Irans atomplaner: Passivt USA vil øge risikoen for israelsk soloangreb snart

Irans atomplaner: Passivt USA vil øge risikoen for israelsk soloangreb snart

11.11.2011


Iranekspert Ali Rahigh-Aghsan: ”På et eller andet tidspunkt bliver USA nødt til at være mere risikovillige. Ellers er det kun et spørgsmål om tid, før de ikke kan holde Israel tilbage fra at angribe.” Mellemøstforsker Lars Erslev Andersen: ”Skrækscenariet er, at Israel på egen hånd inden for kort tid angriber Iran. For det kan ikke andet end at trække USA ind i det. (…) Irans modangreb vil være at støtte oprørsbevægelser i Irak og Afghanistan, lave terroraktioner mod olien i golfen og angribe mål i USA gennem deres netværk.”

INTERVIEW af Peter Mønster

Læs også
USA’s Mellemøststrategi efter Mubarak: Forfra (af Lars Erslev Andersen)

Den nyligt offentliggjorte rapport fra Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) har i den seneste tid været omdrejningspunktet for opildnede diskussioner om Irans mulige fremstilling af atomvåben. Allerede inden offentliggørelsen af rapporten lød det fra højtstående kilder i det amerikanske militær, at Iran på grund af deres atomprogram, var en langt større trussel i Mellemøsten end Al Qaeda. Og for godt en måned siden blev et iransk komplot med det formål at myrde en saudiarabisk ambassadør afsløret af den amerikanske efterretningstjeneste. Hvorvidt der var tale om en planlagt aktion fra det øverste niveau i Iran eller ej, diskuteres stadig.

Rapporten har næppe skabt roligere omgivelser for forholdet mellem USA og Iran. Tværtimod. Den højreorienterede klummeskribent Jennifer Rubin skrev forleden i Washington Post– med opbakning fra en lang række konservative kommentatorer – at Obamas linje over for Iran er en katastrofe for den nationale sikkerhed. Laicie Olson, politisk analytiker for The Center for Arms Control and Non-proliferation, en respekteret upartisk tænketank, pointerede dagen efter med direkte reference til Jennifer Rubin, at IAEA’s rapport ikke indeholder nye banebrydende informationer, men primært en række indikationer, som allerede er offentligt kendte. Hertil pointerede hun, at USA stadig har tid til og diplomatiske muligheder for at undgå militære aktioner.

RÆSON: Hvad er Obamas skrækscenarie i den kommende tid?
Lars Erslev Andersen: Skrækscenariet er, at Israel på egen hånd inden for kort tid angriber Iran. For det kan ikke andet end at trække USA ind i det. Idéen om at Israel som selvstændig stat foretager angrebet, kan man ikke forestille sig. For det første vil Iran med det samme sige, at en israelsk militæraktion er ‘klappet af’ med USA. For det andet fordi USA – uanset hvor sur Obama kan være på Netanyahu – så er pisket til at agere på Israels side på den ene eller anden måde.
RÆSON: Og samtidigt forpurre Obamas forsøg på at løsne mere op i den arabiske verden?
Lars Erslev Andersen: Ja, også fordi en sådan konflikt vil have store negative konsekvenser i den arabiske verden. Ikke kun for USA, men for hele situationen dernede. Den vil få konsekvenser, der ligner dem efter Irakkrigen i 2003, hvor der vil blive skabt anti-amerikanske kræfter.

Den republikanske præsidentkandidat Rick Perry har kritiseret Obama og proklameret, at han ville støtte en israelsk militæroffensiv, hvis han havde nøglerne til det ovale kontor.

RÆSON: Hvordan er den amerikanske befolkning stemt over for hele Iran-problematikken?
Lars Erslev Andersen: Den almene amerikaner er optaget af nogle helt andre ting.
RÆSON: Altså den økonomiske krise?
Lars Erslev Andersen: Ja. Og jeg tror, den almene amerikaner går mere op i det, Perry baserer sin udtalelse på: hensynet til Israels sikkerhed. Dét spiller en stor rolle for mange amerikanere, ikke kun jødiske, men især også fra det såkaldte bibelbælte, men ikke alene herfra. Israels vurdering er, at det arabiske oprør har svækket sikkerheden omkring Israel. Så det, Rick Perry spiller på med sine udtalelser, bliver Obama nødvendigvis nødt til at tage alvorligt, for han kan ikke fremstå – i lyset af valgkampen – som én, der svækker på Israels sikkerhed.

USA’s sanktionsdilemma
Men ifølge Ali Rahigh-Aghsan bliver Obama ”på et eller andet tidspunkt nødt til at være mere risikovillige, hvis de vil undgå et militærangreb. De er nødt til på et tidspunkt at sanktionere mod olien og den iranske nationalbank. Hvis de ikke gør det, er det kun et spørgsmål om tid, før USA ikke kan holde Israel tilbage fra at angribe.”

Ali Rahigh-Aghsan påpeger, at der faktisk i de seneste år har været en konsensus mellem demokraterne og republikanerne om at indføre hårde økonomiske sanktioner mod den iranske nationalbank, som vil lamme deres handel med olie og gas. Den manglende opbakning fra bl.a. Rusland og Kina, men også Tyskland og Frankrig, har dog fået demokraterne til at være mere tilbageholdne over for idéen. Man vil nødigt køre sololøb mod verdens femte mest olieproducerende land midt i en økonomisk krise, der er så fatal for Obama. Det er frygten for utilsigtede økonomiske konsekvenser og stigende oliepriser, der tynger præsidenten. Rahigh-Aghsan: ”Men måske han er lidt mere villig efter valget – hvis han bliver genvalgt – til at gennemføre alvorlige sanktioner.” I stedet har USA’s strategi indtil nu været at aktivere Irans lokale handelspartnere: ”USA satser på at lægge mere pres på Sydkorea, Japan og Emiraterne til at implementere sanktioner. Det er nemlig de lande, der har mest handel med Iran.”

USA’s Mellemøstpolitik: Forfra efter Det Arabiske Forår
Lars Erslev Andersen lægger vægt på, at man må se spændingerne mellem USA og Iran i lyset af Det Arabiske Forår. ”Siden 2006 havde USA en meget fasttømret alliance mellem Saudi-Arabien, de øvrige golfstater, Jordan, Egypten og Israel. Men det smuldrede med Det Arabiske Forår, og det betyder, at den strategi, som USA i Bush’ sidste år og under Obama har ført, er i opløsning.” Israel og Saudiarabien er i lyset af oprørerne i Mellemøsten usikre på USA’s strategi. Erslev: ”Israels trusler om militærangreb kan spores tilbage til en øget nervøsitet som resultat af Det Arabiske Forår. Den svækkede alliance er derudover også en realitet, som Obama må håndtere samtidigt med, at han allerede har besluttet at trække samtlige styrker ud af Irak inden udgangen af året, hvilket øjensynligt kan styrke Irans indflydelse i Irak og dermed deres position i Mellemøsten.”

Obama er ifølge Erslev presset fra flere sider: ”På den ene side ser man Iran, der forbindes med terrorismeplaner, beskyldes for målrettet at gå efter at få atomvåben, og som araberne beskylder for at have blandet sig i oprørerne på den arabiske halvø i foråret. Samtidig er Israel mere og mere nervøs over situationen. Arabernee er frustrerede over USA’s politik. Og Obama er både økonomisk og politisk presset og har egentligt ikke et så stort manøvrerum.”

Irans asymmetriske afskrækkelsespolitik
Begge eksperter er enige om, at en eventuel militær intervention ikke vil ende med en stat-til-stat krig á la den i Irak eller Afghanistan. Man vil i stedet forsøge at ramme relativt få, men konkrete, mål over en kortere periode med henblik på at destruere de produktionsfaciliteter, som er afgørende for fremstillingen af atomvåben.

RÆSON: Hvad vil Irans modsvar være til et militært angreb?
Ali Rahigh-Aghsan: ”Det seneste, vi har hørt fra Ahmadinejad og højtstående iranske officerer, er, at de så vil føre krig i Europa, USA og Mellemøsten. De vil bruge organisationer som Hizbollah og Hamas til at møde USA og Israel i Mellemøsten, men også i Europa og i USA. Det er selvfølgelig en overdrivelse. De forsøger at overdrive så meget, som de kan, så det virker afskrækkende. Hvor meget de er i stand til at gennemføre, tvivler jeg på. De er meget sårbare militært set. De har været under militære sanktioner i 20 år, så deres muligheder er meget begrænsede.”
Lars Erslev Andersen: ”Nogle har peget på, at de planer om at ramme den saudiarabiske ambassadør i USA var et iscenesat plot. Ikke med henblik på at foretage en handling nu, men for at sende en advarsel om, at hvis USA gør alvor af det militære angreb, så er det sådan nogle planer, man har i skuffen. En slags asymmetrisk afskrækkelsespolitik. Det har vi set Iran gøre andre gange. Irans modangreb vil være at støtte oprørsbevægelser i Irak og Afghanistan, lave terroraktioner mod olien i golfen og angribe mål i USA gennem deres netværk.”

Obama har fastslået, at han offentliggør en officiel strategi over for Iran om 14 dage.

PETER MØNSTER (f. 1987) er BA i HA Kommunikation fra CBS. Kommunikationsmedarbejder i brancheorganisationen Vindmølleindustrien. ALI RAHIGH-AGHSAN er Assistant Professor, PhD & MSc Department of Society and Globalisation. LARS ERSLEV ANDERSEN er cand.mag og seniorforsker ved DIIS i bl.a. USA’s Mellemøstpolitik. ILLUSTRATION: Obama (pressefoto).