THAILAND: De vil endnu en gang vælte regeringen

17.03.2010

Bortset fra en kort periode i 2007, er Thailands ledelse siden 2005 blevet udpeget af enten militæret eller vrede folkemængder.
I dagevis har de regeringskritiske ’rødskjorter’ blokeret Bangkoks gader -de vil vælte regeringen. Det ser ikke ud til at lykkes og det ender formentligt voldigt. Der er endnu lang vej mod egentligt demokrati i Thailand.

Af Anya Palm, Bangkok

Bangkoks gader ligger stille hen. I den ellers altid pulsende metropol, er der pludselig siddeplads i metroen, og der er ingen lange køer på hovedvejen. I den sydlige del af byen er der unormalt tomt.
”Jeg er bange – det kan være farligt at være udendørs nu,” siger ejendomsmægler Roubinet Rattana, der alligevel har været ude for at afslutte en handel. Hun taler af erfaring.
De sidste par år har de regeringskritiske United National Front of Democracy Against Dictatorship (UDD)– rødskjorterne – og de rivaliserende regeringsstøtter fra People´s Alliance of Democracy (PAD) – gulskjorterne – flere gange skabt kaos i Thailand ved kæmpedemonstrationer. Det er i reglen endt i meget voldsomme optøjer, og to gange har landet været erklæret i undtagelsestilstand, fordi situationen har været ude af kontrol.

Nu er det tid igen.
I den nordlige ende af Bangkok – hvor Thailands parlament ligger – er der langt fra stille. Her har i dagevis været larm, og meget af den.
Cirka 100.000 rødklædte demonstranter blokerer midtbyen efter at have skudt protesterne igang søndag ved at stille premierminister Abhisit Vejjajiva et ultimatum:
”Gå af inden 24 timer, ellers lammer vi Bangkok”. Da Abhisit mandag nægtede, meldte rødskjorterne, at demonstrationerne nu ville tage til i styrke, og at de ville øge presset på regeringen. De 100.000 har forløbig overtaget byen på fjerde døgn, og thailænderne frygter vold, før den politiske uro er slut.
Som et led i at øge presset har rødskjorterne – under voldsom kritik fra sundhedsmyndigheder i øvrigt – tappet 1000 liter blod fra demonstranterne, som de planlægger at hælde ud over fortovene foran forskellige officielle bygninger i løbet af onsdag.

Gadens parlament er ikke det rette parlament
Udviklingen er et skridt tilbage for Thailands i forvejen skrøbelige demokrati, mener professor i statskundskab på Thammasat University, Viboonpong Poonprasit. Han peger på, at den måde at afgøre kampen om magten på i Thailand efterhånden er ved at danne præcedens – og det er uheldigt.
”Hvis man afsætter premierministeren på denne måde, er det ikke demokrati. Så kommer der et modkup, ligesom der gjorde sidste gang. Og så bliver det den måde, vi vælger leder på i Thailand – ved at presse den siddende regering af,” siger professoren.
Demonstrationerne er den foreløbige kulmination på en konflikt, der har ulmet i Thailand i årevis. Siden rødskjorternes leder, den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, blev afsat ved et coup d´etat i september 2006, er det ikke lykkedes for nogen af de efterfølgende tre regeringer at genetablere demokratiet i Thailand; og der er langt fra det velkendte ferieparadis med de perfekte strande til det ustabile, militæristiske land, Thailand har udviklet sig til siden kuppet.
Kernen i problemet er, at den eneste, der legitimt har siddet på premierministerposten er Samak Sundaravej, som støtter rødskjorterne. Han blev valgt i december 2007.
Men blot et år efter valget blev Thailand på ny kastet ud i politisk uro. Rødskjorternes modstandere, PAD – gulskjorterne – besatte i december 2008 Bangkoks internationale lufthavn. Adskillige blev såret og to mennesker dræbt i de
tumulter, der opstod i den forbindelse. Efterfølgende skiftede Thailand premierminister til den nuværende, Abhisit Vejjajiva, som gulskjorterne havde krævet.
Fire måneder senere fortsatte de voldsomme uroligheder, da rødskjorterne som modtræk samlede sig i titusindtal i flere thailandske byer og krævede den nye regerings afgang. Landet blev erklæret i undtagelsestilstand i dagevis, og efter slåskampe mellem de to grupperinger endte uroen ved massiv militær indsats og arrestation af en række af rødskjorternes ledere.
Siden da har den politiske spænding imellem de to grupper defineret det politiske klima i Thailand.

Demonstrationerne bestemmer vejen frem for Thailand
Det er de begivenheder, der får professor Viboonprong til at vurdere, at det thailandske demokrati er på tilbagetog.
”Sammenlignet med vores naboer er Thailand nået meget langt i demokratiprocessen. Men vi har set eksempler på, at det er meget svært at kontrollere et ungt demokrati. Vold er ikke en del af demokratiet, men det dukker for tit op her”, mener han.
Han er bekymret for, at thailænderne slet ikke har forstået begrebet demokrati endnu, fordi Thailands demokrati er så ungt, og at situationen i Bangkok vil udvikle sig til væbnede konfrontationer, som det er sket før.
”De har pludselig alle disse rettigheder, de må forsamle sig og stemme og så videre. Men folk forstår ikke den demokratiske proces, og derfor ved de ikke, hvad de skal stille op med disse rettigheder. De ved bare, at de har dem og så går de ud på gaden”, siger professoren.
Rødskjorternes aktuelle ultimatum til Abhisit om at gå af, ellers vil de lamme byen, er et godt eksempel, mener professor Viboonprong.
”En premierminister kan skiftes ved et valg. Hvis han skal gå af, så er der konstituelle procedurer for at kræve hans afgang og dem skal efter min mening man følge”, siger Viboonprong.

På gaden for demokrati
Det har National United Front of Democracy Against Dictatorship (UDD) også delvist tænkt sig. Selvom de kræver, at Abhisit går af øjeblikkeligt, er det paradoksalt nok tanken, at der efterfølgende skal udskrives demokratisk valg. Og selvom der fra den store scene i Bangkok i søndags rungede direkte opfordringer til civil ulydighed til de omkring 100,000 forsamlede rødskjorter, er det ikke alle, der er kommet for at få gang i gaden.
22-årige historiestuderende Teeranai Charuvastra har lyttet tålmodigt til talerne i mere end tre timer, men selvom han har et rødt bandanna om hovedet, er han ikke specielt interesseret i UDD. Han er bare utilfreds med systemet og vil have det ændret.
”Jeg er her for demokratiets skyld. Jeg er meget frustreret, fordi den siddende regering ikke sidder der legitimt, de stjal magten, og derfor vil jeg gerne være med til at kræve, at der udskrives valg. Men jeg er ikke tilhænger af Thaksin”, forklarer Teeranai. Han fortsætter: ”Jeg håber, at dette kan være en ny begyndelse, og regeringen går af. Så kommer der valg, og så har jeg tiltro til, at thailændere vil komme ud og stemme, hvis de bare får chancen”.
Et andet sted i mængden står en lille kvinde under en stor parasol. Hun har taget fri fra sit arbejde som bartender på den irske pub Gulliver’s. Også hun er træt af regeringen, og at politik i Thailand går henover hovedet på hende.
”Jeg vil ikke slås med nogen, men jeg vil have, at sandheden skal komme frem. Ingen har spurgt det thailandske folk, hvem de gerne vil have som leder, og den siddende regering er ligeglad med os”, siger den 32-årige Tikky Kanchana. Hun vil gerne have Thaksin tilbage, selvom hun også er indforstået med hvis han ikke bliver genindsat; bare der kommer en ny leder.
”Jeg har taget fri i denne uge. Imorgen kommer jeg igen og demonstrerer for demokratiet”, siger hun.
Men spørgsmålet er, hvad det er for et demokrati, de to demonstrerer for. Premierminister Abhisit har udkommanderet mere end 50,000 politiofficerer til at opretholde roen, men de er kampklædt og udstyret med hjelme, køller og skjolde. Rødskjorterne har samlet sig i hobetal uden for militærets hovedkvarter i Bangkok, hvor de planlægger at blive stående. Trods officielle opfordringer til fordragelighed fra begge sider, er det en ubehageligt vanskelig opgave at komme videre, uden at der opstår tumult.
Efterhånden som timerne går uden resultat, forlader flere og flere rødskjorter protesten, og lykkes det at få dem alle ekspederet ud af byen, er Thailand sluppet uden civile tab i denne omgang; men Abhisit bliver siddende i sin tilranede magtposition.
Lykkes det ikke at få dem ekspederet ud af byen, fortsætter kampen om magten i Thailand. Det står dog klart, at kampen ikke vil fortsætte uden, at rødskjorterne vil ty til voldelige midler.
I Bangkok har der i løbet af de sidste dage været to granatangreb og en bombe – dog ingen sårede – og eksperter frygter, at det er de mest hårdkogte rødskjorter, der fortsætter protesterne. At regeringen ser ud til at have fået tag om demonstrationen er med andre ord ingen garanti for, at den ender fredeligt.
Set med demokratiske briller er det en no-win situation. Og under alle omstændigheder er det lykkedes at skræmme almindelige borgere fra at bevæge sig ud i byen, uden at det er strengt nødvendigt. Og frygt er ikke definitionen på demokrati.

Anya Palm er freelancejournalist med speciale i Sydøstasien.

RÆSON