TOPMØDE Ransagelsens time i Europa

17.02.2010

Stemningen var præget af dystre udsigter for EU’s økonomi, da Europas regeringschefer i sidste uge mødtes i Bruxelles til et uformelt topmøde. De økonomiske prognoser for Europa er nu så alvorlige, at regeringscheferne ikke fik tid til at diskutere øvrige punkter på dagsordenen, såsom klimatopmødet i København. Det blev i stedet Grækenlands milliardstore underskud på statsbudgettet og diskussioner om EU’s nye vækststrategi, der løb med opmærksomheden.

Af Rikke Brøndum, Bruxelles

Topmøde. På trods af et snedækket Bruxelles havde de sorte skyer på forhånd samlet sig over byens gamle bibliotek Solvay, som i sidste uge udgjorde rammerne for årets første EU-topmøde. Europas nye faste formand, belgiske Herman Van Rompuy, optrådte for første gang som mødeleder for EU’s stats- og regeringschefer, efter Lissabon-traktaten blev vedtaget for få måneder siden. Der var dog alt andet end europæisk optimisme at spore i korridorerne. Med en europæisk økonomi, der er bombet tilbage til 1990´ernes produktionsniveau, syv millioner tabte arbejdspladser på blot halvandet år og et græsk budgetunderskud i 2010 på næsten 300 mia. euro, var den økonomiske byrde til at tage og føle på.

En græsk tragedie
Det blev derfor også et topmøde, hvor Europas ledere gjorde sig det klart, at det er på tide at styre EU med fast hånd gennem krisen ved de konkrete handlinger og muligvis ubehagelige beslutninger, som det undervejs måtte kræve.
Ét af de mest presserende punkter på dagsordenen krævede da også en beslutning med det samme, nemlig spørgsmålet om det milliardstore underskud på Grækenlands statsbudget. De resterende 26 medlemslande blev i første omgang enige om at stille op med fuld støtte til den græske regering. Landets økonomi havde i dagene op til topmødet givet anledning til diskussioner om, hvorvidt resten af Europa – navnlig de lande, som er med i euro-samarbejdet – ville give landet en finansiel indsprøjtning. Landet har i øjeblikket et budgetunderskud på 12, 7 procent af BNP, hvilket er fire gange så meget, som EU tillader. Imidlertid var der ifølge Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen ingen konkrete planer om en finansiel redningsaktion af Grækenland:
”Den støtteerklæring, som alle medlemslande i dag har vedtaget, er et solidt signal om opbakning til de beslutninger, den græske regering nu har taget for at rette op på økonomien. Det er en solidaritetserklæring til en regering, der skal tage nogle svære beslutninger, som ikke vil vække glæde i gaderne i Athen. Men Grækenland har ikke bedt EU om nogen økonomisk støtte,” sagde han og ville ikke forholde sig til, hvorvidt Danmark skulle bidrage til en eventuel græsk redningspakke.
”Skulle det blive aktuelt, må vi diskutere, hvordan sådan en pakke skal skrues sammen. Indtil da er det et hypotetisk spørgsmål,” sagde han. Spørgsmålet om en samlet europæisk kapitalindsprøjtning til Grækenland havde ellers floreret blandt diplomater i Bruxelles i dagene op til mødet, ikke mindst fordi Frankrig og Tyskland på forhånd havde diskuteret muligheden for økonomisk støtte. Få timer inden selve topmødet havde Angela Merkel og Nicholas Sarkozy holdt intense samtaler med formanden for euro-gruppen, Luxembourgs Jean Claude Juncker, samt den europæiske centralbankchef Jean Claude Trichet og Van Rompuy. Den græske statsminister, George Papandreou og hans kollega José Zapatero fra Spanien – der i øjeblikket har EU-formandskabet – havde også deltaget i mødet. Resultatet var en erkendelse af, at det var nødvendigt at erklære fuld støtte til Grækenland og åbne muligheden for økonomisk støtte for at bevare tilliden til euroen. En erklæring, som skal vedtages endeligt af EU’s økonomi- og finansministre i næste uge.
Efter mødet var det dog klart, at Grækenland foreløbig kun har bedt om teknisk hjælp fra EU-
Kommissionen og fra Den Internationale Valutafond, IMF. Deres assistance skal sætte skub i regeringens planer om at reducere det enorme statsunderskud med fire procent. Til gengæld skal Grækenland nu finde sig i at blive holdt under tæt observation af både Kommissionen og Den Europæiske Centralbank i de kommende måneder. Allerede til marts skal Grækenland således stå skoleret.
”Vi giver den støtte til Grækenland, hvis det skulle blive nødvendigt. Men det er ikke uden betingelser,” lød det fra Jean Claude Juncker, som undlod at kommentere på, hvilke økonomiske midler, euro-landene måtte stille til rådighed i tilfælde af en økonomisk indsprøjtning.
En udmelding, som Papandreou alligevel tog gladelig imod:
”Europa har vist, at man er parat til at holde euro’en stabil, uanset hvad der måtte ske. Jeg ser det her som et tegn på, at EU har politisk vilje til føre os helskindet gennem krisen som en samlet union,” sagde han efter mødet og understregede, at Grækenland foreløbig kun har bedt om teknisk assistance. Én af årsagerne til det galoperende underskud i Grækenland er, at regeringen har udstedt for mange statsobligationer for at få flere penge i statskassen. Da der ikke har været penge, når obligationerne er blevet indløst, har regeringen været nødt til at udstede endnu flere obligationer. En ond cirkel, som – hvis den ikke afsluttes – kan betyde, at der ikke længere er tillid til, at den græske stat kan betale for obligationerne. Populært sagt er staten gået bankerot.

Ny vækstmotor på vej
Det var dog ikke kun de græske skrækscenarier, der blev diskuteret i Bruxelles. Regeringscheferne tog således første skridt i den debat, der til sommer skal munde ud i en ny vækststrategi for Europa, der blandt andet tager fat på forskning, uddannelse og arbejdsmarkedsreformer. EU-2020 skal afløse den hidtidige og delvis fejlslagne Lissabon-strategi. I modsætning til tidligere blev ministrene i torsdags enige om, at EU’s vækstmål fremover skal styres med fast hånd, så de enkelte medlemslandes indsats på områder som forskning og uddannelse bliver benchmarket (dvs. sammenholdt med en given standard, red.) hvert år. EU’s faste formand, Van Rompuy, foreslog desuden at tilbyde en økonomisk gulerod – i form af tilskud og øgede lånemuligheder – til de lande, som hurtigst opfylder målsætningerne i strategien. Samtidig erkendte ministrene, at de nu bliver nødt til at tage større ansvar for at nå målene. EU-2020 skal indeholde færre, men til gengæld klarere mål, hvis den skal have en chance for at blive gennemført. Ifølge den danske statsminister er det nødvendigt, da Europa ellers bliver overhalet indenom af nye økonomier som Kina, Brasilien og Indien.
”Vi havde en meget ligefrem og ærlig debat om, hvor Europa egentlig står henne i verden i dag. Selv om vi ikke nåede at diskutere klimatopmødet i København i dag, lå det alligevel i baghovedet, at EU er udfordret globalt af nye vækstlande som Kina. Vi ser nogle nye strukturer på den internationale scene,” sagde Lars Løkke.
Han mente dog, at EU nu har taget et første, betydeligt skridt med sin EU-2020-strategi, der viser en vej frem efter krisen:
”En af Lissabon-strategiens fejl var, at den indeholdt for mange uklare målsætninger. Nu får vi både klare mål og klare opfølgninger. Samtidig er det også en måde at undgå den protektionisme, som nogle lande har haft en tendens til at indføre i forbindelse med krisen,” forklarede han. Statsministeren og hans europæiske kollegaer diskuterede blandt andet den ny vækststrategi på baggrund af en høring blandt samtlige medlemslande, som Kommissionen skød i gang i november, og som blev afsluttet midt i januar. Kommissionens formand, Jose Manuel Barosso, har i mellemtiden evalueret Lissabon-strategien. Selv om strategien blev fornyet i 2005 med fem år på bagen, har den ikke bragt Europa i førerposition på forsknings- og innovationsområdet. Den har heller ikke bragt EU’s beskæftigelsesfrekvens op på de 70 procent, som ellers var målsætningen, blandt andet fordi den ikke har været koordineret med EU’s andre strategier som for eksempel EU’s stabilitets- og vækstpagt. Derfor har indsatsen for at nå målsætningerne i medlemslandene været vidt forskellig. På baggrund af den evaluering og høringssvarene præsenterede Barosso derfor i torsdags de 27 regeringschefer for et samlet forslag til en EU-2020 strategi. De danske fodaftryk på strategien viste sig ifølge statsministeren især på forslagets fokus på grøn vækst.
”Danmark ønsker et grønt indre marked, hvor teknologi, miljø, innovation og vækst går hånd i hånd. Vi tror på, at benchmarking kan hjælpe med at nå målene, men det er ikke nok. Ikke alt kan måles og vejes, som for eksempel et grønt indre marked eller fælles standarder for energieffektivitet. Det skal ganske enkelt bare besluttes,” lød det fra Lars Løkke. Det er dog knap så sandsynligt, at EU-2020-strategien bliver positivt modtaget i Europa-parlamentet. Formanden for de den liberale gruppe ALDE, Guy Verhofstadt, udtalte således allerede inden topmødet, at ansvaret for en ny strategi ikke burde lægge i hænderne på regeringscheferne;
”Regeringsledere tænker på deres eget bagland og vil aldrig sanktionere sig selv, hvis ikke målene bliver opfyldt. Derfor vil det være et tilbageskridt til mellemstatsligt samarbejde, hvis det forbliver i deres hænder. Hvis Europa skal gå samlet ud af krisen, så er det afgørende, at Kommissionen tager ansvar for strategien,” udtalte han i en pressemeddelelse torsdag morgen.
Parlamentet havde netop i sidste uge nedstemt et kommissionsforslag om adgang for amerikanske myndigheder til europæiske bankkonti og dermed for første gang vist sin øgede magt i EU’s beslutningsproces under Lissabon-traktaten.
”Hvis ikke vi får en vækststrategi, som er europæisk hele vejen igennem, vil parlamentet ikke tøve med at gentage den manøvre,” udtalte Verhoftstadt.
I marts finder det første formelle topmøde sted mellem stats- og regeringscheferne. Ud over fortsat at diskutere EU-2020 skal de blandt andet diskutere EU’s rolle i de globale klimaforhandlinger, ligesom Lars Løkke Rasmussen skal redegøre for forløbet under COP15.

Per Kongshøj Madsen er professor i økonomi ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Univervist, og tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA)

Christen Sørensen er professor i økonomi ved Samfundsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet, og tidligere økonomisk vismand

RÆSON