EU-TOPMØDE Enden på en græsk tragedie?

31.03.2010

EU tog i sidste uge en historisk beslutning – med Frankrig og Tyskland i spidsen, da de 27 stats- og regeringschefer blev enige om at redde Grækenland fra at gå statsbankerot. Merkel og Sarkozy var klar over, at euroens fremtid var på spil og havde på forhånd lavet en aftale for at sikre, at EU kunne komme med en klar udmelding på topmødet. Hjælpepakken blev da også positivt modtaget af både markederne og af politikere, men det hårde arbejde for det gældsplagede Europa venter forude.

Af Rikke Brøndum, Bruxelles

BRUXELLES. Klokken 17.30 torsdag den 25. marts 2010 var et historisk øjeblik i euroens historie. De 27 stats- og regeringschefer ankom til Bruxelles til et af de vigtigste topmøder, Bruxelles har lagt lokaler til længe. Samtidig blev det afsløret af Reuters, at Tyskland og Frankrig netop havde indgået en aftale om en hjælpepakke til Grækenland, der siden starten af året har været på randen af statsbankerot. En aftale, der var med til at sikre euroens stabilitet, der netop på grund af den græske økonomi har lidt under store udsving siden januar.
Hjælpen kommer først og fremmest til at bestå af bilaterale aftaler mellem landene i eurozonen og Grækenland. Ifølge formanden for eurogruppen, Luxembourgs premierminister Jean Claude Juncker, skal Europa selv stå for to tredjedele af hjælpen. Resten skal Grækenland ifølge planen finde hos IMF, Den Internationale Valutafond, som dermed får en begrænset rolle i den græske redningsplan. Desuden lød meldingerne i Bruxelles allerede kort tid efter topmødet var begyndt, at hjælpepakken kun træder i kraft, hvis ikke Grækenland selv kan refinansiere sin gæld på markedsbasis.
Dermed er aftalen i bund og grund et kompromis mellem de to europæiske stormagter. De har siden det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne d. 11. februar har været uenige om, hvordan en eventuel finansieringsmodel til grækerne skulle skrues sammen – og om der overhovedet kunne blive tale om en sådan.

Stormagternes strid
Angela Merkel har den seneste måned har været særdeles tilbageholdende over for planerne om en græsk hjælpepakke og gjort det klart, at IMF gerne måtte påtage sig opgaven. Sarkozy og EU-Kommissionens formand Barosso har derimod forsøgt at samle opbakning til en ren europæisk pakke uden indblanding fra IMF og dermed fra USA. Det skyldes for det første et spørgsmål om ikke at tabe ansigt til USA, som med et eventuelt IMF-lån til Grækenland ville få stor indflydelse på hele eurozonen i mange år fremover. For det andet har Frankrig modsat sig en IMF-pakke, fordi Sarkozy gerne vil holde chefen for IMF, franske Dominique Straus-Kahn, ude af eurozonen. Han stiller nemlig efter sigende op til næste præsidentvalg i Frankrig, hvor Sarkozy netop har lidt stort nederlag ved regionalvalget.
Med det kompromis, som Tyskland og Frankrig indgik i sidste uge, lykkedes da det også Sarkozy at holde IMF på lang afstand, selvom Grækenland altså nu officielt har fået ok til at låne af den Washington-baserede valutafond i yderste nødstilfælde.
Samtidig blev det besluttet, at Tyskland får en særlig vetoret i hjælpepakken, således at Berlin får det sidste ord, hvis det skulle vise sig, at andre lande end Grækenland også skulle få behov for økonomisk hjælp til deres budgetter. Det skyldes ikke mindst, at hjælpen bliver finansieret efter princippet om at de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder. De rigeste lande – Tyskland og Frankrig – kommer altså til at bidrage mest til den nye hjælpepakke.
Dermed lykkedes det at få en aftale på plads, som resten af de 27 regeringsledere og ikke mindst de 16 euro-lande kunne godkende til stor glæde for den græske regeringsleder George Papandreous, som i ugerne op til mødet havde været i Bruxelles flere gange. Her havde han antydet over for både Merkel og Barosso, at han ville gå til IMF udenom eurolandene, hvis ikke han kunne regne med hjælp fra resten af Europa. En udmelding, som skabte stor ustabilitet i hele eurozonen, men som altså ikke blev nødvendig alligevel.

Ingen fribilletter
Men selvom EU-landene altså samlet set udviste stor solidaritet på mødet, var det dog ikke uden betingelser. Efter at have forhandlet indtil midnat kunne Danmarks statsminister Lars Løkke
Rasmussen således melde ud, at hjælpen til Grækenland kommer under strenge betingelser. Formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, kommer til at stå i spidsen for en arbejdsgruppe, der skal overvåge budgetdisciplinen i Grækenland.
”Vi vil gerne sende et signal om, at hjælpen ikke er det samme som en fribillet. Man kan ikke undsige sig EU’s budgetregler på den ene side og så forvente, at man får hjælp fra Europa på den anden side”, sagde Lars Løkke efter mødet og henviste til, at det er langt fra kun er Grækenland, som i øjeblikket kæmper med store udfordringer på det nationale budget. Især de sydeuropæiske lande som eksempelvis Portugal er ikke langt fra at befinde sig i en lignende situation.
”Den græske tragedie er et eksempel på den generelle sundhedstilstand hos budgetterne rundt om i Europa. Derfor er det vigtigt, at vi får en bedre koordinering af de økonomiske politikker i Europa, og det kræver nogle nye mekanismer. EU var god til at koordinere stimulus-pakker, da krisen brød ud, og nu bliver vi nødt til at gøre det samme for at vende tilbage til normale tilstande, sagde statsministeren.
Rygterne om en egentlig europæisk økonomisk regering har floreret i Bruxelles siden det uformelle topmøde i februar, ligesom der har været tale om en EU-pendant til IMF – en European Monetary Fund. Selv om det endnu ikke er kommet så vidt, så er der dog ingen tvivl om, at EU fremover for mere indflydelse på medlemslandenes økonomiske politikker.
”Det Europæiske Råd skal forbedre den økonomiske styring af Den Europæiske Union, og vi foreslår, at dets rolle med hensyn til økonomisk koordinering og fastlæggelse af Den Europæiske Unions vækststrategi styrkes”, skrev de 27 lande således i erklæringen torsdag aften.

Positiv modtagelse
Spørgsmålet om, hvorvidt IMF eller euro-landene var den mest optimale mulighed for Grækenland, har de seneste uger været diskuteret blandt forskere i Bruxelles. Dagen inden topmødet lød det således fra Daniel Gros – direktør i den anerkendte tænketank Centre for European Policy Studies (CEPS) – at Grækenland med IMF ville få meget løsere lånebetingelser, end hvis hjælpen skulle komme fra Bruxelles. På den anden side vurderede han også, at ”IMF ikke er i stand til sikre langtidsholdbar stabilitet til Grækenland”. Det ville eurosamarbejdet på den anden side kunne sikre, fordi eurogruppen har langt større indflydelse på Grækenlands økonomiske politik, end IMF har, og dermed i højere grad kan påvirke den græske økonomi på langt flere punkter.
På trods af de usikre vurderinger så blev torsdag aftens kompromis vel modtaget hos både investorerne og hos de europæiske politikere. Allerede fredag – topmødets sidste dag – viste de internationale valutamarkeder sig således særdeles positive over for euroen, som steg betydeligt. Samtidig fik hjælpepakken rosende ord fra politikerne i EU-parlamentet, som dog i lighed med Kommissionens formand Barosso helst havde set en ren EU-hjælpepakke.
”En løsning med både EU og IMF er bedre end ingenting. Europa har sendt et klart signal om, at vi ikke lader nogen lande i stikken”, sagde Guy Verhoftstadt, lederen af den liberale gruppe i parlamentet.
Han understregede dog samtidig, at den græske redningsplanke kun er første skridt i en meget lang proces, som venter forude. ”Det er vigtigt, at vi sørger for fortsat at få bragt de offentlige underskud ned. Især er EU’s 2020-strategi for vækst, etableringen af en europæisk valutafond og et fælles obligationsmarked vigtigt for at sikre stabiliteten i Europa fremover”, sagde han.
Også Verdensbankens præsident, Robert Zoellick, udtalte fredag i en tale i Bruxelles, at redningspakken var et positivt skridt for Europa.
”Genopretningen efter krisen er stadig meget usikker i Europa og i USA. Derfor var det et meget vigtigt skridt, der blev taget, og jeg tror, vi fremover vil se flere regionale organisationer koble sig til internationale institutioner”, sagde han.
Ud over den græske hjælpepakke diskuterede de 27 stats- og regeringschefer netop EU2020-strategien, herunder EU’s mål på klimaområdet. Her var mødet dog knapt så succesfuldt som på spørgsmålet om græsk assistance. Lederne kunne ikke blive enige om to af de fem kriterier i strategien, nemlig målene for fattigdom og uddannelse. Det endte derfor med, at EU fjernede fattigdomsmålene, ikke mindst på opfordring fra den danske regering, der ikke mente, at man kan måle fattigdom præcist. Landene har nu indtil juni måned til at forhandle videre om, hvilke kriterier strategien skal indeholde.

Rikke Brøndum er freelancejournalist med speciale i EU og Master i international politik.

RÆSON