OK 2010 Fagbevægelsen ved, at store lønstigninger er urealistiske

OK 2010 Fagbevægelsen ved, at store lønstigninger er urealistiske – der skal tænkes kreativt

17.02.2010

Forhandlingerne er i gang. ”Håbet er hjælp fra Christiansborg,” ifølge arbejdsmarkedsforsker Dorte Pedersen fra Copenhagen Business School, som mener, at parterne vil gå efter en såkaldt ’nulløsning’ og i stedet afvente politiske reformer. ”Nej,” siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, ”politisk indblanding er naivt, politikerne vil holde sig udenfor”. Begge venter dog en aftale uden den store dramatik – parterne er pressede på grund af krisen.

Af Emma Knudsen, daglig redaktør RÆSON

I sidste weekend mødtes arbejdsmarkedets parter, Dansk Industri og industrifagenes kartel, CO-Industri, og tog fat på de afgørende forhandlingsrunder. Forhandlingsforløbet var oprindeligt forventet afsluttet omkring d.12.februar, hvordan kan det være, at de har trukket i langdrag?
FI: Dansk Industri skal skabe et forhandlingsgennembrud sammen med CO-Industri, der kan tænkes at finde sted i den kommende weekend. Forbundene har arbejdet længe i de forskellige underudvalg og der er intet dramatisk i, at overenskomstforhandlingerne er udskudt.

Danmark er midt i en økonomisk krise – hvad betyder det for overenskomstforhandlingerne?
DP: ”Den private sektor står i en meget svær situation i øjeblikket. Efter en markant økonomisk optur, hvor man har haft betydelige lønstigninger i det private, men også i det offentlige – hvor der har været en lønstigning på ca. 15 % – skal man vænne sig til andre økonomiske forhold. Med en økonomisk situation, der i høj grad er præget af økonomisk krise og nedgang, er begge parter pressede i forhandlingerne. Der vil ikke blive tale om en prangende aftale for nogen af parterne, men derimod et temmeligt ydmygt resultat.”
FI: ”Pointen er, at begge parter befinder sig i en kritisk situation pga. den økonomiske krise. Det afstemmer man selvfølgelig forventningerne efter.”

Hvad er parternes forhandlingsudspil – og hvilke forventninger har de til resultatet?
DP: ”Begge parter er pressede. Du har dels alle virksomhedsejerne, som siger, at ”hvis ikke vi får lettelser, og nærmest lønnedgang, eller i hvert fald finansieringslettelser – det kan også være skatte- eller afgiftslettelser – så outsourcer vi simpelthen og nedlægger dermed danske arbejdspladser”. Man er under et ekstremt pres for at ende på en såkaldt ”nulløsning”, hvor lønresultatet er det samme som udgangspunktet. Den er svær at sælge i de faglige forbund, som skal komme hjem til deres medlemmer og sige, at ”Nu skal i være tilfredse med ’nul’”, fordi man har været vant til, at overenskomstforhandlinger resulterer i forbedringer. Man leder nu med lys og lygte efter kvalitative forbedringer, som stort set ikke koster nogen penge.”
Fl: ”Fagbevægelsen forventer ikke store lønstigninger. Som udgangspunkt har DI en styrkeposition pga. den stigende arbejdsløshed og faldende efterspørgsel efter arbejdaskraft. Også selvom mange af deres medlemmer også har problemer.”

Nulløsning = stor succes
Hvilke indrømmelser kan fagforbundene forvente, hvis lønniveauet forbliver det samme?
DP: ”De faglige organisationer er sat i verden for at skabe forbedringer, det vil sige, at de skal på én eller anden måde, kunne sælge den nulløsning som et godt resultat til deres bagland og det er her jeg tror, at kreativiteten virkelig kommer i spil. Man søger derfor fra fagforbundenes side at vinde nogle principielle sejre, som ikke nu og her ser så dyre ud for arbejdsgiverne – fordi de altså har brug for noget, som ikke koster penge i den økonomiske krise. Det kan eksempelvis være en aftale vedr. ”social dumping”, hvor fagforbundene ønsker en aftale om, at arbejdspladser ikke vil blive udliciteret til eksempelvis østeuropæiske arbejdere til lavere lønninger. Det vil ikke koste arbejdsgiverne noget på kort sigt, men det vil have karakter af en principiel sejr for fagforbundene.”

Er politisk indblanding tænkelig?
FI: ”Nej, politikerne vil bestemt ikke ønske at komme indover. De vil holde sig langt væk, som de gjorde i også under konflikten i OK 08. ”
DP: ”Det er ikke usandsynligt, at der vil blive lagt et pres på det politiske system. Det så vi i overenskomstforhandlingerne i 2008, hvor man bankede på Christiansborgs døre, for en hjælp til at løse ligestillingsproblemet osv.
Det private arbejdsmarked kunne også sagtens være interesseret i, at få politiske løsninger. Arbejdsgiverne vil gerne have en form for finansieringslettelse – selv en nulløsning, vil de ikke synes er god nok, da de vil søge at lette deres omkostninger. Begge parter kan tænkes at ville appellere til Christiansborg. Arbejdsgiverne vil have lettet de administrative byrder, og hvis ikke de kan få lønnen længere ned end en nulløsning, så kan de sige til Christiansborgpolitikerne,” ja, så må I fritage os, for nogle afgifter eller skabe nogle administrative lettelser, som kan lette erhvervslivets muligheder for at klare sig i Danmark”.
FI: ”En storkonflikt ville betyde, at fagbevægelsen får tømt sine strejkekasser, og gevinsten vil slet ikke være til at få øje på. Det samme gælder virksomhederne, de vil tabe ordrer til konkurrenter. Det vil være særdeles problematisk for dansk erhvervsliv at gå ud i en storkonflikt. Jeg tror, at parterne vil være ekstremt forligsorienterede. Derfor tror jeg også på et forhandlingsgennembrud i weekenden.”
DP: ”Nej, der vil næppe komme nogen direkte politisk indblanding. Det eneste fortilfælde var i 1998, da Lykketoft var finansminister. Der gik man jo ind, tog en del af mæglingsforslaget, og ophøjede det til lov. Man gav dertil lønmodtagerne feriefridage, der var et gode, som Christiansborgpolitikkerne indførte på tværs af parterne. Dengang diskuterede man efterfølgende heftigt, om det var udtryk for, at de centrale parter ikke længere var herrer i eget hus og ikke længere kunne levere varen? Og der så man store koncerner, som eksempelvis Danfoss, have store helsidesannoncer i landsdækkende aviser om, at ”København ikke kunne levere varen”. Dermed signalerede virksomhederne: ”de centrale parter kan ikke levere varen, vi kan godt finde ud af det herude i vores enkeltvirksomhed”.

Hvad tror I resultatet bliver?
FI: ”En storkonflikt er usandsynlig – de forekommer hovedsagligt under højkonjunkturer. Der vil ikke blive nogen egentlige vindere i forliget. Især fagbevægelsen er presset – og den svage part i den her forhandling.”
DP: ”Man vil formentlig nå frem til en nulløsning med mulige ’kreative tilføjelser’, som eksempelvis en aftale i forhold til social dumping.”

Flemming Ibsen er professor i økonomi ved Økonomi, Politik og Forvaltning, og tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), ved Aalborg Universitet.

Dorte Pedersen er lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Hun forsker i offentlig ledelse, offentlig politik og arbejdsmarkedet.

RÆSON