Grundlaget for Irak: Vidste CIA, at Curveball løj?

Grundlaget for Irak: Vidste CIA, at Curveball løj?

18.02.2011


Kemiingeniøren Rafid Ahmed Alwan al-Janab, også kendt som Curveball, påstod at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Baseret på hans informationer gik USA – og bl.a. Danmark – i krig. I denne uge indrømmede han officielt, at han løj. Og Colin Powell, USA’s tidligere udenrigsminister, kræver nu svar på, hvorfor CIA sendte Curveball’s oplysninger videre, når den amerikanske efterretningstjeneste vidste, han var utroværdig?

Af Thomas Damgaard, New York og Magnus Boding Hansen, RÆSON’s redaktør for krig og fred

CIA var advaret: ”Det er jeres eget ansvar, hvis I bruger de oplysninger fra Curveball, for vi ved slet ikke, om de er sande”. Det havde Tysklands daværende FN-ambassadør sagt til dem. Alligevel gav daværende CIA-chef George Tenet oplysningerne videre til Colin Powell og George Bush sidst i 2002. Og i en tale 5. februar 2003 til FNs sikkerhedsråd brugte Powell dem som argument for krigen. Det samme gjorde England og Danmark senere. I talen til FN præsenterede Powell Curveball som ”et øjenvidne, en irakisk kemiingeniør, der tidligere har arbejdet med at overvåge en af de irakiske våbenfaciliteter”. Man fik indtryk af, at han var til at stole på.

Men FNs våbeninspektører kunne ikke bekræfte Curveballs oplysninger. På ingen af de 10 steder, han havde udpeget, fandt de våben. Af senatshøringer fremgår det oven i købet, at en anonym kilde i CIA i stærke vendinger advarede den daværende chef Tenet om utroværdigheden af Curveballs oplysninger. Efter sin uddannelse som kemiingeniør fik Curveball i 1992 job som projektmanager i Djerf al Nadaf – for et firma, der fremstillede biologiske våben, sagde han til den tyske efterretningstjeneste. –Men det var løgn: firmaet var bare et almindeligt rensningsanlæg.I 1995 blev han fyret fra rensningsanlægget efter en række interne svindelsager. I DR1 Dokumentaren ”Manden der løj verden i krig” betegner anlæggets direktør, Hilal Freah, ham som ”den fødte løgner”, der ”ved første indtryk virkede sympatisk, men udelukkende brugte dette for senere at kunne gennemføre sine svindelnumre”. Efter fyringen førte Curveball et omflakkende arbejdsliv. Han blev ansat hos det irakiske mediefirma Babel. De beskyldte ham snart for at begå underslæb – en sag, der bragte ham i det irakiske politis søgelys. Han valgte at flygte fra Irak. I 1999 kom han til Tyskland. I første omgang fik han afslag på asyl. Men pludselig kunne han fortælle nogle historier fra sit hjemland, der fik de tyske myndigheder og den tyske efterretningstjeneste til at spidse ører. De forflyttede ham fra asylcentret til egen lejlighed. Og i 2000 fik han asyl.

Til The Guardian siger Curveball i denne uge, at hans tidligere chef, lederen af Iraks Militærindustrielle Kommission Dr. Bassil Latif, klokkeklart afviste hans historie over for den tyskeefterretningstjeneste, hvorfra CIA givetvis modtog oplysninger. Alt tyder på at CIA vidste, Curveball var kendt som en løgner – men at alle tegn blev overhørt.
”Det har været en kendt sag i årevis, at Curveball var totalt utroværdig”, siger Colin Powell til The Guardian: ”Man må spørge CIA og DIA [The Defense Intelligence Agency] hvorfor dette ikke blev taget med i betragtning før de falske oplysninger blev sendt til Kongressen og brugt i Præsidentens State of the Union-tale samt i min præsentation til FN 5. Februar [2003]”.

Den daværende CIA-chef Tenet valgte 3. juni 2004 at trække sig fra posten ”af personlige årsager”. Curveball selv har luftet muligheden for at returnere til Irak og deltage i genopbygning. Men her er han heller ikke populær – selv om han efter eget udsagn løj ”for det irakiske folks skyld”; ”for at fabrikere noget, der kunne vælte regimet”. Et irakisk parlamentsmedlem siger om ham, at ”han er en løgner, og vil ikke få lov til at tjene sit land”. Irakkrigen har kostet 775 milliarder dollar, 100.000 civile irakeres liv og 5.000 døde koalitionssoldater. Curveball bor fortsat i en lille lejlighed i rolige sydøsttyske Karlsruhe.

Thomas Damgaard (f.1984) er stud.scient.pol ved Københavns Universitet, underviser i faget “EU som international aktør” og er ansat som student i Forsvarsministeriet. Tidligere student i Udenrigsministeriet og ved den Danske ambassade i Moskva. Magnus Boding Hansen (f.1986) er RÆSON’s redaktør for krig og fred. Han er kandidatstuderende i retorik med tilvalg i sikkerhedspolitik og i journalistik fra Universidad de Costa Rica. Magnus har bl.a. været praktikant på DR2 Udland og arbejdet for Venstre på Christiansborg.

Illustration: Colin Powell, 2005 (foto: Charles Haynes)