DI’s svar til Bech: Hvem skal taberne være?

DI’s svar til Bech: Hvem skal taberne være?

14.10.2011


”Regulér erhvervslivet, så det er attraktivt at satse på områder, der har positiv indflydelse på samfundet. Ellers genvinder Danmark aldrig sin konkurrencedygtighed,” skrev Rasmus Bech i en kommentar på RÆSON 10. oktober. DI’s svar: Politikerne skal ikke på forhånd definere, hvem de ’rigtige’ virksomheder er, men skabe rammerne for, at virksomheder i alle brancher kan skabe vækst.

KOMMENTAR af Maria Hove Pedersen, DI

Når Rasmus Bech Hansen taler for øget regulering af erhvervslivet og udråber de seneste ti års erhvervspolitik som en ”protect the loser”-politik, er det et udtryk for en fejlagtig opfattelse af erhvervslivets vilkår i en globaliseret verden. Og en klar undervurdering af den centrale betydning, hele erhvervslivet har for udvikling og værdiskabelse i samfundet.

Danmark og den danske stat ikke er isoleret fra resten af verden. Virksomhederne er i dag sjældent koncentrerede om ét enkelt marked, men har i stedet aktiviteter i mange lande. Derfor er det ærlig talt en misforståelse, at vi i Danmark skulle kunne designe vores egen særlige vindende erhvervsstruktur ud fra en national opskrift bestående af øget regulering af erhvervslivet, højere afgifter og udvalgte tilskud. Det er snarere opskriften på at skubbe virksomhederne ud af landet, uden at vi opnår nogen af vores samfundsmæssige mål.

Rasmus Bech Hanen er varm fortaler for en ”pick the winners”-strategi. Det synspunkt er jeg stærkt uenig i. Hvorfor må kun nogle virksomheder bidrage til vækst og udvikling i Danmark, mens resten skal betale for festen? Det har aldrig været en god strategi at satse alt på én hest. Det er heller ikke en god strategi for Danmark. Danmark og danske virksomheder har mange styrkepositioner. Lad os dog udnytte dem alle – og skabe grundlaget for så mange vækstvirksomheder som muligt. Uanset hvilken branche, de tilhører.

Lad mig give et eksempel fra min egen analysesamling – de såkaldte up market-produkter. Up market-produkter er defineret ved, at de sælges til en højere pris end lignende produkter fra udlandet – og de er således et udmærket mål for kvaliteten af et lands eksport. I mine analyser har jeg fokuseret på lignende produkter produceret i EU15-landene, og fundet ud af, at Danmark har et højt niveau af up market-produkter. Virksomheder i Danmark er altså gode til at finde nicher og til at producere produkter af høj kvalitet. Og det gælder virksomheder i alle brancher. Up market-produkterne dækker over så forskellige produkter som lægemidler, forarbejdet kød, pelsskind, maskiner, møtrikker, høreapparater, vindmøller, osv. Vi kan lidt af hvert i Danmark.

Vi kender ikke verden i morgen. Derfor kan vi ikke vælge hvilke produkter og hvilke brancher, der udgør morgendagens vindere. Men vi kan skabe gode rammer for innovation og konkurrencedygtig virksomhedsdrift i Danmark. Så skal virksomhederne nok finde løsninger på de store, samfundsmæssige udfordringer, vi står over for.

Maria Hove Pedersen er økonomisk konsulent i DI – Organisation for Erhvervslivet. ILLUSTRATION: DI’s gamle hovedkvarter på Rådhuspladsen, København (pressefoto).