1% vækst: Danmark tager en pause fra nedturen

1% vækst: Danmark tager en pause fra nedturen

31.08.2011


Statsministeren kunne næppe have skrevet væksttallene bedre selv. Væk med recessionen og ind med en overraskende stærk vækst i andet kvartal. Men det er lige så meget en overgangsfase som et egentligt opsving.

Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske kommentator

Dagens nye væksttal for andet kvartal af 2011 blev som ventet en kioskbasker, der straks fik mærkatet breaking på TV2News. Økonomien voksede i andet kvartal af året med 1,0 procent og samtidig blev væksten i årets første kvartal opjusteret fra marginal negativ vækst til marginal positiv vækst. Selvom justeringen kun var på marginalerne, så sender det Danmark ud af den recession, de fleste egentlig troede, at vi var i. Og det er en ret stor nyhed.

Det er en god nyhed for Løkke, fordi det med et fingerknips ændrer billedet af ham fra at være statsministeren, der bragte Danmark tilbage i recession, til at være statsministeren, der skabte vækst i Danmark, mens resten af verden gik i stå. Helle kan ikke længere sige, at Danmark er i recession. Og hendes vækstpakke taber momentum. For underlægningsmelodien til resten af valgkampen vil, når den kommer fra økonomer, i højere grad være, at politikerne skal spare penge og lave langsigtede vækstfremmende reformer end en kortsigtet kickstart.

Og så er det en god nyhed for økonomerne. Det lignede ellers mere og mere en situation, hvor end ikke økonomerne vidste, hvad vi burde gøre. De er gået fra at sige: afskaf efterlønnen, let topskatten og hæv boligskatten til nogle vage og ukonkrete fraser om, at vi bør sikre den langsigtede vækst og holde styr på finanserne. Og før i dag fik kombinationen af det, der lignede en recession i Danmark og en verdensøkonomi på vej ned i fart, simpelthen økonomerne til at foreslå, at vi gør: ingenting. Andet end at passe på statens finanser – men det er vist et evigt gyldigt råd. Nu er væksten tilbage, og økonomerne kan med sikkerhed i stemmen sige, at vi ikke behøver foretage os så meget.

DET ER EGENTLIG lidt overraskende, at vi både slap af med recessionen og fik kickstartet væksten med et enkelt nøgletal. For den danske vækst har ligget næsten fladt det seneste halve år, mens verdensøkonomien – med Sverige og Tyskland i front – er vokset. Og da tal for nyligt viste, at Tyskland og Frankrig i andet kvartal lå helt fladt vækstmæssigt, så kunne man med rette forvente, at dansk økonomi var gået fra slem til værre. Når det nu i forvejen gik dårligt i Danmark, og vores største samhandelspartnere er gået ned i fart, så burde det vel ikke ligefrem gå bedre i Danmark? Alligevel trodsede dansk økonomi tyngdeloven.

Estimaterne lå forud for offentliggørelsen i omegnen af -0,5 pct. vækst til +0,5 pct. vækst, hvilket i sig selv er et overraskende stort spring. Ifølge Danmarks Statistik er usikkerheden ved BNP-væksten + / – 0,5 procentpoint – og dermed ligger væksten, selv hvis den bliver nedjusteret med det størst sandsynlige, i toppen af forudsigelserne.

Men selvom væksten ser solid ud, så kan man godt finde revner i fundamentet:
– Væksten dækker over en eksport, der er vokset marginalt, selvom vores samhandelspartnere er på vej ned i fart. Kan det fortsætte ind i tredje kvartal?
– Privatforbruget falder og falder. I første halvår er det faldet med 0,5 pct. i forhold til samme periode sidste år. Hvad skal drive væksten på sigt, hvis forbrugerne stadig ikke vil bruge penge?
– Endelig fylder det offentlige forbrug stadig en del til den positive side.

Så selvom væksttallet overraskede mere end positivt, er vi stadig lige så meget i en overgangsfase som et opsving. Forbrugerne bruger ikke penge nok, der er usikkerhed om eksporten, og staten har ikke råd til at fortsætte med at drive økonomien større. Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, sagde det mere præcist end nogen anden på TV2News forud for offentliggørelsen af væksttallene; ”Jeg vil tro, at den amerikanske centralbankchef Ben Bernanke har mere magt over dansk økonomi, end de danske politikere har.”

Så hvis den internationale krise forværres, kan Danmarks næste kvartal blive præcis så skidt som sidste.

Kenneth Praefke (f. 1987) er økonomisk kommentator for RÆSON. Kenneth er kandidatstuderende i økonomi ved Københavns Universitet. Tidligere både økonomisk og daglig redaktør på RÆSON. I foråret 2010 økonomisk praktikant ved den danske ambassade i Washington DC. ILLUSTRATION: Lars Løkke (foto: Venstre).

SKRIV EN KOMMENTAR TL RÆSON:
send dit forslag til redaktionen@raeson.dk