VALG I UNGARN: Ungarn iklæder sig nationalismens farver

14.04.2010

Nationalister og højreekstremister bliver efter søndagens valg [d.11.april 2010, red.] de dominerende kræfter i det ungarske parlament. Knap 70% af de stemmeberettigede ungarere satte ved parlamentsvalgets første runde kryds ved de nationalistiske partier Fidesz og Jobbik. Dermed kan Ungarn se frem til en markant højredrejning – og et anspændt forhold til dets nabostater.

Af Ota Tiefenböck, freelance-journalist

Ungarn vil i de kommende fire år blive regeret af det højrenationalistiske parti Fidesz. Parlamentsvalgets første runde søndag forløb som ventet. Partiet Fidesz, med Viktor Orban i spidsen, er valgets sejrsherre og skal i de kommende år dirigere den politiske og økonomiske udvikling i landet. Hele 52,8 % af de stemmeberettigede ungarere satte ved valgets første runde kryds ved Fidesz. Her opnåede partiet 206 mandater, og det er nok til at kunne regere Ungarn helt uden brug af et støtteparti.
    Også det ultranationalistiske parti Jobbik vandt frem med støtte fra 16,7% af ungarerne og kommer dermed i parlamentet for første gang. Jobbik kalder sig selv for “Bevægelsen for et bedre Ungarn” og står bag den paramilitære organisation ”Den Ungarske Garde”, som i sidste år blev forbudt af den ungarske forfatningsdomstol. Bevægelsen genopstod dog straks igen under navnet ”Den Nye Ungarske Garde”, som sidenhen har eksisteret uforstyrret.
    Med valget af de to partier har Ungarn taget et betydeligt skridt mod højre.

Socialisterne tabte stort
Det Ungarske Socialistiske Parti (MSZP) blev valgets tabere og måtte efter 8 år i regering afgive regeringsmagten og stille sig tilfreds med 19,3 % af stemmerne og rollen som oppositionsparti. Vælgerne svigtede partiet, der under Bajnais ledelse med succes begrænsede det ungarske budgetunderskud, men ikke ligefrem udstrålede fornyelse ved valget.
    Socialisterne blev blandt andet udfordret af Jobbik, der især har tilhængere i den hårdt plagede nordøstlige del af landet, hvor sociale problemer og høj arbejdsløshed præger ungarernes hverdag. Partiets politik baserer sig først og fremmest på en hård og konsekvent løsning af problemerne med landets romamindretal og på antisemitisme, og det har i løbet af den seneste tid skaffet Jobbik et stort antal tilhængere.
    Jobbiks romafjendtlige politik har allerede bragt partiet succes ved europaparlamentsvalget sidste år, hvor partiet opnåede tilslutning fra 15 % af de ungarske vælgere og fik tre pladser i parlamentet. Jobbik bliver dog ikke en del af den kommende ungarske regering. Fidesz tager afstand fra partiets ekstreme højrenationalistiske politik og afviser enhver tanke om samarbejde.
    Det var dog ikke kun højrefløjspartierne, der vandt frem ved valget; det grønne liberale parti med navnet “Politik kan være anderledes” (LMP) fik ganske overraskende øget sin stemmeandel og kommer i parlamentet med 7,5 % af stemmerne. De mindre partier ”Alliancen af Frie Demokrater” (SZDSZ) og ”Det Ungarske Demokratiske Forum” (MDF) klarede derimod ikke spærregrænsen og må, medmindre der sker væsentlige ændringer under valgets anden runde den 25. april, vinke farvel til pladsen i parlamentet
    Resultatet ved det ungarske parlamentsvalg gik – lige med undtagelse af partiet LMP`s uventede vælgertilslutning – som forventet og uden store overraskelser. Det var forventet, at både Fidesz og Jobbik ville opnå en stor procentdel af stemmerne, til trods for at de dog fik færre stemmer, end de oprindeligt var spået til i prognoserne. Prognoserne og meningsmålinger op til valget havde tegnet et klart billede af, at ungarerne var trætte af det regerende Socialistparti og ville lægge deres forhåbninger for en bedre fremtid i hænderne på Viktor Orban og Fidesz.
    Fidesz har da heller ikke sparet på valgløfter til ungarerne, heriblandt lave skatter, nye arbejdspladser og lavere arbejdsløshed eller ungarsk statsborgerskab for ungarske mindretal i nabolandene. Den kommende tid vil vise, hvorvidt partiet er i stand til at indfri valgløfterne. Ungarsk medlemskab af EU og NATO samt landets afhængighed af kriselån hos Den Internationale Valutafond (IMF) tyder ikke umiddelbart på, at Fidesz og Viktor Orbans spillerum bliver stort nok til, at partiet får held med alle sine bestræbelser.

Et valg, der kan føre til markante spændinger i Ungarns nærområde
Hvad enten Fidesz får held med at opfylde valgløfterne eller ej, må nabolandene og EU indstille sig på, at medlemslandet Ungarn har foretaget en kraftig højredrejning. En så voldsom dominans af nationalistiske kræfter er ikke set i Europa siden anden verdenskrig, og det kan få en stor betydning for Ungarns forhold til EU og nabolandene.
    Den politiske scene i Ungarn kan i de kommende år være medvirkende til, at problemerne med ungarske mindretal i nabolandene Slovakiet, Rumænien og Serbien eskalerer og forstærker højrenationalistiske kræfter i disse lande.
    Fidesz har lanceret, at ungarske mindretal i nabolandene skal kunne opnå ungarsk statsborgerskab, og det er ikke et udspil, som vinder genklang i de nævnte lande. Ungarns forhold til især Slovakiet er i forvejen anspændt og problematisk. Senest på grund af vedtagelsen af en kontroversiel slovakisk sproglov, som ungarerne betragter som diskriminerende for ungarske mindretal i Slovakiet, og slovakisk forbud mod den ungarske præsident Laszlo Solyoms besøg af slovakiske grænseområder, hovedsageligt beboet af ungarere.
    Højreekstremisterne fra Jobbik går endnu længere med deres krav. Partiet kritiserer blandt andet Trianon-aftalen, som i 1920 fastlagde ungarsk territorium efter opløsningen af det østrig-ungarske rige og ønsker en revision af den. Herunder ændringer af den ungarske grænse mod nord, således at den sydlige del af Slovakiet, hovedsageligt beboet af ungarsk mindretal, skal være en del af Ungarn.
    Selvom begge landes medlemskab af NATO og EU formentlig er en sikker garanti for Slovakiets territoriale sikkerhed, og udtalelserne ikke er andet end et udtryk for en utopisk og urealistisk tankegang hos Jobbik-politikerne, kan retorikken have en negativ virkning på forholdet mellem de to lande og være destabiliserende for den politiske udvikling i hele området, herunder Visegrad-samarbejdet [et samarbejde der opstod i 1991 i kølvandet på Murens fald med henblik på, at fremme en europæisk integration, red.] mellem Ungarn, Slovakiet, Polen og Tjekkiet.
    Højrenationalisternes valgsucces i Ungarn og partiernes nationalistiske udtalelser bliver da også uden tvivl et af temaerne i det slovakiske parlamentsvalg i juni og kan resultere i styrkelsen af det populistiske slovakiske parti Slovakisk Nationale Parti med Ján Slota i spidsen. Slota vil ganske givet gribe chancen og udnytte retorikken og den anspændte politiske situation mellem Ungarn og Slovakiet til at pleje sin politiske fremtid.
    Nationalisternes dominans i Ungarn kan ligeledes have en negativ indflydelse på Ungarns roma-befolkning. Romaerne betegnes som de største tabere af de politiske omvæltninger for 20 år siden, da de under det kommunistiske system var sikret nogenlunde levebetingelser, blandt andet arbejde og bolig. Romaerne udgør omkring seks procent af befolkningen og er på grund af deres lave sociale status og lave uddannelsesniveau særligt hårdt ramt af den stigende arbejdsløshed. Den økonomiske krise har forværret den sociale situation i landet og gør det fristende at lede efter syndebukke.
    Jobbik lægger ikke skjul på sin roma-fjendtlige politik og på kontroversielle løsninger af den såkaldte “sigøjnerkriminalitet”. Fidesz-politikerne er mere forsigtige med deres udtalelser, men vil være under konstant pres fra Jobbik, som givetvis vil forsøge at bruge Fideszs manglende vilje til radikale løsninger af romaproblematikken til egen fordel.

Den kommende regering står over for en elendig økonomi
Den kommende ungarske regering får dog også andre problemer at tage sig af. Ungarn er hårdt ramt af den økonomiske recession, og alt peger på, at landet endnu ikke har nået bunden af krisen. Arbejdsløsheden er ifølge det ungarske statistiske institut fortsat stigende – i perioden november – januar med 0,6%, og nåede i februar op på 11,4%, som er det højeste niveau siden 1994. Ungarns bruttonationalprodukt har siden sidste år heller ikke haft det alt for godt. Det faldt med 6,3% sidste år, og i år forventes et yderligere fald på 0,6%.
    I 2008 fik Ungarn som det første EU-land økonomisk hjælp fra Det Internationale Valutafond(IMF). En af betingelserne var en reduktion af underskuddet på de statslige finanser. Ifølge Fideszs beregninger tegner Ungarns budgetunderskud i år til at blive to gange højere end planlagte 3,8% af bruttonationalproduktet. Partiet ønsker derfor at genforhandle de betingelser, som landet skal opfylde for at opnå udbetalingerne af lånet fra IMF. Ifølge eksperterne er det dog tvivlsomt, hvorvidt et større budgetunderskud er til forhandling og dermed en reel mulighed. Dels på grund af Ungarns medlemskab af EU og dels på grund af landets fortsatte afhængighed af udbetalingerne fra IMF, som netop er betinget af reduktionen af budgetunderskuddet.
    Eksperterne vurderer dog, at Fidesz har visse muligheder for at mindske landets budgetunderskud og dermed opfylde IMF’s betingelser, grundet partiets politiske overvægt i parlamentet og deraf følgende handlekraft. Partiet opnår som det første parti siden kommunismens fald to tredjedelsflertal. Det giver mulighed for at gennemføre en række ændringer, blandt andet reformer af den offentlige forvaltning samt af den ungarske sundhedssektor, hvis ineffektivitet har bidraget til landets gæld og budgetunderskud.
    Det er dog tvivlsomt, hvorvidt Orban er parat til at lægge navn til disse reformer, da reformerne risikerer at blive upopulære i den ungarske befolkning og kan give partiet et forklaringsproblem over for vælgerne. Dermed kan Fidesz og Viktor Orban ende i en paradoksal situation, hvor partiet på grund af vælgerne ikke kan fortsætte Bajnais succesfulde økonomiske politik og på grund af IMF heller ikke kan bryde med den.
    Derudover vil Fidesz konstant være under pres fra Jobbik, som vil bruge hver eneste mulighed til at holde Fidesz fast på de valgløfter, partiet har fodret sine vælgere med gennem de seneste otte år, hvor socialisterne var ved magten. Fidesz har således vundet valget stort, men står også over for betydelige udfordringer i den kommende valgperiode.
    Anden runde af det ungarske parlamentsvalg, hvor 121 mandater skal fordeles, finder sted den 25. april 2010. Som det ser ud nu, er der dog ikke den store tvivl om valgets udfald og en markant sejr til de nationalistiske højrefløjspartier.

RÆSON