01.04.2011

I ly af alles fokus på de arabiske oprør har Aleksander Lukasjenko genindført diktatoriske tilstande i Hviderusland. “Vi blev hentet af maskerede vagter, skulle stå nøgne i kolde rum i op til 40 minutter ad gangen og blev nægtet juridisk bistand under afhøringerne,” fortæller tidligere præsidentkandidat Ales Michalevic til RÆSON. Han blev fængslet under urolighederne ved valget i december, hvor Lukasjenko vandt efter massiv vandsvindel, vold og bortførelser af oppositionens kandidater. Valget endte et par bløde år med tilnærmelser til EU. Den ændring er nu befæstet.

Af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

”Torturen mod mig startede 26. december, hvor KGB konfiskerede min dagbog, og fortsatte indtil min løsladelse i februar. Vi skulle stille op til kropsvisitering flere gange dagligt, blev hentet af maskerede vagter og skulle stå nøgne i kolde rum i op til 40 minutter ad gangen. Vi skulle sove med lyset tændt og måtte ikke dække vores ansigter med noget og blev nægtet juridisk bistand under afhøringerne,” fortæller den hviderussiske oppositions præsidentkandidat Ales Michalevic til RÆSON. ”Jeg vil gøre alt for at denne koncentrationslejr midt i Minsk bliver lukket.

Ales Michalevic blev fængslet i forbindelse med urolighederne ved præsidentvalget sidste år i december. Han beskriver de hviderussiske magthaveres metoder mod de indsatte som tortur.

Demokratiske reformer i Hviderusland ser igen ud til at ligge langt ude i horisonten. Alt tyder på, at Hviderusland er på vej tilbage mod hårde diktatoriske tilstande.

Begivenhederne i december kom efter to års forsoningspolitik over for Hviderusland fra EU og landets deltagelse i programmet Partnerskab mod Øst, hvis formål er at knytte en tættere relation til landet og skabe et samarbejde ved hjælp af associerings- og frihandelsaftaler. Som en reaktion på begivenhederne efter præsidentvalget, vedtog EU i slutningen af januar en række af sanktioner mod Hviderusland. Heriblandt indefrysning af hviderussiske formuer i udenlandske banker samt indrejseforbud for landets præsident Aleksander Lukasjenko og omkring 150 andre hviderussiske politikere i EU`s 27 lande.

Forholdet mellem EU og Hviderusland er dermed tilbage ved den sanktionspolitik, EU brød med for 2 år siden.

Ales Michalevic blev fængslet umiddelbart efter præsidentvalget 19. december sidste år og blev løsladt i februar. Han blev løsladt mod at underskrive en erklæring om samarbejde med det hviderussiske KGB. Men det mener han ikke, forhindrer ham i at stå frem og berette om de umenneskelige forhold, han er blevet udsat for i fængslet: ”Jeg tog helt bevidst skridtet til at skrive under. Det var ikke på grund af den tortur, jeg har været udsat for, men for at kunne informere det hviderussiske samfund og hele verden om, hvad der foregår i Hviderusland. Jeg frasiger mig en hver forpligtelse i forhold til det dokument, jeg skrev under på.”

”Min udtalelse skal først og fremmest ses som en udtalelse fra en borger og menneskerettighedsaktivist. Det vigtigste for mig er at stoppe torturen og ulovlighederne i KGB-fængslet,” siger han til RÆSON.

Mange fortsat i fængsel
Ales Michalevic er en af de ni oppositionspræsidentkandidater, som stillede op til præsidentposten i Hviderusland i december. Den hviderussiske magthaver Aleksander Lukasjenko vandt ifølge de officielle valgresultater valget med næsten 80 procent af stemmerne og genvandt for fjerde gang i træk posten som landets præsident. Men ifølge uafhængige kilder, den hviderussiske opposition og internationale valgobservatører var valgresultatet forfalsket.

Det udløste demonstrationer i hovedstaden Minsk. 19. december og dagene derpå anholdt det hviderussiske politi omkring 700 mennesker. Hovedparten blev idømt 15 dages fængsel. Retssagerne mod dem fandt sted bag lukkede døre, uden at de anklagede havde ret til juridisk bistand eller til at indkalde vidner.

Ifølge den uafhængige organisation Human Rights Watchs rapport fra denne måned sidder omkring 38 mennesker fortsat i fængslet i Minsk. Heraf fem tidligere præsidentkandidater. De anklagede har kun lejlighedsvis haft mulighed for at få juridisk bistand. Flere advokater knyttet til de anklagede har over for Human Rights Watch givet udtryk for, at de fra Det Hviderussiske Justitsministerium blev uofficielt advaret om ikke at tale offentligt om retssagerne.

Det er netop de mange fortsat fængslede, der har fået Ales Michalevic til at stå frem, efter han blev løsladt fra fængslet i februar. Han mener, det er hans pligt at fortælle om de hviderussiske magthaveres metoder til at undertrykke de demokratiske bevægelser i landet.

Men det er tvivlsomt, hvor meget Ales Michalevic kan gøre. Efter sin kritik måtte han flygte. Han er nu i politisk asyl i Tjekkiet. ”Efter min løsladelse blev jeg indkaldt til KGB-hovedkvarter igen. Jeg var sikker på, at denne gang ville jeg aldrig komme til at forlade KGB-bygningen. Derfor havde jeg besluttet mig for at flygte. Men jeg vil fortsat kæmpe for at gøre en ende på den tortur, der foregår i hviderussiske fængsler, og for løsladelsen af politiske fanger i Hviderusland.”

Håb for fremtiden
Den politiske situation i Hviderusland tegner ikke til væsentlige ændringer i en overskuelig fremtid, og Ales Michalevic er især bekymret for den splittelse, der i dag kendetegner det hviderussiske samfund.

”Folk kunne godt lide den frihed, som de fik en lille smagsprøve på i tiden op til valget, selvom det bare var en lille efterligning af frihed. Jeg er imponeret over folkets solidaritet og deres støtte til politiske fanger og deres familier. Men det hviderussiske samfund er splittet i dag. Én del af befolkningen tror på den statslige propaganda og fornægter sandheden, en anden ønsker demokratiske ændringer. Men denne anden del støtter desværre demokratiet på en mere stille måde. Ikke ved at gå på gaderne og forlange demokratiske reformer,” siger Ales Michalevic.

Han opfordrer det internationale samfund til igen at rette blikket mod Hviderusland: ”Menneskerettighedsorganisationer, uafhængige medier, domstolene, borgersammenslutninger og uafhængige fagorganisationer i Hviderusland har alle brug for international støtte.”

”Jeg vil derfor opfordre til at tage alle fredelige midler i brug og forlange løsladelsen af politiske fanger i Hviderusland og igangsætte uvildige undersøgelser af begivenhederne efter valget i december,” siger Michalevic til RÆSON.

Ekspert i hviderussiske forhold Charlotte Flindt Pedersen fra Instituttet for Menneskerettigheder i København mener, at den politiske situation i Hviderusland er værre end længe: ”Det hviderussiske samfund er nu bombet tilbage til tiden efter Lukasjenkos første valgperiode, som gradvist førte til klare diktatoriske tilstande.”

Alligevel ser hun en chance for, at politiske ændringer er på vej: ”Forskellen på dengang og i dag er, at civilsamfundet i dag er bedre organiseret. Det kan mobilisere og skabe diskussion i det hviderussiske samfund og mobilisere det internationale samfunds opmærksomhed om forholdene i Hviderusland”.

Hun mener, at hvis den hviderussiske opposition for alvor skal gøre sig forhåbninger om større tilslutning fra hviderusserne, er den – mere end den har præsenteret ved valget i december – nødt til at formulere et klart politisk program. Og en samfundsvision, der omfatter alle. ”Mange hviderussere er bange for den usikkerhed, de kan blive kastet ud i, og det er med til at fastholde status quo. Oppositionen skal have et klart og realistisk program.”

”Det er ikke nok at gå til valg på, at man ønsker retssikkerhed, frihed og demokrati,” siger hun til RÆSON og peger på den hviderussiske økonomi, som en vigtig faktor i den politiske udvikling i landet. ”Lukasjenko er nu begyndt at åbne op for at skabe bedre vilkår for erhvervslivet, blandt andet ved at tillade en større grad af privat foretagsomhed. Privatisering er afgørende for liberaliseringen af det politiske liv.”

EU og Ruslands magtkamp bremser for forbedringer
Flindt Pedersen efterlyser, at Hviderusland ikke forbliver genstand for magtkamp mellem EU og Rusland: ”Den bedste løsning ville være at EU, Rusland og Hvideruslands nabostater bliver enige om en fælles politik over for Hviderusland. Det er vigtigt, at Hviderusland og hviderusserne ikke isoleres fra resten af Europa, og at EU udvikler strategier for inklusion uden samtidig at legitimere Lukasjenko.” siger hun.

Aleksander Lukasjenko, som har styret Hviderusland siden 1994, har afvist kritikken fra EU og USA. Han beskylder Vesten for at stå bag urolighederne i Hviderusland i et forsøg på at destabilisere den politiske situation og iscenesætte et politisk kup i landet.

Imens er den hviderussiske økonomi og landets valutareserver under pres. Det har fået Hviderusland til at vende blikket mod landets store nabo mod øst, Rusland.

Den russiske finansminister Aleksej Kudrin har dog betinget støtten til Hviderusland med reformer af den hviderussiske økonomi, herunder hviderussiske de petrokemiske virksomheder, der omdanner råstoffer som naturgas og olie til nyttige produkter. De har længe været i russiske virksomheders søgelys. Derudover vil russisk økonomisk hjælp til Hviderusland sikre, at Rusland på længere sigt ikke skal påregne udgifter i forbindelse med et eventuelt sammenbrud af den hviderussiske økonomi.

Foto: Aleksander Lukasjenko på e hviderussisk frimærke, 1996 (commons.wikimedia.org)

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag.