15.02.2011

EFTER MUBARAK. ”Jeg tror ikke, at hverken Israel eller nogen som helst andre har grund til bekymring. Når det kommer til stykket, så er det jo altså egypterne der skal bestemme, hvordan deres land skal se ud.”


Interview af Waleed Safi


Det egyptiske militær har lovet at give magten videre. Tror du på denne udmelding, eller tror du, at de vil sætte sig på magten?
Jeg tror på, at de har intentioner om at gennemføre grundlovsændringer, og jeg har også tillid til, at de har intentioner om at ændre valgloven. Hæren vil forsøge at lave grundloven om, sådan at den giver mulighed for at opfylde en del af de krav som demonstranterne stillede til forandringerne af det politiske system. Om det så er tilstrækkeligt til, at alle grupperinger føler, at de får en mulighed for at vinde medlemmer i parlamentet, det er straks en anden side af sagen.

Og dine forventninger til valget om seks måneder?
Jeg vil ikke gætte på hvad ændringerne munder ud i, men jeg er overbevist om, at hvis ikke valglovsændringerne gør det muligt for eksempelvis en gruppering som Det Muslimske Broderskab at stille op, så ligger der nye vanskeligheder forud for det politiske system – og så kan hæren jo altså føle, at den er presset til IKKE, at ville opfylde sine løfter om at trække sig tilbage til kasernerne, når transitionsperioden er overstået.

Hvad er de vigtigste forudsætninger for et demokrati i Egypten?
Jeg tror ikke, at man skal forvente et demokrati, som man eksempelvis kender det i en dansk sammenhæng. Men mulighederne for at deltage på mere fair vilkår vil være noget af det, som bliver et pejlemærke for, om hæren virkelig mener, at den vil være villig til at ændre systemet.

Israel ser ud til at være glade for overdragelsen af magten til hæren, og især for understregningen af at Camp David-aftalen er sikret. Men har Israel ikke en grund til bekymring?
Nej, jeg tror ikke, at hverken Israel eller nogen som helst andre har grund til bekymring. Når det kommer til stykket, så er det jo altså egypterne der skal bestemme, hvordan deres land skal se ud. Og det kan vi jo andre ikke gøre ret meget ved. Vi kan være enige eller uenige, vi kan være bekymrede eller ikke bekymrede, men når det kommer til stykket, så er det altså egypterne, der skal bestemme fremtiden for Egypten. Og jeg er ret sikker på, at israelerne ville være noget mopsede hvis egypterne pludseligt begynder, at gøre synspunkter gældende om hvordan Israel skal indrettes.

Hvad med USA? Vil amerikanerne revidere deres Mellemøstpolitik efter de seneste begivenheder?
Nej, det tror jeg ikke. Det er jo interessant at se, at Omar Suleiman og forsvarsministeren Tantawi og de andre der sidder i det øverste militære råd, er jo ikke nye – de har siddet ved Mubarak de sidste 25 år. Så der er jo ikke noget, der for alvor er nyt. Det nye er, at kransekage-figuren Mubarak er blevet ofret bl.a. pga. amerikansk pres, for at modvirke alt for dramatiske forandringer.

Nogle internationale iagttagere mener, at Obama-administrationen har fejlet udenrigspolitisk: At præsident Obamas tvetydighed har gjort ham upopulær både iblandt Mubaraks kammerater i militæret, men især iblandt de unge på Tahrir-Pladsen. Er du enig?
Nej, jeg tror ikke, at Obama har gjort sig upopulær i forhold til hærledelsen. Fordi sådan som jeg kan læse signalerne fra den amerikanske regering, så har den jo understreget, at den amerikanske hjælp til det egyptiske forsvar vil forsætte uændret – men at man kunne fristes til at ændre strategi fra amerikansk side, hvis hæren IKKE var indstillet på at kranskage-figuren måtte lade livet. Derimod har den amerikanske regering et problem overfor de unge demonstranter. De har ikke nogen formelle kanaler, hvor de kan være med til at bestemme hvordan de forandringer som hæren nu har lovet, skal finde sted rent praktisk. Så har vi altså kløften – mellem unge, der har været hovedansvarlige for, at kransekage-figuren trak sig, men ikke får direkte adgang til, at være med til at bestemme hvordan det forandrede Egypten skal se ud.

Waleed Safi (f.1984) er uddannet cand.mag. ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. Ekspertiser: Mellemøsten særligt Egypten, Iran og Irak, Det shiitiske præsteskab og islamistiske massemobiliserings- og legitimitetsstrategier. Tidligere ansat ved Det Egyptiske Center for Kultur og Kunst. Har lavet feltstudier i bl.a. Baghdad, Najaf, Karbala og det sydlige Beirut fra 2008 til 2009.