KRISEN Den økonomiske genopretning – Er opsvinget på vej?

26.05.2010

En gentagelse af Den Store Depression er – om ikke andet foreløbig – undgået, og væksten er tilbage i verdensøkonomien. Men er opsvinget også på vej til Danmark? Stopper krisesnakken? Udsigterne er positive, men væksten ser ud til at blive sløv. Samtidig truer de europæiske gældsproblemer – anført af Grækenlands – med at trække økonomien ned i sølet igen.

Af Kenneth Praefke

April og maj er dansk højsæson for økonomiske prognoser. Selvom vismændene først offentliggør deres syn på de økonomiske tendenser i juni, har resten af korpset af økonomiske orakler allerede stukket fingeren i vejret for at veje, hvilken vej vinden blæser.
Tingene går den rigtige vej, og vækstudsigterne er mere opmuntrende end længe. Konsensus er, at økonomien (BNP-væksten) i år vokser et sted mellem 1,3 og 1,8 % – med Nationalbanken som de mest pessimistiske spåmænd og Danske Bank som de mest optimistiske. Næste år ser væksten ud til at blive en anelse stærkere og vokse med mellem 1,5 og 1,9 % ifølge prognoserne, der er blevet offentliggjort gennem de seneste to måneder.

Hvad skal drive væksten?
Når prognose-magerne maler med den brede pensel, er der generelt optimisme. Som denne kommentar fra Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, tidligere i denne måned:
“Tillidsindikatorerne er høje, boligmarkedet er stabiliseret, og vores vigtigste eksportmarkeder er inde i et positivt vækstforløb. Samtidig er privatforbruget blevet stimuleret af skatte- og rentelettelser, og der er fortsat et mærkbart løft i den økonomiske vækst fra et større offentligt forbrug.” Og tonerne fra kollegaerne i Danske Bank er de samme:
”Vi er blevet mere optimistiske med hensyn til, hvornår arbejdsmarkedet vender – og vi har også et mere optimistisk syn på boligmarkedet. Som følge heraf har vi opjusteret vores forventninger til forbrugsvæksten over de kommende år. Til gengæld har eksporten skuffet lidt, hvorfor vi har nedjusteret vores forventninger der,” skriver Danske Bank i sin seneste prognose for dansk økonomi fra april.
Desuden lader det ikke til, at betingelserne for den økonomiske genopretning vil være specielt meget anderledes end ved tidligere økonomiske genopretninger. Forbrugerne skal fx have lyst at bruge penge, boligmarkedet skal være stabilt, så formuerne ikke udhules af faldende priser og får forbrugerne til at holde igen, og så er vi afhængige af at landene omkring os – naturligvis særligt vores største handelspartnere – får lyst til at handle med os, så eksporten kan skabe job til arbejdsløse danskere.
Det er da også præcis analysen fra tidligere overvismand og nuværende økonomiprofessor ved Århus Universitet, Torben M. Andersen:
”En væsentlig faktor er det private forbrug. Der er ret store stigninger i de disponible indkomster, og dette skulle gerne vise sig i større forbrug. Derudover er eksporten selvfølgelig vigtig – men det afhænger i høj grad af den internationale økonomiske udvikling.”
En anden klassisk økonomisk lærdom, der bliver afgørende for opsvingets form, er, at ledigheden er blandt de ting, der retter sig sidst efter en økonomisk krise. Virksomhederne lader først de allerede ansatte medarbejdere løbe lidt hurtigere, mens de ser udviklingen an, inden de kalder flere folk til jobsamtale. Og det har betydning for genopretningen. Som Danske Bank også bemærker i sin seneste prognose:
”Der er udsigt til en svag og skrøbelig genopretning, og om det udvikler sig til et egentligt opsving, er endnu på vippen. Et egentligt opsving indbefatter blandt andet faldende ledighed.”

Usikkerhed om ledigheden
Det ser værre ud med ledigheden end de øvrige faktorer, der kan sikre et kommende økonomisk opsving. Selvom arbejdsløsheden har ligget stabilt på 4,2 % i januar, februar og marts, og antallet af ledige sågar faldt fra 117.300 til 116.800 mellem februar og marts, så forventer alle økonomer en fortsat stigende ledighed.
”På kort sigt vil udviklingen i efterspørgslen være afgørende for ledighedsudviklingen. Erfaringer viser, at beskæftigelsesstigninger først kommer senere end stigninger i produktion, og det vil givetvis også være tilfældet denne gang,” forklarer Torben M. Andersen.
Ledigheden forventes at nå mellem 4,6 og 5,3 % i år og stige yderligere til mellem 4,9 % og 5,8 % næste år. I den optimistiske ende af skalaen er Nordeas prognose blandt dem, der forventer lavest ledighed, mens Nationalbanken både i år og næste år forventer den længste arbejdsløshedskø.
Udviklingen i ledigheden har dog foreløbig ikke været helt så forudsigelig, som de fleste økonomer kunne ønske sig, og derfor har vi ifølge Torben M. Andersen stadig til gode at finde ud af, hvor alvorligt et problem arbejdsløsheden bliver for opsvinget:
”Der er stor usikkerhed omkring ledighedsudviklingen. De seneste tal viser en noget mere gunstig udvikling end forudset af de fleste. Men det er for tidligt at afsige en klar dom.”

Bedring på boligmarkedet
Så til den del af opsvinget, der sandsynligvis – sammen med ledigheden – optager langt flere danskerne end hvorvidt der er udsigt til økonomisk vækst; boligpriserne.
Også her er der moderat gode nyheder. Ulrikke Ekelund, cheføkonom i BRF Kredit:
”Boligmarkedet viser stadig flere tegn på stabilisering, herunder ikke mindst i form af de begyndende prisstigninger. Det er særligt omkring hovedstaden, at vi oplever positive takter, og det er ikke overraskende, da hovedstaden typisk har ligget forrest i udviklingen – både da det gik op, og da det gik ned. Vi forventer fortsat stabilisering med let stigende priser i 2010 og 2011 – måske op mod 5 % i år – men med store regionale forskelle.”
Hvad bliver afgørende for udviklingen på boligmarkedet?
”Nogle af de største jokere i den nuværende stabilisering af markedet er fortsat udviklingen i ledigheden og renten. Ledigheden vil fortsat stige, men med mindre styrke end tidligere ventet. Vi venter, at renterne holder sig på et lavt niveau et stykke tid endnu. Når de begynder at stige, vil det syreteste den stabilisering, der er ved at indfinde sig på boligmarkedet,” forklarer Ulrikke Ekelund med henvisning til, at danskerne er blevet mere rentefølsomme i takt med den øgede interesse for lån med variabel rente.

Gældsspøgelset truer
Alt tyder altså på en sløv, men positiv udvikling. Indenrigs er der ikke umiddelbart noget, der kan vælte læsset, og selvom politikerne slås indædt om kursen i den økonomiske politik, er de danske finanser stadig i fornuftig stand.
Det, der giver økonomerne mest sved på panden og gør, at det stadig kan være relevant at lære sig låne-frasen ”double dip” [en dobbelt nedtur, hvor den økonomiske genopretning efter en krise fejler og sender økonomien tilbage i recession,red.] udenad, er det feta-spisende spøgelse, der skræmmer investorer og politikere fra vid og sans i særligt Europa; gældskrisen.
”Gældskrisen er ret generel og vedrører ikke kun nogle små lande, men også store lande som USA, Storbritannien og Japan. Hvis disse lande ikke gør noget, vil det skabe uro og ustabilitet, og hvis de går i gang med en konsolidering, vil det mindske efterspørgslen – kort sagt uanset hvad er det svært at undgå, at dette får en negativ effekt på udviklingen, og derfor er risikoen for et double dip stor,” siger Torben M. Andersen. ”Den største trussel [for opsvinget, red.] er den aktuelle internationale økonomiske situation og gældskrisen.”
I hvor høj grad afhænger den økonomiske genopretning af, hvad der sker uden for landets grænser?
”I stor udstrækning – Danmark er en lille og åben økonomi, og vi er meget afhængige af den internationale økonomiske udvikling. Derfor vil gældskrisen også få betydning for Danmark – selvom vi er et af de lande, der har mest styr på de offentlige finanser.”

Kenneth Praefke (f. 1987) er stud.polit og redaktør på de polit-studerendes internetportal Altandetlige.dk. Har desuden skrevet freelanceartikler om økonomi til RÆSON, Uniavisen.dk og Weekendavisen. Kenneth blogger om økonomi på econblog.dk.

RÆSON