Leth om Haiti: Er de ved at stjæle valget én gang til?

Leth om Haiti: Er de ved at stjæle valget én gang til?

31.03.2011


Haitis valgråd har udskudt det foreløbige resultat af præsidentvalget. ”Det varsler uro, manipulation og snyderi,” siger Jørgen Leth til RÆSON. Han tror, valgrådet og præsidenten kan være på hævntogt: ”Préval er meget sur på den amerikanske og franske ambassade, udlandet og OAS’s vurdering af det første valgresultat.” Et realistisk scenario: magttomrum og kaos. ”Så vil alle mulige sinistre kræfter kunne spille ind og bemægtige sig spilleområdet, som er gaderne. Og hvem kan gaderne bedre end nogen: Aristide.”

Af Magnus Boding Hansen, RÆSONs daglige redaktør

RÆSON: Det foreløbige resultatet i sidste runde af præsidentvalget mellem popsangeren Michelle Martelly og den tidligere førstedame Mirlande Manigat er blevet udskudt.
JØRGEN LETH: Det lyder slemt. Valgrådet siger, de er nødt til at udsætte meddelelsen på grund af “et for højt niveau af svindel og uregelmæssigheder”..
RÆSON: Hvordan tolker du den formulering?
LETH: Det er jo en cliff hanger. Dramaet om det valg fortsætter. Den sidste runde skulle være sikret af udlandets observatørtjenester, sendt ind af Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), europæere og alle mulige kyndige folk. Alligevel slipper det ud af kontrol. Man kan ikke undgå at tænke på konspirationer.
RÆSON: Det forlød jo ellers, at den afgørende runde her var gået overraskende godt: et par døde, én skudt i hånden og kun 25 procent stemmedeltagelse, ellers intet. Modsat tumulten i runden før, hvor præsidentens mand Jude Celestin blev snydt ind foran Martelly.
LETH: Ja. Alle havde udtalt, at denne gang gik det vel nok godt. Selv valgdeltagelsen regnes for temmelig god efter forholdende i Haiti. Jeg har talt personligt med den øverste for hele OAS-missionen, Colin Granderson, som sagde, ”det er gået godt”. Så det er en meget ubehagelig vending, at valgrådet nu ikke kan aflevere et resultat på den lovede dato. De har jo haft rigelig tid. Nu ender det måske med en abort af valget?

Forbindelser fra valgrådet op til Préval
RÆSON: Kunne man ikke forestille sig, at der slet ikke har været svindel, men at nogen har en interesse i at foregive det for at forpurre valget?
LETH: Det inviterer til alle mulige konspirationsteorier, at de synes, valgproceduren var så dårlig, når de først godkendte den. Man kan næsten ikke undgå at tænke på forbindelser fra valgrådet op til Préval.
RÆSON: Hvem er de her folk i valgrådet?
LETH: Desværre har Préval personligt håndplukket dem. De er på papiret ordentlige folk. Men de kan være motiveret af så grundlæggende menneskelige ting som ydmygelse og revanche. De blev jo ydmyget, da de udenlandske ambassader og OAS insisterede på at tælle om i første runde, hvor de så talte om og forkastede valgrådets første afgørelse.
RÆSON: Hvorfor dælen har det internationale samfund og valgobservatørerne stolet på et valgråd håndplukket af en verdens mest korrupte regeringer?
LETH: Håbet har været, at det kunne nytte noget at kritisere dem og få dem til at lave deres første fejl om, og så kigge dem over skulderen hele vejen. Men nej: Tilliden er ikke fortjent. Det er fejl på fejl. Og nu står de altså med en elendig situation. Hvis de kommer med et forkert valgresultat 4. april, så er der garanteret ballade i landet.

Ydmyget Préval vil have hævn
RÆSON: Kandidaterne vil være afgørende for graden af ballade. Hvad har de sagt?
LETH: Michel Martelly er bekymret for, at man forsøger at spolere valget helt op i den øverste instans. Mirlande Manigat bifalder valgrådet. Hun mener, deres opbremsen giver mere troværdighed og en ønskværdig gennemsigtighed. Det er bekymrende, at man skal gøre sig de spekulationer om, at et valgråd skal tilgodese særlige interesser.
RÆSON: Men det er jo desværre oplagt, når valgrådet er udvalgt af Préval. Så spørgsmålet er vel, hvilken interesse Préval har i at forsinke eller påvirke valget, når hans egen kandidat Jude Célestin er ude? Man kunne lidt naivt tro, at han så var ligeglad…
LETH: Revanche. Noget så simpelt. Préval er meget utilfreds med forløbet og vil hævne sig. Han er sur på den amerikanske og franske ambassade, udlandet og OAS’ vurdering af det første valgresultat. Han har tabt slaget og er stærkt utilfreds med Michel Martellys kandidatur. Det er jo ham, som blev foretrukket frem for Jude Celestín. Det kan meget vel være, at han prøver at få det til at vælte endnu en gang. Mod folkets vilje. Hans synkende og svimlende fornemmelse kan spille ind. Den følelse har han uden tvivl haft, det kan være den, der styrer det her forløb. Det er en alarmerende situation, der kalder på alle mulige katastrofeteorier og konspirationsteorier.

Den gamle magtelite imod Martelly
RÆSON: Hvad kan Préval håbe at opnå: at spolere det hele som et forurettet barn eller at få indflydelse, hvis Manigat vinder?
LETH: Forretningslivet og bourgeoisie-eliten ønsker nok status quo, så de fortsat kan komme ind til de midler, der er i genopbygningsarbejdet. Det har vi set indtil nu. De korrupte interesser har for stor indflydelse på, hvordan pengene skal bruges. De foretrækker Manigat, fordi de trods alt tror, hun er mere manipulerbar end Martelly, der kommer helt udefra og har svoret, at der skal ske en stor forandring. Det kan være det, der gør dem så genstridige over for folkets ret åbenbare hælden til Martelly.
RÆSON: Så stærke kræfter i den gamle magtelite ønsker ikke Martelly til magten. Hvor mange muligheder har de? Er mordforsøgene og kuppenes tid ovre i Haiti?
LETH: Realiteterne overgår altid fiktionen og fantasien her. Så alt er muligt. Der er mange elementer på spil i øjeblikket.

Kaos kan være Aristides vej til magten
RÆSON: Ja. De gamle hårde ledere er kommet tilbage efter årevis i eksil. Eks-diktatoren Jean-Claude ”Baby Doc’” Duvalier 17. januar. Og den tidligere præsident Jean-Bertrand Aristide, som jo var de fattiges mand, men også en væmmelig voldsmand, 18. Marts? Nok især Aristide vil kunne spille en rolle. Har han vist sig, hvad laver han, hvor er han?
LETH: Han bor ude i sin gamle residens. Den tilhører i virkeligheden den haitianske stat, men den har stået urørt. Ingen har turdet flytte ind i den. Han har forholdt sig roligt. Men han mødes med sine tilhængere og lægger vel nogen planer for fremtiden for at sige det mildt. Det vil ligne ham dårligt, hvis han ikke ønsker at spille en rolle i det spil, der nu tilbyder sig.
RÆSON: Har han stadig opbakning? Han var slet ikke som Papa Doc og Baby Doc, men har jo alligevel også gjort frygtelige ting…
LETH: Ja, i bestemte kvarterer i byerne. Men han har selv sagt fra. Han har nok stukket en finger i jorden og fundet ud af, at han ikke er så populær som i begyndelsen af sit første præsidentskab. Han mistede mange tilhængere ved den sidste periode fra 2000, som blev afkortet i 2004, fordi han ikke kunne levere den berømte opstigning fra elendighed til en værdig fattigdom, som han lovede. Men han kan sikkert stadig mobilisere folk på gaden, som man har frygtet.

Smal sejr til Manigat det værste scenario – og realistisk
RÆSON: For haitianerne er håbet vel nu at få en troværdig præsident, så de kan få de lovede penge fra det internationale samfund og få gang i genopbygningen. Kan både Manigat og Martelly vinde udlandets tillid, så de lovede penge begynder at komme?
LETH: Ja.
RÆSON: Hvad er det bedste scenario, du kan forestille dig for den næste måned?
LETH: At valgrådet 4. april kommer med en troværdig optælling. Jeg tror, man kan acceptere begge kandidater. Selv ser jeg flest muligheder i Martelly. Han er dygtig.
RÆSON: Så det bedste scenario er, at de 4. april kommer med et resultat, man kan stole på. Det allerbedste, at Martelly vinder. Hvad er det allerværste?
LETH: At de lader Manigat vinde på en utroværdig måde med en meget lille margin. Så vil det udløse utrolige uroligheder i gaderne. Martellys tilhængere er voldsommere end Manigats. Det er tilmed varslet fra Martellys side, at hvis der bliver snydt tydeligt, så vil der komme en reaktion. Det har han truet med. Sker det, er det hele oppe i luften. Så kommer andre kræfter måske på banen, som Aristide – der har opbakning i nøjagtig samme befokningslag som Martelly. Det kan jeg ikke lide at tænke på.
RÆSON: Men det er desværre ikke urealistisk, at Manigat vinder med en snæver margin og tegn på snyd. Så vil Martellys folk gå på gaden. Man vil mangle en præsident og nærme sig borgerkrig og endnu mere kaos…
LETH: Ja. Det er desværre ikke urealistisk.
RÆSON: Og sådan en regeringskrise eller borgerkrig vil være den perfekte åbning for Aristide. Så kan han sige: ”Jeg er nødt til at lede Haiti i en overgangsperiode, indtil vi kan få en ordentlig løsning på det her. Jeg kan skabe ro.” Er det hans håb?
LETH: Det er en fantasi, som ikke er helt umulig. At der kommer et tomrum, en uafgjort situation og kaos i gaderne. Så vil alle mulige sinistre kræfter kunne spille ind og bemægtige sig spilleområdet, som er gaderne, som er Port-au-Prince. Og hvem kan gaderne bedre end nogen, det kan Aristide. Kaosbanderne kan genoplives. De er der stadigvæk i et vist omfang. Her er vi ude i ubehagelige prognoser. Men virkeligheden overgår meget tit fantasien i Haiti. Det kan ske igen.

Panik og voksende mistillid til valgrådet
RÆSON: OK. Ikke flere ubehagelige fantasier. Hvad er situationen lige nu på gaden?
LETH: Der er panik. Voksende mistillid til valgrådet. Men der er endnu ikke folk i gaderne. Hele Haiti – det følte jeg selv, inden jeg rejste til filmfestival i Sao Paolo i forgårs – var spændt på, at de kunne få navnet på en ny præsident i morgen. Nu har de fået at vide, at de må vente. Det varsler uro, manipulation, snyderi og kan bringe folk i gaderne.
RÆSON: Haiti er gået fra spirende håb og optimisme til stærk alarm, men afventende.
LETH: Ja. Folk siger: Er de nu i gang med at stjæle valget fra os én gang til? Dén enkle sætning dækker situationen.
RÆSON: Hvor sandsynligt er det i procent: Er valget ved at blive strålet fra haitianerne?
LETH: 60 procent. Det er en pessimistisk vurdering. Jeg tror, der foregår noget ustyrligt.

Haitis valgråd lover nu det foreløbige resultat ude 4. april. OAS har meddelt, at de bliver i landet indtil det endelige valgresultat 16. april. Gaden er – stadig – ok rolig.

Foto: Helikopter letter tidligt 24. januar 2010 fra FN-lokation i grænsebyen Jimaní, Den Dominanske Republik. Destination: Port-au-Prince, Haiti, kaos. (Magnus Boding Hansen).

Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs daglige redaktør og redaktør for krig og fred. Han er kandidatstuderende i retorik med tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Magnus har skrevet en artikel fra jordskælvet i Haiti til Information og været praktikant på DR2 Udland.