BRICS-landene og det arabiske forår

BRICS-landene og det arabiske forår

30.05.2011


RÆSON stiller i denne serie skarpt på, hvordan de fem BRICS-lande Rusland, Indien, Kina, Brasilien og Sydafrika har forholdt sig til Libyen og det arabiske forår. Hvordan håndterer morgendagens stormagter verdens konflikter, og hvor meget tæller de som en samlet gruppe? Alle BRICS-landene sidder i FN’s Sikkerhedsråd. Både Brasilien, Rusland, Indien og Kina stemte blankt, da beslutningen om at bruge militær magt i Libyen blev truffet. Sydafrika stemte for, men vendte på en tallerken.


Af Magnus Boding Hansen, RÆSONs chefredaktør

Indien plejer først og fremmest egne snævre interesser på vej ind i stormagternes klub. Libyen udstiller Ruslands udenrigspolitiske dilemma mellem at deltage for at vinde anerkendelse som stormagt og ikke at deltage for ikke at skabe præcedens for interventioner mod udemokratiske lande. National suverænitet er stadig vigtigere end demokrati for Brasilien. BRICS-gruppens nye sære lillebror Sydafrika er som den eneste af de fem meget engageret i Libyen-konflikten, hvor præsident Jacob Zuma spiller et farligt tredobbeltspil.

Næste uge ser Asienredaktør Jonas Parello-Plesner på Kinas forhold til Libyen og det arabiske forår.

Foto: Indiens Manmohan Sing, Ruslands Dmitry Medvedev, Kinas Hu Jintao, Brasiliens Dilma Rousseff og Sydafrikas Jacob Zuma.