Kommisær-høringer: Kommissærer til blodig eksamen

02.02.2010

Den seneste måneds høringer af Barossos nye EU-kommissærer handlede ligeså meget om politiske magtkampe internt i parlamentet som om politiske visioner. Det skyldtes ikke mindst den bulgarske kommissærkandidat, Rumania Jeleva, som med sin tvivlsomme baggrund satte ild til en bitter strid mellem EU-parlamentarikerne.

Af Rikke Brøndum, freelance-journalist, Bruxelles

BRUXELLES. Når en klasselærer fører sit hold til eksamen, forventer han som regel ikke, at censorerne pludselig begynder at slås internt. Det var ikke desto mindre, hvad der var ved at ske i EU-parlamentet mellem den 11. og 19. januar, hvor den konservative kommissionsformand Jose Manuel Barossos nye hold af kommissærer skulle høres og godkendes af de 736 folkevalgte EU-parlamentarikere.
Høringerne, som er en forudsætning for, at kommissærerne kan få lov til at styre Europas udvikling de næste fem år, udviklede sig imidlertid efter to dage til en bitter strid mellem den konservative gruppe, European Peoples Party (EPP) og den socialistiske gruppe (PES). Kommissærkandidaternes politiske visioner måtte vige pladsen for deres personlige fortid og tidligere uheldige udtalelser, som hurtigt tiltrak sig det meste af offentlighedens opmærksomhed, ikke bare i Bruxelles men også i resten af Europa.
Det var først og fremmest den bulgarske kandidat og tidligere udenrigsminister fra det bulgarske konservative parti GERB, Rumaina Jeleva, der blev centrum i høringsprocessen. Allerede inden høringerne begyndte, havde den socialistiske gruppe, PES, udtrykt skepsis overfor Jelevas kandidatur, fordi der gik rygter i både Bruxelles og Bulgarien om, at Jeleva og hendes mand var indblandet i hemmelige forretningsforbindelser med den russiske mafia. Dertil kom, at Jeleva, ifølge flere parlamentarikere, ikke havde svaret tilfredsstillende på de skriftlige spørgsmål, som parlamentet sender til hver kommissærkandidat forud for alle høringer.
Som den syvende i rækken af de i alt 27 forskellige kandidater, lykkedes det ikke Jeleva at levere en overbevisende præstation under sin høring den 12. januar. Høringen, fik særdeles hårde ord med på vejen. ”Uforberedt”, ”useriøs” lød det blandt andet fra flere toneangivende medier i Bruxelles. Samtidig kom det frem, at Jeleva havde været bestyrelsesformand i en virksomhed med tætte relationer til den kommunistiske efterretningstjeneste. Det fik formanden for den socialistiske gruppe i parlamentet, Martin Schulz, til at erklære, at hans gruppe ikke kunne stemme for den 40-årige bulgarske kvinde. Da parlamentet kun kan stemme om den samlede kommission, var hele Barossos nye hold dermed pludselig i spil. Jelevas usikre kandidatur var altså alene nok til at vælte samtlige kommissærer, og stridsøksen mellem de politiske grupper var taget i brug.

Kommissærhoveder på huggeblokken
To dage senere tog den konservative gruppe EPP derfor til genmæle overfor PES. Hvis ikke Jeleva blev godkendt, skulle der også rulle hoveder i rækken af socialdemokratiske kandidater. I en pressemeddelelse beskyldte gruppen den slovakiske socialdemokratiske kandidat Maroš Šefčovič for diskriminerende udtalelser mod romaer under en menneskerettighedskonference i januar 2005. Den relativt ukendte Šefčovič, der er kandidat til posten som både viceformand og administrationskommissær og hidtil har fungeret som uddannelseskommissær, havde ifølge EPP udtalt, at romaerne udnyttede det slovenske velfærdssystem.
”Jeg tror ikke det er hensigtsmæssigt, at en ny viceformand for Kommissionen med ansvar for rekruttering og ligestilling i EU’s institutioner mener, at man kan forskelsbehandle på baggrund af race”, sagde det ungarske parlamentsmedlem fra EPP, József Szájer.
De beskyldninger afviste Šefčovič dog under sin høring den 18. januar i Strasbourg.
”Hvis du prøver at bagvaske mig, så tager jeg det som en direkte fornærmelse. Uanset hvad jeg måtte have sagt, så har jeg opbakning fra roma-organisationer i mit hjemland, som i øvrigt huser én af Europas største roma-befolkninger”, sagde han direkte henvendt til József Szájer.
Samtidig meddelte Bulgarien, at Jelevas kandidatur var trukket tilbage, og at den nuværende viceformand på Verdensbanken, Kristalina Georgeiva, skulle erstatte hende. Hendes høring finder sted i dag, d. 3. februar.

Demokratisk kontrol eller useriøs mudderkastning?
Ifølge kilder i parlamentet har meningerne har været delte om, hvorvidt den hidtidige høringsproces har været et eksempel på, at de demokratiske institutioner i EU rent faktisk virker, eller at europæisk politik blot handler om magt og om at kunne markere sig for enhver pris. Formanden for parlamentet, Jerzy Buzek, påpegede den 19. januar, at hele processen viste, hvordan Europas folkevalgte har reel indflydelse.
”Den bulgarske regerings beslutning om at trække Roumania Jeleva viser, at demokratiet virker. Jeg har forståelse for beslutningen, og nu har vi en klar dagsorden for de kommende uger”, sagde Buzek på et pressemøde.
Men høringsprocessen handler om mere end demokratisk kontrol, mener Jon Worth, redaktør af bloggingportal.eu og EU-kommentator. Han har tidligere undervist britiske diplomater i EU’s politiske og beslutningsmæssige procedurer og har fulgt årets høringer tæt. Selv om Jeleva i manges øjne manglede både viden og visioner og dermed blev afvist af PES af faglige årsager, så blev hun samtidig startskuddet til et spil, hvor det for hver politisk gruppe netop handlede om at markere sig mest muligt.
”Normalt kan parlamentarikerne ikke stemme imod en velforberedt kandidat alene af politisk overbevisning. Der skal være en faglig årsag. Men så snart, der er mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved en kandidats faglige viden, så er grupperne ikke længe om at se deres snit til at bruge det politisk. Det var det, som skete med Jeleva, hvor det var meget let for Martin Schulz at sætte en konservativ kommissærkandidat ud af spil, siger Jon Worth.
Der løb da også rygter om, at formanden for parlamentets udviklingsudvalg, som foretog høringen af Jeleva – franskmanden Eva Joyl fra venstrefløjspartiet De Grønne – ikke fulgte spillereglerne til punkt og prikke. Blandt andet gav hun, ifølge kilder i parlamentet, Jeleva mindre tid til at svare på sine spørgsmål, end andre kandidater havde fået. Det var til stor irritation for EPP, der som konservativ gruppe gerne så Barossos hold godkendt så hurtigt som muligt.
Jon Worth understreger dog, at der trods alt er grænser for, hvor meget parlamentarikerne kan bestemme udfaldet af høringerne alene på baggrund af politiske interessekampe.
”Hvis man sammenligner Jelevas høring med den franske kandidat til den ellers prestigefyldte post som kommissær for det indre marked, Michel Barnier, kan man se, at der er grænser for, hvor langt ud den politiske mudderkastning kan komme. Det er en post, som britiske konservative parlamentarikere har frygtet ville ende på franske hænder, på grund af den traditionelle franske markedsregulering, som Londons finanscentrum ser som en stor trussel. Men Barnier optrådte overbevisende og velinformeret til sin høring. Selv de parlamentarikere, der ikke ønskede en brite på posten kunne ikke finde holdbare argumenter for ikke at godkende ham”, forklarer Jon Worth.

Blodige høringer ikke ukendte
Det er imidlertid ikke første gang, kommissærhøringerne har trukket overskrifter på grund af politiske magtkampe. I 2004 var den italienske kandidat Rocco Buttliglione og den lettiske Ingrida Udre således også centrum i en lignende opsigtsvækkende høringsprocess. Buttiglione, der var nomineret til posten som justitskommisær af Berlusconi, måtte træde tilbage efter udtalelser under sin høring om, at homoseksualitet var syndigt og at kvinder burde blive i hjemme og føde børn. Både Buttliglione og Berlusconi mente, at de var udsat for en hetz fra radikale venstreorienterede grupper i parlamentet, men ikke desto mindre valgte Buttligione at trække sig. Men det var ikke det eneste stormvejr omkring høringerne for fem år siden. Ingrida Udre, som var Letlands anden kommissærkandidat og ukendt både i Bruxelles og Riga, måtte træde tilbage efter beskyldninger om korruption og manglende opbakning til Letlands indtræden i EU. Det blev derfor Letlands tredje kandidat, Andris Piebalgs, som kom til at fungere som energikommissær indtil i år.
”Høringerne i 2004 var præget af hårdere beskyldninger end vi har set i år, selv om der egentlig var forventninger om det modsatte. Sagen om Buttiglione står stadig som én af de mest kontroversielle”, siger Jon Worth.

Et parlament på udkig efter magt
På trods af, at der har været kamp til stregen mellem EPP og PES både under høringerne i 2004 og i år, så kan man ifølge kilder i parlamentet tydeligt finde tendenser på et parlament, der søger stadig mere magt og indflydelse i EU’s beslutningsproces. Det kom særligt til udtryk efter
høringen af EU’s nye høje repræsentant for udenrigsanliggende – i daglig tale EU’s udenrigsminister – den britiske baronesse Catherine Ashton. Hun er i færd med at udnævne et nyt korps af godt 120 EU-diplomater som blev oprettet med Lissabontraktaten. Diplomaterne skal udsendes på EU-repræsentationer verden over og skabe mere sammenhæng i EU’s udenrigspolitik. Men parlamentet mener, at det skal godkende hver enkelt diplomat, på samme måde som amerikanske diplomater skal godkendes af Kongressen. Et krav, der dog er blevet afvist, men som sender et signal om et parlament, der er stadig mere ivrig efter at markere sig. Foreløbig skal alle 736 parlamentarikere stemme om det samlede hold af kommissærer d. 9. februar.

Rikke Brøndum er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2008. Hun var ansat på Erhvervsbadet/Berlingske Business fra 2008-09, hvorefter interessen for EU bragte hende til Bruxelles for at læse en kandidat i international politik og arbejde som freelance-journalist. Rikke Brøndum afslutter sin kandidat i marts i år.

RÆSON