Kenneth Praefke: Recessionen er tilbage – det ligner et double dip

Kenneth Praefke: Recessionen er tilbage – det ligner et double dip

31.05.2011


I sommeren 2009 sluttede recessionen. I 2011 startede den så igen. I hvert fald hvis man skal tro Danmarks Statistik, der med tal for væksten i årets første kvartal sender Danmark tilbage i recession. Det har taget både økonomer, statsministeren og vismændene på sengen. Og med ét er fokus på 2020 væk. For er vi nu i problemer igen?

Af Kenneth Praefke, økonomisk kommentator for RÆSON

Ironien var til at få øje på, da statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag i Folketingets afslutningsdebat forsøgte at tale optimismen tilbage i dansk økonomi, mens tilhørerne og oppositionen bladrede ivrigt i de nye væksttal, der tegner et lidt andet billede af økonomien end statsministerens tale. For bare få minutter før Lars Løkke Rasmussen gik på Folketingets talerstol, tikkede et telegram ind fra Danmarks Statistik, der viser, at Danmark – mod alles forventning – nu er tilbage i recession.

En efterlønsreform, en førtidspensionsreform, en genopretningspakke, alle disse onder for at finde 47 mia. kr., langsigtet holdbarhed i 2020 og en platform for et folketingsvalg. Nu er der styr på økonomien, har budskabet været fra finansministeren og Lars Løkke Rasmussen. Og så åbenbart ikke helt alligevel.

Den dårlige timing fortsatte senere på dagen, da de økonomiske vismænd præsenterede deres nye halvårsrapport om dansk økonomi. Da den blev offentliggjort klokken 12, havde den allerede været forældet i tre timer. Budskabet i den rapport var nemlig, at politikerne skal holde fingrene i ro og ikke bruge finanspolitikken til at skrue hverken den ene eller anden vej på økonomien. Opsvinget ser ud til at være selvbærende, lød vurderingen. Og så åbenbart ikke helt alligevel.

For mens økonomerne havde forventet en stigning i væksten i første kvartal af 2011, så skrumpede økonomien i stedet en halv procent, og tillagt de 0,4 pct. økonomien skrumpede i kvartalet før, så er Danmark teknisk set i recession igen. Sidste gang vi prøvede det, var da finanskrisens bongo-trommer buldrede.

Læser man dagens tal bogstaveligt og stoler på, at Danmarks Statistik kan regne, så ligner det et double dip, som ingen forventede skulle komme.

Cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian siger til Berlingske Business, at recessionen skyldes ”ratslør i det offentlige”, og det vil i Steen Bocian-sprog sige, at styringen af økonomien i kommunerne er så tilfældig, at borgmestrene har sparet Danmark tilbage i recession.

På TV2 News udtalte tidligere vismand og nuværende professor i økonomi ved Århus Universitet Nina Smith sig lidt overrasket om tallene. Vi er endnu ikke der, hvor det giver mening at tale om at fremrykke offentlige investeringer, men hvis dagens væksttal holder gennem den revidering af tallene, der vil komme om en måneds tid, så er det unægtelig dårligt nyt, lød hendes konklusion.

For vigtigt at huske er, at dagens BNP-tal er foreløbige skøn, der revideres ikke bare én, men flere gange i takt med, at statistikerne i Danmarks Statistik finpudser tallene. Forventningen – eller rettere håbet – er, at tallene måske bliver revideret til den positive side – så lidt bedre statistiske tal er alt, der skal til at sende Danmark ud af recession igen.

Ligegyldigt hvad er dagens nyhed umanerlig dårligt nyt for Lars Løkke Rasmussen. For under det, der på overfladen skulle ligne en genopretning af dansk økonomi, begynder mudret at vise sig i vandet. For nylig viste nye arbejdsløshedstal et fald i ledigheden, der i første omgang begejstrede økonomerne. Men som økonomerne kom ned i tallene afslørede de samtidig, at faldet blandt andet skyldes, at flere simpelthen har forladt arbejdsmarkedet. Og det tog lidt af begejstringen. Og selvom forventningen var, at dagens BNP-væksttal ville være flotte, ja, så endte de i stedet med at give mindelser om den økonomiske krise, de fleste ellers troede vi var på vej ud af.

Der er sat to streger under holdbarheden af dansk økonomi i 2020, har budskabet lydt fra regeringen. Men statsministerens argumentation smuldrer, hvis økonomien har det så dårligt, som dagens melding tilsiger. For hvad skal vi med en sund økonomi i 2020, når vi stadig sidder fast i sølet i 2011?

Over en bred kam har økonomerne manet til besindelse. Og de eneste, der rigtig har malet recessionsfrygten på væggen er journalister, oppositionen og folk som mig. Den eneste sikre konklusion; dagens nyhed ER dårlig, og hvis den viser sig at holde stik, når tallene revideres, og hvis ikke væksten i andet kvartal kan kompensere for faldet i første kvartal, så ligner det et gensyn med den økonomiske krise snarere end et opsving.

Kenneth Praefke (f. 1987) er økonomisk kommentator for RÆSON. Kenneth er kandidatstuderende i økonomi ved Københavns Universitet. Tidligere både økonomisk og daglig redaktør på RÆSON. I foråret 2010 økonomisk praktikant ved den danske ambassade i Washington, DC.