SUNDHEDS-REFORMEN: Obama har ikke råd til at tabe

17.03.2010

Efter et års forhandlinger, beskyldninger og bekymringer tyder meget på, at Obama er klar til at presse sin sundhedsreform igennem Kongressen. Efter Demokraterne mistede deres superflertal i senatet har Republikanerne forhalet reformen – nu vil Obama, trods protester, presse den igennem via den såkaldte forsoningsprocedure: reconciliation.

Af Jakob Jessen, Washington, D.C.

”Reconciliation” – forsoning – har været på alles læber i Washington i de sidste uger. Ikke fordi der er de mindste tegn på forsoning mellem demokrater og republikanere. Mundhuggeriet fortsætter. Republikanerne kalder stadig Obama for ”benhård liberal”, mens præsidenten rejser landet rundt og fortæller befolkningen, at Republikanerne er kørt fast, og at ”tiden er inde til at få arbejdet gjort færdigt”. Nej, forsoningssnakken er et rent processuelt foretagende:
Obama har – helt ekstraordinært – udsat sin rejse til Asien for at tvinge sundhedsreformen igennem. Det vil ske ved hjælp af en såkaldt forsoningspakke, en ”reconciliation package”, der i løbet af få uger kan sikre amerikanerne et nyt sundhedssystem. Men procedureproblemer og dyb mistillid mellem Senatet og Repræsentanternes Hus kan stadig nå at komme i vejen.
Demokraterne besidder ikke længere et superflertal på 60 af de 100 sæder i Senatet. Siden januar, hvor de tabte det mandat i Massachusetts, som skulle fyldes efter Ted Kennedys død, har de siddet på sørgelige 59. Det betyder, at republikanske senatorer nu kan blokere for lovgivning ved at snakke demokratiske lovforslag ihjel. Det er det, der hedder en filibuster, og det er den manøvre, der er kommet i vejen for præsident Obamas sundhedsreform. Men i disse dage forbereder Demokraterne sig på at omgå de republikanske benspænd ved at anvende procedurer, der begrænser forhandlingstiden til 20 timer og lader et simpelt flertal af 51 senatorer vedtage sundhedsreformen.
Forsoningsprocedurerne – som de så misvisende hedder – gør det altså muligt for Demokraterne at omgå de obstruerende republikanere i Senatet og vedtage den sundhedsreform, der har været øverst på agendaen siden Obama overtog embedet for godt 14 måneder siden. Men forsoningsproceduren er ikke en problemfri manøvre: Proceduren blev oprindeligt udviklet i 1974 for at gøre det muligt at balancere – eller forsone – de offentlige udgifter og de offentlige indtægter efter årsbudgettet var behandlet i Kongressen. Både Demokraterne og Republikanerne har siden anvendt proceduren til at gennemføre omfattende politiske reformer; heriblandt Bill Clintons velfærdsreform i 1996 og George W. Bush’ skattelettelser i 2001 og 2003. Men demokrater og republikanere skændes i disse dage om, hvorvidt disse reformer holdte sig inden for grænserne af, hvad der oprindeligt var tiltænkt med forsoningsprocedurerne, eller om der er dannet præcedens for at anvende procedurerne i en bredere fortolkning. Sagen er nemlig den, at sundhedsreformen ikke kun vedrører udgifter og indtægter på det offentlige budget.
Planen er imidlertid ikke at køre hele sundhedsreformen gennem forsoningsmøllen. I stedet skal forsoningsprocedurerne bruges til at justere det nuværende reformudkast, som Senatet vedtog juleaftensdag. Ifølge den amerikanske tv-station CBS News ser demokraternes køreplan for de kommende afgørende dage sådan her ud:
1) Demokraterne forhandler i løbet af ugen om indholdet af en forsoningspakke, 2) Fredag eller lørdag stemmer Repræsentanternes Hus så om Senatets oprindelige reformudkast, som Obama dernæst underskriver. 3) Repræsentanternes Hus godkender hernæst forsoningspakken, 4) som så – igennem forsoningsprocedurerne – godkendes af Senatet. Og 5) vupti: USA har fået en sundhedsreform, og Kongressen kan holde påskeferie.
Hvis altså Demokraternes køreplan lykkes. Eller rettere: den demokratiske ledelses køreplan; det demokratiske parti står nemlig ikke samlet om planen.

”Ætsende uenighed” internt blandt Demokraterne
Flere forhold kan komme i vejen for en smidig vedtagelse: For det første er Demokraterne i Repræsentanternes Hus bange for, at deres partifæller i Senatet ikke vil være i stand til tvinge forsoningspakken igennem. Washington Posts Ezra Klein forklarede i weekenden: ”Det største problem for sundhedsreformen lige nu er ikke den republikanske uforsonlighed, foruroligende meningsmålinger eller endda proceduremæssige begrænsninger. Det er derimod den ætsende mistillid mellem Demokraterne i Repræsentanternes Hus og Demokraterne i Senatet”. Demokraterne i Repræsentanternes Hus er ikke begejstrede for Senatets oprindelige udkast. De vil derfor være sikre på, at Demokraterne i Senatet får vedtaget en forsoningspakke, der er spiselig for dem selv, før de er villige til at godkende Senatets reformudkast. Problemet er imidlertid, at reformudkastet skal godkendes i Repræsentanternes Hus, før forsoningspakken skal godkendes i Senatet. Demokraterne i Repræsentanternes Hus er altså nødt til at stole på, at kollegerne i Senatet vil godkende forsoningspakken. Men Demokraterne i Huset stoler ikke på deres kolleger i Senatet. Slet ikke godt seks måneder før det næste valg. Derfor er der stadig ikke flertal for Senatets udkast i Repræsentanternes Hus. Og det er ifølge de fleste iagttagere årsagen til, at Obama har udskudt sin rejse til Indonesien og Australien. ”De har simpelthen ikke stemmerne endnu”, forklarede CBS’ veteranvært og kommentator Bob Schiefer i fredags, da Obamas beslutning om at blive i Washington var blevet officiel. Obama er blevet hjemme for at stramme grebet om uterlige demokrater.

Den ukendte og magtfulde Frumin
For det andet er der et par proceduremæssige problemer. For at forsoningspakken kan komme til afstemning, skal Senatets parlamentarian – en politisk uafhængig rådgiver, der er ansvarlig for at rådgive Senatet, og hvis råd betragtes som påbud – godkende, at pakkens indhold ligger inden for rammerne af, hvad man må og kan gennemføre ved denne procedure. Pakken skal altså alene indeholde politiske tiltag, der vedrører offentlige udgifter og indtægter. Det betyder i praksis, at den nuværende parlamentarian, Alan Frumin, der normalt spiller en uhyre perifer rolle i den amerikanske lovgivningsproces, ”kan afgøre, om præsident Obama ender med at underskrive en hovedreparation af sundhedssystemet eller om administrationens vigtigste politiske initiativ kollapser”, som New York Times skrev søndag. Frumin blev udpeget i 1987 af et demokratisk flertal og blev genvalgt i 2001 af et republikansk flertal og er kendt for ikke at være kendt, hvilket fik New York Magazine til at beskrive ham således: ”Frumin har overskæg og bryder sig ikke om at give interviews”. Nu sidder han med ansvaret for, hvilke dele af sundhedsreformen, der får lov at passere igennem Senatet og hvilke dele der må sorteres fra.
For det tredje er der Republikanerne. Især dem der sidder i Senatet. De har godt nok mistet muligheden for at , men der er andre måder (yderligere) at forsinke og forulempe Demokraternes forsoningspakke. Ifølge de fleste eksperter er det mest oplagte republikanske våben: ændringsforslag og masser af dem. “Efter de 20 timers forhandling er udløbet, begynder de [Republikanerne, red.] en såkaldt vote-a-rama, en udmattende maraton, hvor senatorerne stemmer om ændringsforslag med ringe eller ingen debat eller afbrydelse”, forklarede en ekspert over for AP i søndags. En sådan taktik kræver ifølge samme ekspert ”fysisk stamina” fra de aldrende senatorer. Skulle senatorerne – på trods af udsigten til alvorlig fysisk anstrengelse – vælge at forfølge maratontaktikken, kan Demokraterne imidlertid klage deres nød til – hvem ellers – amerikansk politiks nye magtmand; parlamentarian Alan Frumin.
I de kommende dage vil det vise sig, om Obama er i stand til at presse, lokke eller betale Demokraterne i Repræsentanternes Hus til at lægge deres politiske karriere i hænderne på Senatets demokrater. Og det vil vise sig, hvilken rolle Alan Frumin – velvilligt eller modvilligt – kommer til at spille. Republikanerne vil stensikkert gøre, hvad de kan for at ødelægge reformen. De har ikke længere noget at miste. Frumin – derimod – risikerer at miste sin politiske uskyld. Demokraterne i Kongressen risikerer at miste deres arbejde. Og Obama? Han risikerer at miste det hele, mener Jonathan Alter, redaktør og klummeskribent hos Newsweek, som i fredagens udgave fastslog: “Hvis sundhedsreformen ikke går igennem i foråret, er Obama færdig som præsident i indenrigspolitisk forstand”.

Jakob Jessen studerer Dansk ved Københavns Universitet og læser i øjeblikket tilvalgsstudier ved American Univeristy, Washington, D.C.
Han har tidligere bidraget til RÆSON med interviewartikler og kommentarer og har desuden en fortid som praktikant ved netavisen Altingets Christiansborg-redaktion.

RÆSON