Jesper Jespersen: Fremrykkede offentlige investeringer en god idé – også hvis krisen fortsætter efter 2014

Jesper Jespersen: Fremrykkede offentlige investeringer en god idé – også hvis krisen fortsætter efter 2014

15.11.2011


Fremrykningen af de offentlige investeringer på 18,7 mia. kr. i 2012 og 2013 er en god idé, siger professor i økonomi ved RUC Jesper Jespersen til RÆSON. Til gengæld er det en fejl, at regeringens forslag om straksafskrivninger for erhvervslivet i 2012 og 2013 er gledet ud af finanslovsforslaget, for det ville kunne aktivere det private opsparingsoverskud, hvilket ville sænke arbejdsløsheden og budgetunderskuddet.

INTERVIEW af Lasse Marker

RÆSON: Er det klogt af regeringen at fremrykke offentlige investeringer for 18,7 mia. i 2012 og 2013?
Jesper Jespersen: Ja. Der er ubalancer i samfundsøkonomien i øjeblikket, hvor man først og fremmest hæfter sig ved, at der er en ganske betydelig arbejdsløshed, særligt i bygge- og anlægsbranchen. Det er rent spild ikke at beskæftige den arbejdskraft. Der er i øjeblikket ikke efterspørgsel på den arbejdskraft i den private sektor, så den eneste mulighed for at beskæftige den ledige arbejdskraft er i det her tilfælde at fremrykke offentlige investeringer og derved anvende nogle samfundsmæssige ressourcer, som ellers ville gå til spilde.

RÆSON: Regeringen vurderer, at fremrykningen af offentlige investeringer vil skabe 21.000 jobs i 2012 og 2013. Oppositionen siger, at fremrykningen ikke nødvendigvis skaber danske arbejdspladser. EU’s udbudsregler gælder, hvilket vil sige, at udenlandske firmaer kan byde ind på en del af opgaverne. En del af de 21.000 jobs vil gå til polakkere osv., og en del af de 18,7 mia. vil forsvinde ud af Danmark. Har oppositionen ikke en pointe?
Jespersen: Det er et fuldstændig korrekt argument. Men det, at udenlandske firmaer byder ind på opgaverne, implicerer ikke nødvendigvis, at jobbene går til udenlandske håndværkere. For man skal huske på, at opgaverne skal udføres her i Danmark, og da der er ledig dansk arbejdskraft og entreprenører, der er parat til at gå i gang – behøver udenlandske firmaer ikke nødvendigvis at bruge udenlandsk arbejdskraft til udførelse af opgaverne.
RÆSON: Men oppositionen har ret i, at EU-licitationen gør, at en del af de skabte arbejdspladser vil gå til udenlandske håndværkere?
Jespersen: Det afgørende er her, at EU-licitationen bidrager til, at der er større konkurrence om buddene på de offentlige investeringsprojekter. Det sikrer højere grad af omkostningsbevidsthed, hvilket indebærer en samfundsøkonomisk gevinst, der dog i nogle situationer vil resultere i, at udenlandske firmaer bliver foretrukket. Det er en helt naturlig konsekvens af det europæiske samarbejde.

RÆSON: Claus Hjort Frederiksen siger i Debatten 5/11, at fremrykningen af de offentlige investeringer på 18,7 mia. i 2012 og 2013 er som at tisse i bukserne. Det giver arbejdspladser på kort sigt (21.000 jobs i 2012 og 2013), men i 2014 er byggerierne og renoveringerne færdige, og arbejdspladserne væk igen. Kommer der ikke et internationalt opsving seneste 2014, så står man værre bagefter, fordi pengene er brugt. Har han ret?
Jespersen: Det er et argument, som man samfundsøkonomisk mildt sagt må stille sig tøvende overfor. De offentlige investeringer, der fremrykkes, skulle alligevel udføres på et senere tidspunkt. Men ved at fremrykke dem nu, undgår vi, at den ledige arbejdskraft går til spilde. Arbejdstimer, der ikke bliver brugt, er tabt for evigt. Hvis den ledige arbejdskraft kan blive omsat til noget realkapital, som er nyttig, så bør man gøre det. Andet er spil af ressourcer. Den danske økonomi er robust. Jeg vurderer umiddelbart, at Danmark – der i dag har betydeligt råderum på betalingsbalancen – vil have råd til at køre et fortsat investeringsprogram i 2014, hvis der ikke til den tid er kommet gang i den globale økonomi.

RÆSON: Men regeringen siger, at vi kun har et skud i bøssen – dvs., at vi har kun råd til at fremrykke offentlige investeringer denne ene gang. Er det forkert?
Jespersen: Min vurdering er, at den danske økonomi er robust nok til, at vi har råd til at fremrykke yderligere offentlige investeringer i 2014.
RÆSON: Oppositionen er enig i, at man bør fremrykke offentlige investeringer. Men tidspunktet er forkert, fordi effekten af de fremrykkede investeringer ville være større, hvis man ventede til, at krisen er ved at ebbe ud. Har de ret i det?
Jespersen: Det er simpelthen forkert. Hvis man venter, går den ledige arbejdskraft i dag til spilde, og den arbejdsstyrke, der vil være til rådighed i 2014, vil være blevet forringet i dens kvalifikationer af at gå ledig i to år. Offentlige investeringer er ikke spild. Ved at fremrykke investeringer i dag vil vi om to år have en mere effektiv infrastruktur, en mere effektiv energiforsyning og mindre forurening. Det vil altså sige, at vi om to år har et bedre og mere velfungerede samfund, samt en arbejdsstyrke, der ikke har mistet sine kvalifikationer. Så at udskyde de offentlige investeringer i to år er under alle omstændigheder et ”no go”. Det er et ræsonnement, der bygger på nogle helt fundamentale samfundsøkonomiske rationaler, som enhver økonom uanset ideologi burde kunne skrive under på.

RÆSON: Der har siden 2009 været et investeringsunderskud i den private sektor. Du har tidligere argumenteret for, at det private opsparingsoverskud er årsagen til stigningen i arbejdsløsheden og dermed til det store budgetunderskud. Derfor skal det private opsparingsoverskud aktiveres, siger du. Kan du kort uddybe det?
Jespersen: Det er velkendt at de private boliginvesteringer er faldet, men hvad der er nok så alvorligt er, at de private erhvervsinvesteringer også er faldet. Dvs., at det ikke kun er husholdninger, men også virksomheder, der er begyndt at spare op i finansielle aktiver i stedet for at investere, hvilket skaber et finansielt opsparingsoverskud i den private sektor. Virksomhederne tør ikke investere, hvilket på blot lidt længere sigt er den største trussel mod dansk økonomi, da det bremser produktivitetsudviklingen. Det, man kunne ønske, var, at man fik skabt optimisme i erhvervslivet og fik skabt incitamenter, så erhvervslivet turde investere deres opsparingsoverskud i nyt kapitalapparat. Finans- og kapitalmarkederne er ikke i øjeblikket i stand til selv at aktivere det store private opsparingsoverskud, og når det private erhvervsliv i en periode ikke selv tør investere deres penge – så ligger der en offentlig opgave i at få aktiveret det private opsparingsoverskud. Man kan som en begyndelse lave en kickstart af økonomien, der bliver fuldt op af vækstgenererende initiativer, der giver erhvervslivet mod på at gennemføre mere langsigtede og risikofyldte investeringsprojekter, så den private opsparing ikke går til spilde.

RÆSON: Så en aktivering af det private opsparingsoverskud er en del af løsningen på det for store budgetunderskud?
Jespersen: Ja, det må man sige.
RÆSON: Og fremrykningen af offentlige investeringer er en dobbelt god ide, hvis det også aktiverer det private opsparingsoverskud?
Jespersen: Ja. For det skaber bedre balance på arbejdsmarkedet, og det skaber bedre balance i den samfundsøkonomiske infrastruktur.
RÆSON: Ifølge Keynes (engelsk økonom, red.) kan det private opsparingsoverskud aktiveres ved en lavere rente og en bedre kreditformidling. Vi har en historisk lav rente, så vi må kigge på kreditformidlingen. Forslaget om straksafskrivninger for erhvervslivet i 2012 og 2013 er ikke kommet med i finansloven. Er det en fejl?
Jespersen: Ja bestemt, for det er et af de instrumenter, der historisk har vist sig slagkraftig. Det store opsparingsoverskud i den private sektor skyldes, at der ikke er tilstrækkelig med investeringslyst. Når det private erhvervsliv i en periode ikke selv tør investere sit opsparingsoverskud, så ligger der en statslig opgave i at få det til at ske ved at fremme investeringslysten. Renten er historisk lav – og selvom det måske ikke fuldt afspejler sig i lånevilkårene for erhvervslivet – er der ikke meget at gøre i forhold til at sænke renten yderligere. Så hvilke muligheder er der så? Jo man kan gøre det billigere at investere. Det kan man gøre ved at forbedre afskrivningsreglerne. Derfor er det en fejl, at forslaget om straksafskrivninger for erhvervslivet i 2012 og 2013 er røget ud af finanslovsforslaget.

RÆSON: Du har tidligere foreslået at lade større offentlige investeringer som MetroRingen, Femern-forbindelsen og havmølleparkerne blive finansieret af pensionsselskaber og ATP, hvilket vil aktivere det private opsparingsoverskud. Det er det, man vil gøre med betalingsringen. Hvorfor er det en god idé?
Jespersen: Det er det, fordi der ikke i øjeblikket er tilstrækkelig luft på de offentlige budgetter til at gennemføre den slags investeringer. Det problem kan man løse ved at lade den private sektor finansiere anlæggene og byggerierne. Ulempen er, at pensionsselskaber vil forlange en højere rente end den rente, som staten ville kunne låne til, hvis det var staten selv, der stod for finansieringen. Det så vi også med anlægget af vindmølleparkerne.
RÆSON: Så der er en fordel ved, at vi får aktiveret det private opsparingsoverskud, men en ulempe ved, at prisen for anlæggene og byggerierne bliver højere, fordi de private virksomheder forlanger en højere rente, end hvad staten ville kunne låne penge til?
Jespersen: Lige præcis.

RÆSON: Oppositionen har truet med at tilbagerulle betalingsringen, så snart de kommer til magten. Det har øget risikoen ved investeringen og betydet en merrente til pensionskasserne, der investerer i projektet. Det har gjort betalingsringen dyrere. Er det stadig en god måde at finansiere betalingsringen på?
Jespersen: Her er der en pointe. De offentlige investeringer, som der er usikkerhed omkring, bliver mere risikofyldte, når de skal finansieres ved private midler, og skal derfor betales ved en højere rente. Så man kunne ønske, at der var politisk enighed, som rakte et godt stykke hen over midten omkring større offentlige anlægsinvesteringer. Jeg ville anbefale, at man ventede med at bygge betalingsringen, indtil der var politisk enighed.
RÆSON: Bør man aktivere hele det private opsparingsoverskud ved sådanne privat-offentlige partnerskaber, hvis muligt?
Jespersen: Det korte svar er ’ja’, så længe der er en betydelig arbejdsløshed. Danske pensionskasser investerer i dag i canadiske havnebyggerier og i vedvarende energi i Spanien – men når man har det samme behov i Danmark, så burde man gøre det muligt for pensionskasserne at indgå i lignende privat-offentlige samarbejder i Danmark. Det vigtigste er at få gennemført nogle samfundsøkonomisk forsvarlige projekter i en periode, hvor der er arbejdsløshed, og det gælder både energipolitik, infrastruktur, uddannelsespolitik og forskningspolitik.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Lasse Marker er desuden ansat på Politiken. ILLUSTRATION: Helle Thorning i Skåne, 8. juni 2010 (foto af Håkan Dahlström).