ANDERS SAMUELSEN TIL RÆSON: Glem reformangsten – danskerne er parate

ANDERS SAMUELSEN TIL RÆSON: Glem reformangsten – danskerne er parate

01.09.2010


”Du kommer til at høre Villy Søvndal tale om reformer, når har finder ud af, at alle unge mennesker i Danmark er trætte af at høre om efterlønnen”. Sådan lyder det fra Anders Samuelsen, der håber, at et par symbolske småsejre i finanslovsforhandlingerne vil kunne give vælgerne appetit på mere. Og Dansk Folkeparti kan ifølge Samuelsen roligt komme med på reformtoget i et VKO-LA-flertal: ”Dansk Folkepartis vælgere stemmer ikke på partiet på grund af dets økonomiske politik, så det kommer ikke til at gøre så ondt på dem.”

Interview af Lasse Lundberg Andreasen

Sofabordet på Anders Samuelsens Christiansborg-kontor er prydet af en enkel blomst og en ca. halv meter høj stabel af bøger, som udgør regeringens finanslovsforslag for 2011. Men for regeringen og Dansk Folkeparti (DF) er finanslovsforhandlinger med LA kun én af flere forligsduelige muligheder. Om der allerede forhandles, vil Samuelsen ikke fortælle. Tilbage i 2008 sagde han til RÆSON: ”Venstre (V) og Konservative (K) har mistet evnen til at diskutere reformer. DF har aldrig haft den”(RÆSON 01/08).

Hvordan er dit og LA syn på reformvilligheden i regeringen og DF i dag?

”De er jo begyndt at bevæge sig. LA har fungeret som en kile, der har vist, at hvis man skal beholde magten, skal man appellere til reformvenlige vælgere. Det er tydeligt, at vi kommer i Folketinget efter næste valg, og det sætter gang i de andre partier. […] V og K har jo nærmest sagt til deres vælgere, ’det kan godt være, vi er blevet socialdemokrater, men hvem vil I ellers stemme på?’ Nu kan vælgerne sige, at de stemmer på LA. Like it or not:  LA har allerede indflydelse nu. De konservative er jo begyndt at tale om at sænke selskabsskatten, og det er blevet acceptabelt for konservative politikere at tale om reformer.” Han konstaterer: ”Det er lidt paradoksalt, at De Konservative ikke har fået indskrevet skattelettelser til erhvervslivet i finanslovsforslaget, for så virker det som om, K er et parti, der kommer udefra, og vil have ting ind i finansloven – ligesom os eller DF.”

Regeringens finanslovsforslag har Samuelsen betegnet som ”VK classic”, mens han i juli fortalte Berlingske tidende, at hans mål er,”at fokus i dansk politik bliver flyttet over på forandring” (14//7).

Hvordan kombinerer man en klassisk og reform-træg finanslov med dit håb om at gøre en forskel? ”V og K’s finanslovsforslag er klassisk i den forstand, at det er det samme, som vi har set alle de tidligere år”.

Men hvordan kan du så komme til at gøre en forskel i den sammenhæng? ”Det kan jeg heller ikke. I den kommende finanslov, kan jeg ikke komme til at gøre en forskel. Vi erkender, at vi ikke har de afgørende mandater. Vi har tre interessante mandater, men det er ikke de eneste interessante for regeringen. […] Måske kan vi påvirke regeringen til at luge nogle tidsler ud, såsom afskaffelse af multimedieskatten, eller diskutere, om forældre kan benytte deres børns uudnyttede personfradrag osv. På den måde kan vi vise vælgerne, at hvis vi kan fjerne klart uliberale elementer fra finanslove uden at sidde på de afgørende mandater tænk så, hvad LA kan gøre, hvis vi har de afgørende mandater efter et valg”.

Du kalder LA ”Danmarks eneste arbejderparti”. Hvorfor? ”Vi er det eneste parti, som ikke vil brandbeskatte arbejderen. Det eneste, en klassisk dansk arbejdsmand har at udbyde, er sin arbejdskraft. Den arbejdskraft skal beskyttes, så den ikke bliver så dyr, at han mister sit arbejde. Vi går efter at få flere i arbejde og på den måde få flere skatteindtægter”.

Nogle vælgere vil nok sætte lighedstegn mellem et højt skattetryk og en velfungerende velfærdsstat. ”Det er ikke min opgave at være vælgerangst – det lader jeg de andre partier om. Jeg vil gerne tale op til folk.”

Ifølge Samuelsen findes der i dansk politik basalt set to svar på, hvordan den økonomiske krise skal håndteres. LA vil sænke skatten og få flere i arbejde – de andre partier vil øge dagpengene for dem, som er blevet arbejdsløse. Samuelsen selv betegner dette område som værdipolitik. Og han mener, LA’s fremgang bl.a. skyldes partiets held med at tale om økonomi, så det kan forstås af vælgerne. ”Vi er gået fra nul til fem-seks procent i meningsmålingerne. Noget tyder på, det kan lade sig gøre”.

Skyldes LA’s succes, at I har været gode til at tale om økonomi, som også optager vælgerne for tiden? ”Vi har brugt mange penge på at forklare folk, hvorfor det her er vigtigt, så vi har selv været med til at sætte den dagsorden. Dagsordenen er selvfølgelig også kommet udefra, men vi har samtidigt selv været med til at hjælpe den frem”.

På væggen bag Samuelsen står nye annonceforslag klisteret på kartonark, og vidner om, at LA har alle intentioner i at fastholde deres succesfulde strategi.

Professor, Peter Kurrild Klitgaard har i Berlingske Tidende analyseret sig frem til, at LA’s fremgang bl.a. skyldes stor synlighed via annoncekampagner. Er du enig i den analyse? ”Ja, for der er en klokkeklar sammenhæng mellem tidspunktet, hvor vi begyndte at annoncere, og tidspunktet hvor vælgerne begyndte at rykke over mod os. Vi har valgt at oplyse vælgerne ufiltreret igennem annoncer, og det vil vi blive ved med lige frem til valget. Andre faktorer spiller også ind. Bl.a. regeringens og DF’s udligningsskat fra foråret, som rammer lige ned i kernesegmentet. Sådanne uliberale tiltag betyder meget mere end Lene Espersens ferierejser”.

Samarbejdet med DF intet problem

Julelysene er så små begyndt at blive tændt i politiske kommentatorer og iagttageres øjne, og der har allerede været gættet på et lynvalg i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, men hos LA venter man gerne med at puste ballonerne op. ”Lige nu kigger jeg på en vælgertilslutningskurve, som er gået fra nul til fire-fem procent. Når det er resultatet efter fire måneder, er der jo ingen grund til at stoppe her. Jo længere tid der er til et valg jo bedre – jeg har ikke noget hastværk”, siger Samuelsen. ”For Danmark ville det være godt, hvis vi fik valg, og LA kom ind med de afgørende mandater, men som parti kan vi godt vente”, lyder hans vurdering.

Kan LA samarbejde med DF? Samuelsen ser det ikke som en stor udfordring. Han mener, at når først de andre partier indser, at vælgerne vil have reformer, kommer de til at lægge deres politik om: ”Jeg tror, at igennem de sidste ti år har mere end 65 procent af danskere villet reformer, men de vælgere, som har bevæget sig over midten af dansk politik, har været de reformangste. Dem har politikerne haft fokus på, og derfor har de sagt, at ’vi rører ikke ved efterlønnen’ og den slags. Hvis vi kommer i regering, er det den reformvenlige vælger, som er den afgørende. Du kommer til at høre Villy Søvndal tale om reformer, når har finder ud af, at alle unge mennesker i Danmark er trætte af at høre om efterlønnen”.

Ville samarbejdet med DF efter et valg ikke blive svært, når du selv siger, at de ikke vil reformer? ”DF lever på værdipolitik. Deres vælgere stemmer ikke på dem, på grund af deres økonomiske politik, så det kommer ikke til at gøre så ondt på DF. Selv efter DF gik med til at sænke dagpengeperioden med to år, flygtede deres vælgere jo ikke. Det afgørende for DF er udlændingepolitik og de ældre. Derfor kan de godt bevæge sig på den økonomiske politik”.

Lasse Lundberg Andreasen (f. 1982) Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns universitet med ophold på Humboldt Universitet i Berlin. Speciale i udfordringerne for de danske dagblade. Arbejder som freelance-journalist og forfatter.