KINA-USA Hackere og våbensalg

10.02.2010

Det kinesisk-amerikanske forhold er udfordret af cyberspionage og våbensalg til Taiwan. Kineserne opruster med hackerhær og test af missilforsvar. Og amerikanerne svarer igen med krav om sanktioner over for Iran. De optimistiske toner fra efterårets dialog mellem Washington og Beijing er forsvundet.

Af Magnus Hjortdal

Da præsident Obama besøgte Beijing i november sidste år, lignede det starten på en amerikansk tilgang til Beijing, der i usædvanlig høj grad betonede samarbejde for enhver pris. En strategi, Obama i høj grad også understregede i sin valgkamp, men som han efterfølgende har haft svært ved at efterleve. Den fælles erklæring, der i november dannede baggrund for mange iagttageres optimisme og forventning om en mere moden dialog, fremstår nu som et udvisket stykke papir.
De første små tegn på, at Obama ikke kunne føre en ny politik over for Kina, blev tydelige allerede under COP15 i december. Det er omdiskuteret, hvem der havde ansvaret for det nogle kalder ’det manglende gennembrud’ og andre ’den eklatante fiasko’, men under alle omstændigheder blev det for alvor tydeligt, at Kina nu er klar til at spille mere med sine diplomatiske muskler i international sammenhæng. At USA måske heller ikke var villig til at indgå en aftale er en anden historie. Det medierede billede af udgangen på COP15 blev, at Kina ikke vil påtage sig ansvar for klodens ve og vel, og stadig må anses som værende en yderst egoistisk spiller, hvis værdier ikke er i tråd med de vestlige landes.

Google og kinesisk cyberspionage
Efter COP15 var der nogenlunde ro i det amerikansk-kinesiske forhold, lige indtil Google pludselig annoncerede, at de måske ville trække sig ud af Kina, efter adskillige Google-brugeres mailkonti var blevet hacket.
Den såkaldte ’Google-sag’ er interessant for USA’s og Kinas forhold, fordi den viser, at der rent faktisk er amerikanske firmaer, der sætter sig op imod den kinesiske regering.
Men selve Google-sagen drejer sig ikke blot om en aparte, stiltiende accepteret forretningsaftale mellem Kina og Google – et internt kinesisk anliggende. Cyberangrebene er ikke kun en overvågning af systemkritikere internt i Kina. Hackerangrebene på Google fandt sted i december og var blot et enkelt led i et større cyberangreb på minimum 34 amerikanske firmaer og institutioner med tilknytning til den amerikanske administration, herunder leverandører til Pentagon. Og nu har it-sikkerhedsfirmaet VeriSign iDefense i en rapport peget på, at angrebene stammer fra Kina og tilføjet, at det er et statsapparat, der står bag.
Så USA har i virkeligheden mest grund til bekymring over Kinas offensive brug af cyberspace til militær-teknologisk spionage og industrispionage end over selve Google-sagen. Der tegner der sig efterhånden et billede af, at Kina er i stand til at hacke sig langt i den amerikanske vigtige infrastruktur og potentielt lamme USA, hvis der en dag skulle opstå en alvorlig konflikt. Det faktum er naturligvis ikke fremmende for et venskabeligt forhold mellem landene.
Samtidig med hackerangrebene er en klassificeret FBI-rapport ’tilfældigvis’ blevet lækket. Heraf fremgår det, at Kina har udviklet en såkaldt ‘cyberhær’ bestående af 30.000 militære hackere, samt 150.000 hackere hyret fra den private sektor. Deres mission er ifølge FBI-rapporten at stjæle amerikanske militære og teknologiske hemmeligheder. Bekymring over udviklingen kan spores overalt i de højere luftlag inden for det amerikanske militær, også hos den øverstbefalende for U.S. Pacific Command, admiral Robert Willard, der har Kina som ansvarsområde. Man har fra officiel side forsøgt at undgå at omtale dette problemfyldte emne, da det stort set er umuligt at bevise, at det er den kinesiske stat, der står bag, selvom alt peger i den retning. Men der er ingen tvivl om, at den amerikanske regering i tiltagende grad må bekymre sig over cyberangrebets spor til Kina, og at det er hæmmende for forholdet mellem de to lande.

Våbensalg til Taiwan
Kort efter Google-sagen dukkede en klassisk årsag til konflikt mellem USA og Kina endnu en gang op; det amerikanske våbensalg til Taiwan. I henhold til den kongresvedtagne ’Taiwan
Relations Act’ fra 1979, sælger USA defensive våbensystemer til Taiwan, for at landet kan forsvare sig mod en eventuel kinesisk invasion af øen. Den amerikanske våbenpakke er nu godkendt af både Pentagon og Kongressen, og taiwanerne venter blot på, at Kongressens 30 dages indsigelsesfrist udløber inden for et par uger. Den nuværende våbenpakke var allerede forhandlet på plads under præsident Bush i 2007 (den blev sendt til Kongressen i 2008, red.), men har været sat på standby indtil nu. Pakken indeholder bl.a. 114 avancerede jord-til-luft-missiler, to minerydningsskibe, kommunikationsudstyr samt 60 Blackhawk-kamphelikoptere. USA afstod fra at inkludere flere elementer fra den oprindelige aftale, bl.a. F16-fly, som Taiwan utvetydigt har tilkendegivet er en nødvendighed for deres forsvar. På trods af den amerikanske mådeholdenhed i salget, der dog traditionelt altid giver lidt kurrer på tråden mellem USA og Taiwan, har Kina reageret kraftigere, end det har været tilfældet de sidste mange år.
Den militære dialog med flere højtstående besøg, der blev planlagt ved Obamas besøg i november, blev aflyst af kineserne. Det er dog helt sædvanlig praksis. Det nye er, at Kina truer med at indføre sanktioner mod firmaer, der leverer komponenter til våbensalget.
Våbensalget vil desuden også gå udover det bilaterale samarbejde omkring regionale og globale emner såsom Irans og Nordkoreas atomvåbenprogrammer, Afghanistan, handelsaftaler og menneskerettigheder. Ifølge kinesiske medier og eksperter vil våbensalget skade forholdet mellem USA og Kina seriøst, og holdningen er, at Obama har brudt med sin erklæringer fra november, og desuden har udvist manglende respekt over for de hensigter, som blev indskrevet i fælleserklæringen.
Ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua bør man derfor lade USA føle den kinesiske vrede. Nyhedsbureauet mener desuden, at ethvert svar fra Kina kan retfærdiggøres, hvis USA ikke viser respekt for Kinas vitale interesser.
Da våbensalget blev kendt, annoncerede Kina en succesfuld test af et nyudviklet missilforsvar. Ifølge analytikere fra Jane’s Intelligence er det dog yderst tvivlsomt, om Kina kan anvende det i praksis.
Det må derfor primært tolkes som et signal til USA, men et særdeles kraftigt et af slagsen. Testen fandt påfaldende nok sted på treårsdagen for en kinesisk satellitnedskydning, der på samme vis signalerede, at USA ikke skal føle sig sikker på at kunne bevare sit overherredømme.

Tænketank retfærdiggør militær oprustning
Den mest indflydelsesrige militære tænketank i Kina, Academy of Military Sciences, har i kølvandet på våbensalget fået spalteplads med udtalelser om, at en yderligere kinesisk stigning i militærbudgettet nu klart kan retfærdiggøres. Ræsonnementet er, at USA med våbensalget har forrykket den militære balance i forholdet mellem Kina og Taiwan. Et udsagn, der selv i kinesiske ører, fremstår næsten komisk. For kineserne har stadig omkring 1400 missiler placeret nær kysten i den kinesiske Fujian-provins rettet direkte mod Taiwan. Alligevel taler den indflydelsesrige analytiker, Luo Yuan fra Academy of Military Sciences nu om, at USA’s våbensalg udfordrer Kinas vitale strategiske interesser.
Der er ingen tvivl om, at kineserne i nogen grad betragter USA som en militær trussel. Ingen stater ønsker at blive udsat for diplomatisk eller militær pression – særligt ikke reelle stormagter, som Kina nu må siges at være. Derfor vil den kinesiske militære oprustning med tocifrede årlige budgetstigninger fortsætte, og det må Vesten forholde sig til.
Efter de kinesiske ytringer om, at den fælles håndtering af regionale spørgsmål kunne lide skade, har Hillary Clinton svaret hurtigt igen i en yderst hård tone. Hun siger direkte, at Kina vil stå over for økonomisk usikkerhed og diplomatisk isolation, hvis ikke de skriver under på nye sanktioner over for Iran. Men så let er det ikke for Kina, der får enorme mængder af olie fra Iran, og samtidig har en udenrigspolitisk tradition, der næsten for enhver pris består i ikke-indblanding i andre landes interne affærer.
Efter disse diplomatiske kriser, der hver for sig udgør et selvstændigt problem, valgte kineserne i de statslige medier aktivt at kræve amerikanske indrømmelser ved at spille deres gamle kort: Dalai Lama. Obama har nemlig tænkt sig at mødes med Dalai Lama senere i år. Det er en udbredt opfattelse blandt Kina-forskere, at Kina overdriver deres følelsesmæssige frustration omkring den buddhistiske munks rejseaktivitet, og bevidst bruger de tilbagevendende Dalai Lama-intermezzoer til at skabe sig en bedre forhandlingssituation i andre sager. Dertil kommer de øvrige økonomiske kontroverser i forholdet mellem USA og Kina, fx den undervurderede kinesiske valuta, der sørger for Kinas handelsoverskud ift. USA opretholdes, samt andre handelsmæssige friktioner omkring kinesisk told på visse amerikanske varer.

Fremtiden byder på mere cyberfejde
For tiden høres helt nye kinesiske toner, der repræsenterer en retorisk skærpelse i forhold til tidligere. Hvad der tegnede så lyst med Obamas besøg i Beijing i november, kulminerende med en historisk positiv fælles erklæring, er nu blot kold luft og gensidig mistillid.
Emner som, hvordan man skal agere i forhold til Irans atomprogram og til en ny klima-aftale i Mexico er store knaster i forholdet, der ikke kan løses under de nuværende omstændigheder. Men alligevel er der grund til en smule optimisme: worst case-scenariet er næsten utænkeligt. En åben militær konflikt mellem Kina og USA er
usandsynlig inden for de næste mange år på grund af det dybe afhængighedsforhold rent økonomisk. Men også fordi USA generelt er Kina militært overlegen, mens Kina samtidig kan afskrække USA, ved bl.a. fortsat at satse på deres evner i cyberspace, som vi så i Google-sagens forgreninger. Den kinesiske opstigning er på sin vis ude af USA’s hænder, og Kina vil benytte den situation til at fortsætte sin politiske og militære fremmarch.

Magnus Hjortdal (1984) er cand.scient.pol og forskningsmedarbejder ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi. Hans primære fokusområder er Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kinas forhold til USA. Er aktuel med udgivelsen ’Kinas kapabiliteter i cyberspace – Strategisk afskrækkelse?’, der analyserer Kinas brug af cyberspace til spionage og afskrækkelse.

RÆSON