HAITI Fire måneder efter

19.05.2010

Hvad med Haiti? Fire måneder efter en af historiens mest dødbringende og voldsomme naturkatastrofer, der dræbte 300.000 mennesker, er det stadig det basale nødhjælpsarbejde, der præger indsatsen i Haiti. RÆSON har talt med lederen af FN’s mission i Haiti, Edmond Mulet, der afviser kritikken af nødhjælpsarbejdet: katastrofen har et omfang, hvor basal sikkerhed har højeste prioritet – og den egentlige genopbygning ligger flere år ude i fremtiden.

Af Peter Keldorff og Johanne Hesseldahl Larsen

Tirsdag den 12. januar blev Haiti ramt af det altødelæggende jordskælv, der målte 7.0 på richterskalaen. Haitis præsident, René Préval, anslog i slutningen af april, at dødstallet ville ende på omkring 300.000.
Lederen af FN’s mission på Haiti, Edmond Mulet, gør efter fire måneder efter jordskælvet status over nødhjælpsarbejdet:
”I mange henseender er vi stadig i den første fase af nødhjælpsarbejdet. Selvom vi på nogle punkter har bevæget os over i anden fase med at få flyttet folk væk fra deres primitive telte, så er det slet ikke færdiggjort endnu. Og tredje fase, med egentlig genopbygning af Haiti, er flere år ude i fremtiden”, lyder de dystre meldinger fra Edmond Mulet.
Han overtog ledelsen af MINUSTAH, FN’s mission på Haiti, den 14. januar. Hans forgænger, Hedì Annabi, blev sammen med 100 andre FN-ansatte dræbt, da deres bygning styrtede sammen under jordskælvet. Men trods de umiddelbare dystre udtalelser, mener Edmond Mulet ikke, at arbejdet kunne være nået længere:
”Man bliver nødt til at tage katastrofens omfang i betragtning, når man diskuterer status på nødhjælpsarbejdet. Hvis man tænker på, at det meste af regeringen, en tredjedel af alle offentligt ansatte og en stor del af FN’s ledelse i landet blev dræbt under jordskælvet, så er det klart, at det efterfølgende giver problemer med at organisere nødhjælpsarbejdet i så enorm en katastrofe, som det var.
Hvis vi tager alle de ting i betragtning, så syntes jeg egentlig, at arbejdet er rimelig fremskredent”.

Sikkerhed og stabilitet
MINUSTAHs vigtigste job i de foregående fire måneder har været at skabe sikkerhed og stabilitet på Haiti, så nødhjælpsarbejdet kunne foregå så gnidningsfrit som muligt. Det har været et arbejde med mange udfordringer.
”Vi har arbejdet en del med organiseringen i de fire måneder. Det har været meget svært, når Haiti har mistet så mange mennesker, der var en del af statsapparatet. Så er det vanskeligt at tage beslutninger og få dem ført ud i livet.
FN’s egen organisering af udenlandsk nødhjælp, læger, sygeplejersker og andre nødhjælpsarbejdere har også været en stor udfordring, og så har det selvfølgelig også været besværligt at få skaffet og organiseret de midlertidige telte til de hjemløse,” fortæller Edmond Mulet.
Nu arbejder MINUSTAH primært på at få oprettet nye og bedre lejre, hvor de en million mennesker, som nu bor i meget nødtørftige teltlejre, kan få sig noget der minder om et ordentlig sted at sove og bo.
”Vi har flyttet omkring 9.000 personer over i de nye lejre, der ligger uden for Port-au-Prince. Planen er, at alle de mennesker – en million – der nu bor i teltlejrene, skal blive tilbudt at komme over i en bedre lejr. Men det tager meget lang tid”, siger Edmond Mulet. I modsætning til de nuværende lejre er der i de nye indlagt vand, elektricitet og ordentlige sanitære forhold.
Kriminelle på flugt
Edmond Mulet bad for nylig FN’s Sikkerhedsråd om 300 ekstra politiofficerer til at hjælpe med sikkerheden på Haiti. Årsagen er, at sikkerheden ved de syv store lejre i Port-au-Prince ikke er god nok. Lejrene har set en stigning i vold, tyveri og voldtægter.
”Jeg kan ikke få patruljeret i tre ud af de syv store lejre, fordi vi ikke har mandskab nok. Derfor har jeg bedt FN’s Sikkerhedsråd om nogle ekstra
politiofficerer. De skal bruges til at sørge for sikkerheden ved transport og uddeling af humanitær hjælp og fodpatruljer i de tre lejre, som nu må klare sig uden”, siger Edmond Mulet.
De ekstra politiofficerer kan falde på et meget tørt sted, for ifølge Edmond Mulet kan Haiti måske forvente en stigning i kriminalitet i den nærmeste tid. Årsagen er, at 5.200 bandemedlemmer flygtede fra Haitis fængsler i kaoset efter jordskælvet. Hele 4.200 af dem stak af fra Haitis nationale fængsel i Port-au-Prince: Bygningen faldt ikke sammen, men det gjorde flere af ydervæggene, så de indsatte nemt kunne flygte. Kun 500-600 af bandemedlemmerne er fanget igen, og nu forsøger de berygtede bandeledere at tilkæmpe sig deres tidligere positioner.
”De mennesker har levet af kriminalitet hele deres liv. Det er det eneste, de kan finde ud af, så det er klart, at de vil forsøge at gøre det igen. Og vi har set tegn på, at de er på vej til at reorganisere sig. Men heldigvis har de ikke nær så meget opbakning hos den lokale befolkning, som før de oprindeligt blev fanget”, siger Edmond Mulet.

Afviser kritikken af FN
De seneste fire måneder har FN været udsat for en del international kritik – blandt andet for dårlig og langsom organisering af nødhjælpsarbejdet, ingen forståelse for lokale nødhjælpsorganisationers ønsker og svag samt mangelfuld håndtering af sikkerheden.
”Jeg forstår godt den kritik, der blev rettet mod os i starten. Det var meget kaotisk, og der var ikke specielt meget styr på det. Nødhjælp strandede uden at komme frem til de sultende og sårede, og sikkerheden omkring teltlejrene var ikke på plads. Men det var kun i starten i de første par uger. Nu syntes jeg, at der er kommet styr på det” siger Edmond Mulet.
De mange ngo’er, som arbejder med nødhjælpsarbejdet sammen med FN, har også fået en del kritik. Her har kritikken har blandt andet lydt på, at der ikke er gennemsigtighed med brugen af alle de mange nødhjælpspenge, som er blevet doneret.
Haiti har tidligere oplevet, at nødhjælps-dollars i forbindelse med ødelæggende orkaner er forsvundet, og at kun en lille del af pengene nåede frem. Så der er begrundet frygt for, at de mange millioner, som er blevet rejst gennem både private og statslige initiativer, strander et sted undervejs eller havner i de forkerte lommer.

CNN er rejst videre
Fire måneder efter jordskælvet er Haiti stadig katastrofalt ramt, men omverdenens fokus på den lille ø-stat er væsentlig mindre, end det var i starten.
”Vi kan ikke fastholde interessen fra CNN, BBC og de andre. De skal videre efter et stykke tid og dække andre katastrofer og begivenheder. Sådan er det bare”, siger Edmond Mulet om mediernes mindre fokus på Haiti.
”Og de udenlandske hjælpearbejdere tager også hjem efter et stykke tid. Vi ved, at det er sådan”, siger han. Men også hans egen organisation, FN, har fået kritik for ikke at fokusere nok på Haitis problemer efter de første kaotiske måneder.
Haitis præsident, René Préval, jokede ifølge New York Times i afmagt med situationen, da han var til den seneste fundraising-konference for Haiti i FN’s hovedkvarter i New York: ”Skal jeg virkelig til at udvikle et atomprogram, så vi kan komme tilbage til at tale om Haiti?”, spurgte han.
Mens Mulet svarer: ”FN har stadig stor fokus på Haiti. Der er klare ordrer fra generalsekretæren om, at Haiti er øverst på dagsordenen. Og internt i organisationen er det absolut det, som der fokuseres mest på”.

Orkansæson kan forværre katastrofen
Haiti står over for en mulig kommende katastrofe oven i elendigheden, som jordskælvet bragte med sig. Orkansæsonen er nemlig på vej.
Sæsonen starter officielt omkring 1. juni, og Haiti har en skæbnesvanger historie med dødbringende orkaner bag sig. I 2004 blev Haiti ramt af orkanen Jeanne. De efterfølgende oversvømmelser dræbte 3.000 mennesker.
Så sent som i 2008 blev østaten ramt af ikke færre end fire voldsomme orkaner: Fay, Gustav, Hanna og Ike, som tilsammen dræbte 800 mennesker i landet. Over 20.000 hjem blev fuldstændig ødelagt, og omkring 85.000 boliger blev beskadiget af orkanerne i 2008. 70 procent af Haitis afgrøder forsvandt i de voldsomme vindstød, mudderskred og vandmasser.
En situation, hvor en orkan rammer den million mennesker, der stadig lever i telte, er nærmest for umenneskelig til at forestille sig. Den direkte skade og det mulige dødstal vil i sig selv være forfærdeligt, men en indirekte skade på landets fødevareproduktion og -distribution vil efterfølgende kunne skabe endnu en humanitær katastrofe, fordi den vil øge den nuværende mangel på mad til hjemløse og jordskælvsramte.
Normalt kommer de voldsomme orkaner ikke før august, men det er set før, at der udvikles voldsomme orkaner tidligt på sæsonen. Og lige meget om det er til juni eller august, så har FN travlt med at forberede Haiti på en mulig orkan.
”Vi har allerede flyttet omkring 9-10.000 mennesker, der lå i teltlejre på et område, der er meget udsat, hvis der skulle komme en orkan. Og flere vil blive flyttet i den nærmeste fremtid. Lige nu arbejder vi hårdt på at reducere risikoen for de mange mennesker i lejrene”, siger Edmond Mulet.
Det arbejde går blandt andet ud på at sikre teltlejrene mod eventuelle oversvømmelser og mudderskred. Et arbejde, der har højeste prioritet, fordi selvom Haiti forhåbentlig undgår store orkaner, vil orkansæsonen bringe ekstra regn og storme med sig. Så Haiti, og teltlejrenes en million mennesker, skal være forberedt på mudderskred og oversvømmelser. ”Vi ved det vil ske. Det er helt sikkert”, lyder det fra Edmond Mulet.

Edmond Mulet (f. 1951) er leder for FN’s mission på Haiti og har tidligere været FN’s generalsekretærs assistent for fredsbevarende operationer. Han er fra Guatamala og har arbejdet en årrække som diplomat og som Guatemalas ambassadør i EU, USA, Belgien og Luxemburg. Han har siddet 12 år i Guatemalas parlament og har desuden været præsident for parlamentet.

RÆSON