Pisken skal svinges hårdere i EU: Centralbankschef vil stramme kursen over for gældssyndere
28.10.2010
Strafmekanismerne mod overforbrugende EU-lande skal strammes, så en ny gældskrise undgås. Men der er langt fra enighed om, hvordan pisken skal svinges. Et EU-topmøde i Bruxelles torsdag og fredag i denne uge kan ende i et slagsmål om den endelige udformning.
Af Kenneth Praefke, RÆSON’s økonomiske redaktør
Når Lars Løkke Rasmussen i dag flyver til Bruxelles for at deltage i EU-topmødet den 27.-28. oktober, står blandt andet nye skrappere finanspolitiske regler for EU-landene på dagsordenen. EU-Kommissionens task force med EU-præsident Van Rompuy i spidsen har præsenteret sit bud på nye strafmekanismer, der skal forhindre, at overforbrugende EU-lande kan skabe usikkerhed om euroen, som den græske gældskrise gjorde i foråret.
Men meget opsigtsvækkende har chefen for Den Europæiske Centralbank Jean Claude Trichet offentligt udtryk sin utilfredshed med forslagenes manglende hårdhed. Samtidig går Tyskland og Frankrig enegang med et forslag, der bl.a. indeholder krav om traktatænderinger.
Kommissionens forslag til, hvordan pisken skal svinges, er ikke nogen nyhed. I en omvendt rækkefølge har kommissionen præsenteret den konkrete lovgivningspakke allerede i slutningen af september, mens task forcens rapport om bedre styring af den europæiske økonomi blev fremlagt i sidste uge.
Foruden en masse luftige ord om en bedre forebyggende og korrigerende del, der skal holde landene på ret kurs og hurtig trække økonomien tilbage på sporet, hvis underskuddet bevæger sig over de tilladte 3 pct. af BNP eller den offentlige gæld over 60 pct. af BNP, indeholder forslaget også nye sanktioner med bødestraf til syndende lande.
Trichets modstand
Chefen for den Europæiske Centralbank Jean Claude Trichet har været en centralfigur under hele det bumpede forløb med gældskrisen i Sydeuropa, presset på euroen og de hjælpepakker, der i sidste ende lagde en dæmpende hånd på begivenhederne og fjernede faren for et euro-kollaps. Og Trichet er ikke tilfreds med de, ifølge ham, utilstrækkelige initiativer, som EU-Kommissionen har præsenteret. Trichet har som medlem af Van Rompuy’s task force højst opsigtsvækkende fået indskrevet i det endelige dokument, at han ikke kan støtte alle dele af forslaget.
Trichet ønsker, at der skal gælde endnu strammere sanktioner for euro-landene, end for de EU-lande, der ikke handler med den fælles mønt. Som chef for den europæiske seddelpresse og med prisstabilitet som centralmålsætning vil Trichet knytte et mere bindende broderskab mellem de 16 eurolande.
”Forslaget fra Van Rompu’s task force er tilstrækkeligt for de 27 (EU-lande, red). For de 16 (euro-lande) mener jeg, at man godt kunne være mere ambitiøs,” udtalte Trichet i sidste uge til Reuters.
Centralbanken fremlagde i juni sine forslag til opstramninger af de finanspolitiske strafmekanismer, og ECB mener, at der er behov for semi-automatiske strafmekanismer, der ikke er for lette at holde tilbage for politikerne. Straffen skal tælle blokeret adgang til europæiske tilskud og i yderste konsekvens fratagelse af stemmeretten – noget tyskerne aktuelt presser på for.
Udover at sikre en tilstrækkelig hård straf til, at truslen er troværdig og landene derfor rent faktisk tager stabilitetspagten tilstrækkeligt seriøst, ønsker ECB at fratage politikerne de mest oplagte muligheder for at blokere straffene og dermed udvande systemet, som det flere gange tidligere er sket - Tyskland og Frankrig er blandt de lande, der flittigt har brudt pagten uden konsekvenser. Et semi-automatisk system betyder, at et flertal af medlemslandede skal være mod sanktionerne før end de kan stoppes, frem for at et flertal skal være for en sanktion for at den kan træde i kræft – et system der er sårbart for politisk pres og studehandler.
Det fransk-tyske forslag
De tyske skuldre bærer mere end det tungeste læs i at holde euro-zonen oven vande. Af den €100 mia. dyre redningspakke til grækerne i foråret finansierede tyskerne med €22,4 mia. – langt den største enkeltdel af det europæiske lån på €80 mia. (IMF stiller resten af beløbet til rådighed). Tyskland har ligledes spyttet godt i kassen til den midlertidige lånefacilitet, der blev stillet til rådighed for EU-landene med hjælp fra IMF for at dæmpe markedets frygt for en europæisk statsbankerot.
Når det midlertidige sikkerhedsnet, der er spændt ud under EU-landene udløber, vil tyskerne have gennemført en ”formel” hjælpemekanisme, så tyskerne ikke igen – i en mere eller mindre improviseret stil – skal samle de største klumper af problemerne op.
Derfor vil de have ændringer til Lissabon-traktaten inden 2013, så lande i yderste konsekvens kan fratages deres stemmeret, hvis de ikke lever op til kravene.
Samtidig knager Frankrig højlydt over udsigten til at miste kontrollen med, hvornår pisken svinges. Mod at acceptere tyskernes krav om traktatændringer, har de lokket tyskerne med på et fransk forslag, der går ud på, at vinde magten tilbage i politikernes hænder og undgå at straffen for overtrædelser falder automatisk. Dermed går Frankrig og Tyskland foreløbig enegang i spørgsmålet om skrappere
EU’s finansministre mødtes mandag i sidste uge for at forhandle et udspil klar til regeringscheferne, der altså mødes torsdag og fredag i denne uge. Deres udspil indeholder ikke forslaget om traktatændringerne, ligesom sydeuropæiske lande fortsat vil arbejde for at udvande reglerne.
Netop det er Trichets mareridt. Han frygter, at politikerne indbygger tilstrækkeligt med smuthuller til, at strafmekanismerne bliver utroværdige og forestillingen om, at der er ryddet op og gjort klar til en ny tid efter gældsrodet bliver falsk.
Målet er at regeringscheferne, når frem til en foreløbig form, der kan forhandles på plads i foråret.
![RÆSON10: December 2011 [125 kr.]](http://raeson.dk/wp-content/uploads/2011/12/r10cover-79x150.jpg)
