05.05.2010

Ruslands præsident Dmitrij Medvedev besøgte i sidste uge Danmark. Det er første gang Danmark har fået statsbesøg fra landet, siden den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov besøgte Danmark i 1964. Nina Khrushcheva – Khrusjtjovs barnebarn og Associate Professor i International Affairs ved New School, New York – siger til RÆSON: “Når du spørger mig, hvorfor Rusland tager sig tid til at besøge et lille land som Danmark, så er gasledningen her nok det bedste svar.”

Af Johanne Hesseldahl Larsen, New York

RUSLANDS nationale emblem forestiller en tvehovedet ørn og kan ses som et ultimativt symbol på den nationale skizofreni landet i dag befinder sig i. Splittelse mellem øst og vest, mellem autokrati og demokrati, mellem en stalinistisk fortid og en moderne fremtid, mellem Vladimir Putin og Dmitrij Medvedev. Nina Khrushcheva har helt fysisk forladt sin farfars, Nikita Khrusjtjovs idealer ved at bosætte sig i New York. Hun mener, at det er på tide, Rusland gør det samme: kapper det ene ørnehoved af og retter deres blik i én retning. Mod vest og mod et nyt moderne Rusland. 
 ”Jeg synes, det burde være sket for 20 år siden, og jeg er faktisk chokeret over, at de ti Putin-år er tabt til at opbygge noget, der ligner det byzantinske imperium. Det er først stoppet for halvandet år siden. Jeg forstår ikke, hvorfor vi spilder tid på noget, som ikke har virket før. Lad os i stedet indrømme vores fejl og kigge mod vest. Jeg håber, besøget hos den danske statsminister er et tegn på, at det er ved at ske,” siger Nina Khrushcheva.

     Hun mener, Ruslands præsident Dmitrij Medvedevs besøg i Danmark både kan være et tegn på, at Rusland åbner sig op mod vest, men det kan også blot være et nødvendigt onde for at få Danmark til at følge russiske interesser. Danmark har central geografisk placering, der er afgørende for Ruslands adgang til Europa og resten af den vestlige verden.
     Nina Khrushcheva mener desuden at finanskrisen spiller en rolle. Krisen har taget så hårdt på den russiske økonomi, at landet er tvunget til at opbygge relationer til Vesten. ”Rusland er i krise både økonomisk, socialt og politisk. Det ser ud til, at det er ved at gå op for Putin og Medvedev, at det er sjovere at have venner i krisetider end at opføre sig indadvendt og afvisende, som Rusland plejer, ” siger Nina Kruschcheva.
 Rusland har ligeledes åbnet sig mod Polen. For fire uger siden deltog Ruslands premierminister, Vladimir Putin, som den første russiske leder i en polsk mindehøjtidelighed for ofrene fra massakren i Katyan-skoven under Anden Verdenskrig. Så sent som sidste uge blev hemmeligholdte russiske arkivdokumenter med detaljer om massakren tilmed offentliggjort.
     Nina Khruschcheva betragter begge skridt samt besøget i Danmark som tydelige tegn på, at Rusland er ved at indse, at de skal opbygge deres forbindelser mod vest.

     ”Det virker som om, at Rusland i løbet af de sidste seks måneder har været meget ivrige i forhold til Vesteuropa. De er pludselig blevet meget interesseret i at have venner,” siger Nina Krushcheva. Hun mener, Rusland gerne vil vise, de er åbne over for moderne tider. Danmark har en nytænkende profil på den globale scene, og det er derfor ikke helt tilfældigt, at Medvedev vælger netop Danmark. 

     ”Danmark og hele Skandinavien er forgangslande på mange områder, ny energi, klimavenlighed, og ikke mindst jeres velfærdssystem. Det ser godt ud, når Rusland tager sig tid til det.”



DK som strategisk knudepunkt

Det russiske besøg i Danmark havde således stor symbolsk værdi, men det er langt fra den eneste grund til, at Medvedev aflagde Danmark besøg. Danmark er særlig interessant, fordi Østersøen er en strategisk vigtig forbindelse mellem Rusland og Europa. Danmark er blevet en del af et storpolitisk spil om energikilder, da den danske regering for nyligt sagde ja til at lade den russiske gasgigant Gazprom anlægge en gasledning i dansk farvand lige øst for Bornholm.
     Ledningen skal forsyne både Danmark og resten af Europa med russisk gas. Omkring ti procent af EU’s samlede forbrug kommer i fremtiden herfra. Nina Kruschcheva mener, det er den reelle grund til at Rusland besøger Danmark.
 ”Som Gorbatjov ville sige; når der er et spørgsmål, er der også altid et svar. Og når du spørger mig, hvorfor Rusland tager sig tid til at besøge et lille land som Danmark, så er gasledningen her nok det bedste svar. Der er altid noget mere end bare håndtryk og venlige intentioner, der er altid en gasledning eller noget olie, når det drejer sig om Rusland. Jeg tror bestemt, Danmark bare er en brik for Rusland,” siger Nina Kruschcheva. 

     Hun mener, at Danmarks hurtige accept af den russiske gasledning kan betyde et tættere forhold mellem landene, men nok mest til Ruslands fordel. EU bliver med gasledningen mere afhængig af Ruslands vilje til at lade gassen flyde frit. Aftalen har gjort mange nervøse, fordi Rusland tidligere har brugt sin energipolitiske magtposition til at presse andre lande til at makke ret ved enten at true med at lukke for gassen eller reelt, som i tilfældet med Ukraine, helt at lukke for gassen
     ”Jeg er ikke imod at bruge gasledningen som et politisk værktøj. Politikere gør sådan noget hele tiden, også i Norge og hele tiden i USA. Jeg har dog et problem med, at den bliver brugt på en undertrykkende måde.
     Når Rusland slukker for Ukraines gastilførsel, fordi de har en modkandidat til den russiske, så er det udemokratisk og over stregen. Men alle lande har nationale interesser og benytter sig af de værktøjer, de har – men jeg tror ikke, Danmark har noget at frygte,” siger Nina Khrushcheva.

     Hun mener, det dansk-russiske forhold er blevet væsentligt forbedret ved sidste uges besøg. Det var der også behov for. I 2002 aflyste den daværende russiske præsident, Vladimir Putin, sit ellers planlagte statsbesøg i Danmark. Rusland var utilfreds med, at Danmark havde tilladt afholdelsen af en tjetjensk verdenskongres og samtidig sagt nej til at udlevere den tjetjenske separatistleder, Akhmed Sakajev.



Khrusjtjovs besøg

Nina Khrushcheva betragter sig selv som russer, selvom hun for nylig har fået et amerikansk statsborgerskab. Hun flyttede som ung til USA, da Gorbatjov kom til magten, for at tage en kandidatgrad på Princeton University og har siden boet i New York, blevet senior fellow i tænketanken World Policy Institute og undervist på blandt andet Columbia University og The New School.
     Hun betragter ikke valget af USA som en fornærmelse over for hendes farfar, Nikita Khrusjtjov, leder af det daværende Sovjetunionen. 

     ”Jeg tror, han ville synes det var helt i orden. Særligt fordi verden er en anden i dag, og han mente også man skulle være åbne over for omverdenen. Min onkel, Khrusjtjovs søn, arbejder på Brown University” 

     Nikita Khrusjtjov er den seneste russiske leder, der har besøgt Danmark. Det var i 1964, den Kolde Krig var i gang, og verden så helt anderledes ud for Rusland. 

     “Khrusjtjovs politik var at åbne så mange forbindelser til andre lande som muligt. Selv dengang forstod han, at hvis man vil være en global magtfaktor, så skal man være opmærksom og pleje sine forhold”
 Under sit ophold i Danmark blev Khrusjtjov fløjet hen over landet, og her fik han øje på alle villakvarterne og parcelhusområderne og spurgte sine værter, hvem der boede her. Da han fik svaret, at det var de danske arbejdere, så svarede Khrusjtjov, at så var Danmark fortabt. Der ville aldrig komme revolution, hvis arbejderne havde så høj levestandard. Historien overrasker ikke Nina Khrushcheva, som mener, at præsident Medvedev i dag ser på den danske velfærdsstat med andre øjne. 

     ”Rusland er et forandret land, og verden er ikke den samme som dengang i 50’erne og 60’erne. Khrusjtjov var imponeret over den danske model, men stadig skeptisk. Medvedev står i en ny situation, hvor revolution er forældet, og han bliver nødt til på et eller andet niveau at anerkende den danske model og velfærdsstaten som en succes,” siger Nina Khrushcheva.



Storhed med store problemer

Rusland er ikke noget ubetydeligt territorium på verdenskortet. Det er verdens største land og strækker sig over hele ni tidszoner. Der er langt fra Vladivostok i øst, til magtens centrum i Moskva og Skt. Petersborg. Nina Khrushcheva mener, at det er på tide, at Rusland tager nogle afgørende skridt for at genvinde en stabil og holdbar position i verden. 

     ”Rusland bliver aldrig en supermagt igen. Det håber jeg, de har indset. Det kapitel er for længst ovre. Jeg tror det mest sandsynlige for Rusland er at blive en regional stormagt – lidt ligesom Tyskland er i Europa. Der vil altid være nogle, der opfører sig som bøller. Men jeg synes ikke, Rusland skal være det land længere. Det har været skurkeland så længe, og det er tid til at stoppe det og komme videre.” 

     Hun mener, Rusland skal opgive at have kontrol med områder, der gerne vil være selvstændige. De skal ændre tidszonerne, så landet hænger bedre sammen, og bygge flere bløde diplomatiske forbindelser op til vesten, som den, der måske er under opbygning med Danmark. 
Selvom det østvendte ørnehoved bliver kappet, og vesten virker som deres eneste mulighed, så mener Nina Khrushcheva, at det altid er svært at regne ud, hvad Rusland finder på. Hun minder om Churchills beskrivelse af Rusland fra 1939. 
 
“I cannot forecast to you the action of Russia. It is a riddle, wrapped in a mystery, inside an enigma” – Winston Churchill

          Nina Khrushcheva er den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjovs barnebarn. Hun flyttede til USA som ung for at tage en ph.d ved Princeton University og blev siden fast bidragyder til tænketanken World Policy Institute og underviser på Columbia University. For bare et år siden modtog hun sit amerikanske statsborgerskab og bor nu fast i New York og arbejder som professor i medier og kultur ved The New School.