KINA Hvem bliver verdens (næst?)mægtigste mand i 2012?

24.02.2010

I 2012 går USA til valg og afgør verdens fortsat magtfuldeste embede. Mindre kendt er det, at Kina også skifter ledelse i 2012. Her afgøres verdens andet mægtigste embede som leder af Folkerepublikken. Under normale omstændigheder vil magtskiftet blive afgjort automatisk via det interne hierarki i politbureauet – magtskiftet kan dog meget vel ende med at blive afgjort via en taburetstrid. RÆSON taler med professor Bo Zhiyue fra East Asian Institute om magtskiftet.

Interview af Maria Cecilie Kjeldsen og Jonas Parello-Plesner, RÆSON’s chefredaktion

Internationale kommentatorer har hidtil regnet med, at det kinesiske magtskifte allerede var afgjort igennem den interne hierarkiplacering i politbureauet. Ud fra den logik står nuværende vicepræsident Xi Jinping til at erstatte Hu Jintao som øverste leder, og vicepremierminister Li Keqiang til at erstatte premierminister Wen Jiabao i 2012. Sådan blev kabalen lagt i 2007 ved sidste partikongres.
Noget tyder dog på, at der vil komme rod i rangordren, og at en taburetstrid vil finde sted hen mod 2012. Dette kan meget vel føre til en mere demokratisk udvælgelse af Kinas leder – dog indenfor partiets rækker.
RÆSON taler med professor Bo Zhiyue fra East Asian Institute i Singapore, som var på besøg i København, der beretter om mulige overraskelser i den kinesiske magtoverdragelse.

Hvad er historien bag Kinas politiske magtskifte?
Under Mao foregik regeringsskiftet meget blodigt. To af de mulige efterfølgere blev dræbt. Den ene blev tortureret til døde, og den anden døde i en flyulykke. Under Deng Xiaoping foregik det mere civiliseret; to ledere [Hu Yaobang og Zhao Ziyang i 1987 og i hhv. 1989, red.] blev væltet fra deres positioner, men ikke dræbt, selvom magtkampene fortsat var intense. Siden 1997 og især siden 2002, har Kina haft en jævn institutionaliseret overdragelse af magt fra den ene generation til den næste. Fra Jiang Zemin til Hu Jintao. Fra tredje til fjerde generation [jf. faktaboksen, red.].

Hvordan vil Kinas regeringsskifte udspille sig i 2012?
De fleste tror på, en fortsat institutionalisering, og at den nye leder i 2012 bliver Xi Jinping, som er blevet udset til at være arving til Hu Jintao. Xi Jinping vil overtage posten som generalsekretær for partiet på den attende partikongres i 2012 og derefter også overtage posten som præsident.
En anden mulighed er, at Kina indfører visse demokratiske spilleregler i partiet. Lad mig understrege, at vi ikke taler om demokrati i Kina i almindelighed, men kun internt i partiet.
Hu Jintao efterlader måske sådanne demokratiske spilleregler som hans arv. Hvilket også vil åbne for konkurrence i den øverste ledelse. Ledelsen kan således blive valgt ved afstemning internt i partiet. Generalsekretæren kan vælges enten af Centralkomiteen for Kommunistpartiet (som har mere end 200 medlemmer) eller af suppleanter til partikongressen (der består af mere end 2.000, eller ved at alle partimedlemmer stemmer). I den sidste kategori er der mere end 76 millioner mennesker – det er en lille smule færre end Tysklands befolkning!
Hvis der bliver indført demokrati internt i partiet, vil resultatet af lederskiftet i 2012 være usikkert. Vi ved ikke, hvem der er den mest populære kandidat. Der kan være flere kandidater, der alle går efter den øverste position. Indførelsen af en form for demokrati internt i partiet kan også medføre en større konkurrence mellem fraktioner i partiet, som står bag en kandidat.

Er der noget som tyder på, at Xi Jinping kan blive marginaliseret som kommende leder?
Hvis man følger udviklingen af institutionalisering i kinesisk politik, ville man have forventet, at Xi Jinping var trådt ind i den Centrale Militærkommissionen (CMC) i september 2009. Det skete ikke! Forklaringen er, at Xi Jinping ikke leverede tilstrækkeligt efter Hu Jintaos mening. Dette skaber en ny usikkerhed om, hvem der skal erstatte Hu Jintao i 2012.

Hvilke andre kandidater er der?
Vice-premierminister Li Keqiang, som er forudset til at overtage efter Wen Jiabao i 2012, går det godt og stiger i popularitet. Han kan være en mulighed, hvis der åbnes for nye metoder til at vælge leder.
En anden kandidat er Bo Xilai, der er den nuværende partisekretær i Chongqing, og også er medlem af Politbureauet. Hans popularitet er stigende efter hans bestræbelser på at rense ud i mafiastrukturerne og særligt i deres “beskyttende paraplyer” internt i partiet, hvilket betyder, at man har gået efter korrupte partifunktionærer. Dette har gjort ham meget populær blandt internetbrugerne. En blogger har fremført seks gode grunde til, at Bo Xilai skal være den næste leder i Kina. Inden for et fremtidigt valgsystem vil Bo Xilai være en meget stærk kandidat – også inden for partiet.

Et scenarie som dette er nyt og ikke særlig institutionaliseret. Vil sådan en magtkamp være fredelig?
I en vis forstand vil det være et mere institutionaliseret demokrati. Der vil være demokratiske spilleregler internt i partiet. Men det er ikke åbent over for partier i opposition, så der ikke er nogen konkurrence mellem Kommunistpartiet og andre partier. Der er dermed ingen fare for, at partiet mister magten, eftersom valget kommer til at være mellem to kandidater fra Kommunistpartiet. Demokrati internt i partiet er derfor ikke til fare for den sociale stabilitet i modsætning til et sammenbrud af Kommunistpartiet som sådan. Det er derfor, at partiet er positive over for at indføre demokrati. Det er en måde at sikre Kommunistpartiets status som det regerende parti. Det bliver bare nye individer, som overtager topplaceringerne.

Du har også nævnt, at Hu Jintaos efterfølger ikke kan arve positionen som formand for den Centrale Militære Kommission, men er nødt til at vente til 2017?
Det er en mulighed, især fordi Xi Jinping hidtil ikke er kommet ind i den Centrale Militærkommission. Dette kan dog stadig ændre sig. Det kan indebære, at Hu Jintao vil forblive i en magtposition, selvom der kommer en ny generalsekretær og præsident på plads i 2012. Den nye leder er derfor nødt til at vente indtil 2017 med at overtage positionen som formand for den Centrale Militærkommission.

Hvilke konsekvenser ville det få for magtfordelingen?
Det betyder, at det femte lederskab vil blive relativt svagt, fordi man ikke får alle de tre vigtigste positioner samlet i én. Formanden for den Centrale Militærkommission er et vigtigt magtcentrum. Det er den øverstkommanderende for militæret, og forbindelsen mellem det civile og militære system. Med delingen af disse stillinger vil der være en ny magtdelingsmodel i toppen, en form for “kohabitation” ligesom i det franske system. Det vil også medføre, at Hu Jintao fortsat vil have en stor betydning i kinesisk politik frem til 2017.
Den femte generation, uanset hvem der kommer til magten, vil være relativt svagere. Der kan være tale om en magtdeling. Der kan være fraktioner, hvis der bliver indført demokrati internt i partiet. Den sjette generation er allerede ved at forberede sig på at få del i magten. Men Kina vil fortsætte med stadig at blive meget stærkere på grund af den landets generelle opstigning.

Bliver det sværere at afprøve nye politikker, hvis der er mere åben konkurrence i toppen?
Hvis den nye leder ønsker at gøre noget nyt, er han nødt til at være meget forsigtig og snakke det igennem med andre fraktioner i eliten. Ingen kan lykkes med at ændre Kinas retning drastisk i forhold til hverken indenrigs- eller udenrigspolitik. Den nye leder skal være meget forsigtig i begyndelsen, især i de første par år, måske i fire til fem år. Denne forsigtighed vil blive forstærket, hvis Hu Jintao opretholder et greb om magten ind i den næste periode. Men det betyder også fortsat kontinuitet i Kinas indenrigs- og udenrigspolitik.
Faktisk kan usikkerheden om, hvem der bliver den nye leder skabe mere nervøsitet blandt observatører i andre lande end Kina. Især i USA ønsker man at vide med sikkerhed, hvem der bliver den næste leder, og de ønsker derfor at studere denne person for at se, hvad hans politiske målsætninger er. De forsøger at planlægge, hvordan man samarbejder med en sådan leder. Den type forudsigelighed vil muligvis ikke være muligt i fremtiden.
Det er godt, at der kan skabes ny usikkerhed om udfaldet af lederskiftet, fordi det gør, at Kina minder mere og mere om de andre demokratiske lande. I den forstand vil Kinas være tættere på liberale demokratier i Vesten, end det var før.

Hvad er din prognose? Vil der komme en institutionalisering med Xi Jinping, eller vil vi se en overraskelse?
Hovedhistorien er stadig en institutionaliseret overdragelse af magten til Xi Jinping i 2012. Men vi er nødt til at være forberedt på en overraskelse. Der er stadig 2-3 år tilbage endnu.

Bo Zhiyue er professor fra East Asian Institute. Han er ekspert med speciale i den kinesiske magtelite, som han følger udviklingen tæt.

RÆSON