machs svar til Arzrouni: Den rabiate fødekæde

26.07.2011


Skylden for terrorangrebet i Norge hverken kan eller skal placeres hos alle nationalkonservative. Men det rabiate anti-muslimske og nationalistiske miljø, der stortrives bl.a. på nogle blogs og debatfora, er en del af en fødekæde, som man – når de første dage med sorg og æren af ofrene er ovre – bliver nødt til at forholde sig til.

Af Trine Pertou Mach, folketingskandidat for SF

Lad mig tage det i tre dele:

I. Først til Arzrounis malplacerede og grove personangreb. [Christopher Arzouni, debatredaktør på dagbladet Børsen, kritiserede igår Trine Pertou Mach i et indlæg på RÆSON. Begge var forinden blevet interviewet af RÆSON om begivenhederne i Norge. red.]. En tommelfingerregel indenfor politisk debat er, at når ens modstandere bliver skingre, er de løbet tør for argumenter. Med gårsdagens indlæg og hovedrystende personangreb på bl.a. undertegnede må det konstateres, at Christopher Arzrounis argumenter synes udtømte, inde debatten er kommet rigtig i gang. Indlæggets lødighed er lav og almindeligvis vil jeg ikke spilde min egen eller læsernes tid på den slags, men desværre er Arzrounis påstande så grove, at et genmæle på RÆSON er nødvendigt.
     Arzrouni påstår at jeg ”har ydet moralsk støtte til en terrororganisation – nemlig FARC i Colombia.” og ”Pertou Mach kører løs med sin FARC-støtte”. Jeg har aldrig støttet og støtter ikke FARC, eller brug af terror for den sags skyld. Jeg har èn eneste gang udtalt mig om mit syn på FARC i en blog, RÆSONs læsere kan jo prøve at bedømme Arzrounis troværdighed ved at læse bloggen her. Herudover har jeg blogget om retssagen mod Fighters+Lovers og den dom, de fik ved Landsretten, hvor de blev kendt skyldige i terrorstøtte (FARC og PLFP). Jeg kritiserede stramningerne i terrorlovgivningen og dommen ud fra en principiel holdning til den terrorlovsbestemte kriminalisering (der i øvrigt problematiseres fra indtil flere ekspertsider). Havde lovgivningen været på plads i slutningen af 1980’erne havde VUs tidligere formand, og Danmarks nuværende statsminister, fået en lang fængselsdom for ungdomspartiets økonomiske støtte til de afghanske mujahidiner og jeg – og store dele af venstrefløjen – skulle have rusket tremmer for vores støtte til Nielson Mandelas ANC. Bloggen er her på Dansk Privacy Netværk.
     Det burde være muligt at fremføre en principiel kritik uden at politiske modstandere, som åbenlyst fattes argumenter i den politiske debat, forsøger at fordreje ens synspunkter med det ene formål at delegitimere ens deltagelse i den.
     Arzrounis strategi er i øvrigt velkendt og har fået sit eget liv med tidligere præsident Lyndon B. Johnson’s kendte citat: “I know it’s not true but let’s make him deny it, anyway”, da han bad sine politiske rådgivere om at sætte falske rygter i gang om en politisk modstander.

II. Dernæst påstanden om, at hele højrefløjen skulle være blevet pålagt skyld. Hvis man læser RÆSON-interviewet med mig, så vil man vide, at jeg eksplicit siger, at man ikke skal køre kollektiv skyld-argumentet af. At Arzrouni gør sig skyldig i en fordrejning til det modsatte, må stå for egen regning. Så lad mig gentage pointen: Hvis man ikke vil anerkende, at det der ramte Norge, er et terroristisk angreb mod demokrati og frihed, som har rødder i de højreekstreme miljøer, så kan vi ikke stå sammen mod ekstremismen. Det betyder som sagt ikke, at skylden kan eller skal placeres hos alle nationalkonservative, men at det rabiate anti-muslimske og nationalistiske miljø, der stortrives bl.a. på nogle blogs og debatfora, er en del af en fødekæde, som man – når de første dage med sorg og æren af ofrene er ovre – bliver nødt til at forholde sig til.

III. For det tredie: Arzrouni beder mig komme med eksempler, som retfærdiggør min udtalelse om at ”Ser vi på Danmark, så har der fra venstrefløjen og borgerlige humanister længe været efterspurgt en sober tone i debatten om udlændinge og integration. Problemet med retorikken fra dele af den parlamentariske højrefløj har været, at samfundet ikke har kunne tegne en klar streg i sandet over for ekstremisterne.” Her følger en enkelt aftens høst af, hvad der citeres på nettet (originalkilderne ikke checket). Når – hvad der skulle være ansvarlige – politikere skaber mistro og angst over muslimer, er de med til at gøde jorden for de ekstreme nationalkonservative strømninger, som tragedien i Norge er vokset ud af. Derfor bliver vi nødt til at se på samfundsdebatten som en del af ransagningen af, hvordan vi bekæmper og forebygger ekstremisme. Det er ikke et sær-standpunkt; også borgerlige opinionsdannere som Uffe Ellemann-Jensen og Niels Krause-Kjær har netop efterlyst dette.

CITATER:
– “De islamiske parallelsamfund i EU må opløses med den fornødne magtanvendelse, og mennesker, som ikke tilslutter sig det europæiske værdigrundlag, må udvises”. (Mogens Camre i bogen Erindringer, 2011)
– “Men islam i sin grundsubstans, og det er det, jeg synes, vi skal forholde os til, er en voldsforherligende religion”. (Pia Kjærsgaard (DF) i DR2 Deadline, 3.2.2010).
– “Det vigtigste spørgsmål er naturligvis, om islam – og nej, jeg siger ikke islamisme, for den er jeg helt klar over er farlig – og demokrati og frihed er forenelig?” (Søren Pind (V) på sin blog, Berlingske.dk, 8.5.2009).
– “For mig er der ingen tvivl om, at den største trussel – og det siger jeg, selv om vi skal have klimakonference og alt muligt andet – er militant islamisk fundamentalisme” (Lene Espersen citeret i Politiken 17.8.2009)
– “Islam kan ikke integreres. Islam vil dominiere Europa. Og islam er uforenelig med vores værdier. Derfor skal islam sendes ud af Europa”. (Mogens Camre i Berlingske Tidende, 22.9.2008).
– “Ja, naturligvis, vi skal bare give muslimerne Nørrebro, Centrum, Vesterbro, dele af Århus og Odense. Danskerfrit område er vel et rimeligt krav fra vore besættere”. (Mogens Camre i Jyllands-Posten, 16.2.2008).
– “Jeg synes ikke, at Asmaa [Abdol-Hamid] skal fredes, fordi hun er politiker. Tværtimod er det meget vigtigt at forhindre, at en person med landsforræderiske tendenser bliver valgt til Folketinget. Asmaas loyalitet ligger i et terroristisk islamistisk broderskab snarere end i Danmark. Vi har ikke behov for den slags 5. kolonne medlemmer i Folketinget”. (Rasmus Jarlov (C) i Pressemeddelelse, 24.7.2007).
– “Jeg giver Søren Krarup fuldstændig ret i, at det er nøjagtigt det samme symbol – et tørklæde og et hagekors.” (Pia Kjærsgaard (DF) i TV-Avisen, 29.4.2007).
– “Det kan godt være, at det lyder krænkende, men islam er et totalitært regime, der har tusindvis af menneskeliv på samvittigheden. Tørklædet er et symbol på dette regime og Koranen kan udmærket sammenlignes med Hitlers ‘Mein Kampf’.” (Søren Krarup (DF) i Folketingssalen, 23.4.2007).
– “Vi står med islam over for en dødelig trussel mod Vesten.” (Søren Krarup (DF) i Nyhedsavisen, 20.4.2007).
– “Et destruktivt, åndeligt mørke går i disse årtier gennem Europas før så oplyste samfund. Et åndeligt mørke som tidligere prægede Middelalderen og gav denne tid sin modløshed, hvor udtalelser mod religiøse dogmer fik fatale følger. Denne dyne af mørke er igen kommet til at præge mange gode danske borgeres hverdag, med en opgivende holdning overfor uhyrlige hændelser i dagligdagen, som vi tidligere fandt fuldstændig uacceptable. Disse får nu lov til at passere, næsten uden at nogen tager afstand fra dette. Jeg tænker her på den oftere og oftere forekomst af nye udtryksformer i det danske samfund, så som massevoldtægt, mord på egne børn, også kaldet æresdrab, ildspåsættelser i boligblokke, Wild West agtige, røveriske overfald på helt unge mennesker og endnu mere grotesk på vore ældre medborgere. Alt sammen udsprunget af voldskulturen ISLAM.” (Per Dalgaard, Dansk Folkeparti-Århus’ generalforsamling, 12.3.2007)
– “Vold, voldtægt, æresdrab, snyd med moms, børn som sendes på koranskoler for at få vasket den vestlige mentalitet ud, indvandrerkvinder som lever isoleret fra resten af det danske samfund, kvinder som tvinges til at gå med slør og gift med en fætter fra hjemlandet. Eksemplerne på, hvor dårligt mange indvandreres kultur hænger sammen med den danske, er utallige.” (Marlene Harpsøe (DF) i politik|tv2, 27.1.2006).
– “De muslimske imamer, som i deres hjemlande har udspredt falske oplysninger om Danmark, er vendt tilbage og kan indtil videre genoptage deres fjendtlige virksomhed her i landet ved at lyve for deres uvidende trosfæller og opildne til modstand mod det land, som så godtroende forsørger disse religiøse svindlere.” (Mogens Camre (DF) i Jyllands-Posten, 18.1.2006).
– “Sammenligningen med nazismen er hård – den er endda meget hård, men det er da min opgave som politiker at fortælle, hvad islam står for. Og som troende kristen er det da min fremmeste opgave. (…) Koranen er jo nærmest religiøs nazisme.” (Alex Ahrendtsen (DF) Politiken, 15.11.2005).
– “Det er velkendt at islam ligger på lur i erkendelse af, at ingen islamisk gruppe eller stat, besidder den nødvendige militær magt, der skal til for at besejre os. Målet kender vi, metoden er stille og roligt ved at overtage og infiltrere vores demokratiske institutioner.” (Martin Henriksen (DF) på martinhenriksen.dk, uge 36; citeret i Jyllands-Posten, 9.10.2005).
– ”Der er stadig mange slag, der skal slåes. Et af de vigtigste handler om den konfrontation, vi oplever, når indvandrere fra muslimske lande nægter at anerkende dansk kultur og europæiske normer. Midt i vores eget land er der ved at udvikle sig parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange.” (Brian Mikkelsen i tale ved De Konservatives årsmøde, 24.9.2005).
– “De ville nemlig ikke i deres vildeste fantasi have kunnet forestille sig [i 1900], at store bydele i København og andre danske storbyer, i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning – og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket. At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 – i stedet for i 2005 – er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig.” (Pia Kjærsgaard (DF) i Ugebrev, 13.6.2005).
– “Men hvorfor skulle vi frivilligt tillade etableringen af et brohoved for en religion, som har til formål at komme vor egen tro og levevis til livs? En religion, som kun har hån og foragt til overs for os og det, vi tror på og føler. Hvorfor skulle vi, i trosfrihedens hellige navn, acceptere begyndelsen til vor egen undergang som kristent folk?” (Søren Espersen om stormoské i København, (DF) i JP København, 23.12.2004).
– “Det er jo en kendt sag, at for en muslim er det helt legitimt at lyve en vantro op i ansigtet angående vedkommendes intentioner, så hvordan kan man overhovedet stole på, at de egentlig vil efterleve demokratiske principper, at det ikke bare er et skalkeskjul” (Per Dalgaard (DF) Folketingets talerstol, 27.4.2004).
– “Det er ganske rigtigt, som det fremføres, at vi har religionsfrihed her i landet. Men islam er ikke en religion, det er en umiskendelig politisk manifestation med rod i en kriger -religion , der ikke lader nazismen noget tilbage i vold og grovhed gennem sin historie.” (Per Dalgaard (DF) Jyllands-Posten, 13.2.2004).
– “Indvandrere fra Mellemøsten er stærkt overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Det er ikke nogen tilfældighed. Det er kulturen, der gør det, idet man med en mellemøstlig kultur og tro hæver sig op og gør sig bedre end alle andre.“ (Marlene Harpsøe (DF) i Dansk Toppen nr. 3/2004).
– “… almindelige danskere er udsat for forskellige former for social kontrol. Vi går bl.a. på arbejde, fordi vi tænker på, hvad familie og naboer vil sige, og fordi vi gerne vil være et godt eksempel for vore børn. Men disse hæmninger har udlændinge ikke på samme måde. De lever i en subkultur uden for den danske stamme. Derfor er de meget hurtige til at tillære sig mulighederne for at få penge uden at gøre en indsats.” (Bertel Haarder (V) i Berlingske Tidende, 20.9.2003).
– “Danmark er stadig arnested for muslimske fundamentalister og kriminelle elementer. Vi ved alle, at Danmark ville være et bedre sted uden disse mennesker. Lad os gøre Danmark til et bedre sted.” (Martin Henriksen (DF) på Dansk Folkepartis landsmøde, 2003; citeret efter Information, 22.9.2003).
– “Det er fuldstændig rigtigt, at man godt kan sammenligne islam med kommunismens og nazismens pest. Islam er en ny totalitær pest over Europa.” (Søren Krarup (DF) i B.T., 23.3.2002).
– “Det undrende folk er vidne til et markant stigende antal af grove voldsforbrydelser, begået af de fremmede. Nye, hidtil ukendte discipliner som massevoldtægter har gjort deres indtog i vort engang så fredelige og ordentlige Danmark.” (Kristian Thulesen Dahl (DF) Dansk Folkeblad nr. 2/2001)
– “Det har været nævnt, at den 11. september blev anledningen til en kamp mellem civilisationerne. Deri er jeg ikke enig. For en kamp mellem civilisationer ville jo betinge, at der var tale om to civilisationer, og det er ikke tilfældet. Der er kun én civilisation, og det er vores.” (Pia Kjærsgaard (DF) i Folketinget, 2.10.2001).
– “Jeg betragter Dansk Folkeparti som en modstandsbevægelse, hvor jeg kan aftjene min nationale værnepligt mod det landsforræderi, som vi ser fra folketingspolitikerne. De lukker hvert år tusindvis af nye flygtninge og indvandrere ind i vores land, samtidig med at bander af unge indvandrere hærger og terroriserer danskerne, og på den måde er de i gang med fuldstændig at afmontere vores land.” (Søren Krarup i Jyllands-Posten, 21.10.2000).
– “Muhamedanismen og Islam er den største trussel. Det er fuldstændig væsensfremmede mennesker. Kampen mod muhamedanerne og EU hører til Danmarkshistoriens fire vigtigste.” (Søren Espersen (DF) i Berlingske Tidende, 20.4.2000; gentaget i Danskeren nr. 4, 2000).
– “Det er naivt at forestille sig, at man kan påtvinge danskerne det multietniske samfund, som overalt i verden har vist sig skæbnesvanger overfor udviklingen, for hvorfor i al verden skulle vi frivilligt tillade etableringen af et brohoved for en religion, som har til formål at komme vor egen tro og levevis til livs? En religion, som kun har hån og foragt til overs for os og det vi tror på og føler” (Pia Kjærsgaard (DF) DF’s Årsmødetale, 2.10.1999).

Foto: Markering i Budapest (Det norske udenrigsministerium)