Dea Donkin: Vil Serbien sælge Kosovo for adgang til EU?

Dea Donkin: Vil Serbien sælge Kosovo for adgang til EU?

15.06.2010


Hovedpointer:

– Den 30. maj afholdt Serbien valg i byen Mitrovica i Kosovo. Byen anses traditionelt for at være selve symbolet på serbernes lidelser i provinsen, og for samtlige partiet var valget en manifestation af kampen mod et selvstændigt Kosovo

– Men i Serbien vokser spekulationer om, at man skal opgive Kosovo, hvis dét bliver forudsætningen for landets medlemskab af EU.

– Samtidig venter man på den Internationale Domstol, der sandsynligvis i juli skal afgøre om Kosovos selvstændighedserklæring er retmæssig. Uanset udfaldet, vil man herefter se forhandlinger mellem de to sider. Spørgsmålet er: Hvor meget er serberne parate til at opgive?

Der er en afventende stemning i Mitrovica denne søndag morgen den 30. maj. Kosovos politi har samlet sig i centrum af byen på broen, der deler Mitrovicas to parallelle samfund: Det albanske flertal i syd og det serbiske mindretal i nord, der to år efter Kosovos selvstændighedserklæring stadig fastholder at være en del af Serbien.

Politiet er mødt talstærkt op og forventer uroligheder, der ellers kun sjældent ses længere i Mitrovica. Men denne dag er noget særligt: Veteraner fra den såkaldte kosovoalbanske befrielseshær har annonceret en storstilet protest mod det serbiske lokalvalg, som de mener er et brud på Kosovos suverænitet.

På nordsiden er 20 valgsteder netop åbnet. Efter den serbiske regering i december måned måtte opløse bystyret og indsætte en midlertidig administration skal Mitrovicas serbiske befolkning stemme om, hvem der – set med serbiske øjne – skal have det politiske lederskab i Mitrovica.

I praksis vil dette sige den politiske kontrol med den del af byen, der ligger nord for Ibar-floden. Her handler man fortsat med serbiske dinarer, i bybilledet er skriften kyrillisk og børnene lærer serbisk i skoler drevet og finansieret af den serbiske stat fra Beograd. De 20 valgsteder er derfor endnu en manifestation af de serbiske parallelstrukturer i Kosovo, der dirigeret af Beograd langsomt konsolideres og nu med få undtagelser fungerer uafhængigt af Pristina.

Op ad formiddagen spidser stemningen til på begge sider af Ibar-floden. Trods den lette sommerregn samler flere og flere kosovoalbanske krigsveteraner og sympatisører sig på syd-siden af broen. På nordsiden går sirenerne pludselig i gang. En lyd, der siden krigens etniske opsplitning af byens befolkninger har været anvendt til at varsle serberne om albansk trussel fra syd. Serbiske mænd i alle aldre strømmer ud af opgange og butikker for at slutte sig til menneskemængden foran broen.

Luften fyldes af de 1000 demonstranters taktfaste kampråb ”Srbija, Srbija, Srbija”. På den anden side af broen er nu omkring 2000 albanske demonstranter samlet og der svares igen med en hyldest til befrielseshæren: ”UCK, UCK, UCK”. Kosovos politi, støttet af KFOR og EU-politistyrker holder demonstranterne adskilt. Med sten og tåregas i luften bliver broen igen i dag symbol på det had, som 11 år efter krigen stadig lammer Kosovos helingsproces.

En lille by med stor symbolværdi

Oliver Ivanovic, en prominent serbisk politiker og måske kommende borgmester, står under et halvtag og betragter menneskemængden på afstand. Han har et bestemt blik i øjnene. ”Vi vil gøre alt for at modsætte os det albanske pres og styrke de serbiske strukturer i Kosovo, det er vi nødt til”.

Søndagens lokalvalg tillægges stor betydning i Beograd og blandt serberne i det nordlige Kosovo. Samtlige deltagende politiske partier anser valget for at være en manifestation af kampen mod et selvstændigt Kosovo. Og de vil ikke forspilde muligheden for en konsolidering og legitimering af de serbiske strukturer. Rekordmange partier har derfor registreret sig og stemningen har været anspændt til det sidste.

Valget gav en sejr til de proeuropæiske partier, ledet af præsident Tadic’ Demokratiske Parti. Dette skift synes ved første øjekast at markere et politisk jordskred fra den nationalistiske koalition, der vandt flertallet ved sidste lokalvalg i 2008. Men valgresultatet dækker snarere over interne stridigheder på den nationalistiske fløj. Her har voksende uenighed de seneste to år skabt en række mindre partier, der på trods en samlet tilslutning fra 15 % af vælgerne ikke nåede over spærregrænsen. Den samlede vælgerdeltagelse gav et flertal til den nationalistiske fløj, mens fordelingen i byrådet tilgodeser de moderate partier, som også sidder på regeringsmagten i Beograd.

Resultatet er ikke desto mindre betydningsfuldt. Mitrovica anses af iagttagere som den næstvigtigste kommune i serbisk politik, hvor Kosovo-spørgsmålet fortsat er prekært. En bred koalition, der vil kunne fortsætte regeringens politik også lokalt, synes indenfor rækkevidde. Og vigtigst vil den kunne holde afstand til tidligere præsident Kostunicas parti, der har udviklet sig til den stærkeste stemme for en kompromisløs tilgang til Kosovo-spørgsmålet.

Serbiens vej mod EU

Der er i Serbien større fokus på Mitrovica end byens uanseelige størrelse og dens 15-20.000 serbiske indbyggere burde give anledning til. Men Mitrovica anses traditionelt for at være selve symbolet på serbernes lidelser i Kosovo. Den serbiske udenrigsminister kalder byen for ’Serbiens Jerusalem’. Og syd for floden har de serbiske enklavers uundgåelige knæfald for Pristina medført, at Mitrovica nu synes at være selve frontlinjen i Serbiens diplomatiske kamp for at fastholde noget af Kosovo indenfor sine grænser. Om end man ikke siger det direkte, er det i det nordlige Kosovo, at Serbien nu fokuserer sin indsats.

Men blandt oppositionspartierne hersker en stemning om, at Serbien er ved at sælge Kosovo for EU-medlemskab. Denne tanke fik især luft, da serberne i januar i år fik visa-frihed ved rejser til EU, mens kosovoserberne blev ladt i stikken. Og frygten er ikke ubegrundet. En underliggende indforståethed om, at Serbien vil blive nødt til at give afkald på Kosovo inden EU-medlemskab kan realiseres, vinder nemlig langsomt frem. Og uden Beograds fulde politiske og økonomiske støtte har de serbiske strukturer i Kosovo ingen fremtid.

Under alle omstændigheder er det vigtigt for den serbiske regering at have fuld politisk kontrol med Mitrovica, når et kompromis, der skal sikre Serbiens EU-integration, skal føres ud i livet.

Nu venter man med spænding på den Internationale Domstols kendelse om retmæssigheden af Kosovos selvstændighedserklæring. Afgørelsen har været længe undervejs, men forventes at falde i løbet af juli måned.

Uanset domstolens afgørelse vil den åbne for hidtil usete muligheder for et kompromis. På det seneste er ethvert tiltag til forhandlinger, enten lokalt eller mellem Beograd og Pristina, blevet udskudt – med den forklaring, at det kunne have indflydelse på domstolens kendelse.

Et forventeligt scenarie efter domstolens afgørelse er en aftale om særstatus for det nordlige Kosovo og den serbiske ortodokse kirkes vigtige ejendomme i resten af Kosovo. Men endnu tør ingen i Beograd omtale dette som en reel mulighed. Et samlet serbisk Kosovo er stadig regeringens officielle målsætning. Den serbiske udenrigsminister udtalte så sent som i sidste måned, at skulle man vælge mellem EU og Kosovo faldt valget på Kosovo. At sige andet vil stadig være et politisk selvmord i Serbien, og det er derfor svært at gisne om udsagnets gyldighed.

Ikke desto mindre bør det være et ’wake-up call’ i Bruxelles, hvor flere EU-medlemslande viser tegn på udvidelsestræthed. Udsigten til serbisk EU-medlemskab bør konkretiseres snarest, så længe en med sikkerhed EU-venlig regering sidder ved magten – også selvom karakteren af serbisk politik betyder, at regeringen udadtil må stå hårdt på Kosovo-spørgsmålet.

Dagen efter valget er livet på begge sider af broen som det plejer. Stille og adskilt. Byens serbere og albanere har lært at leve med floden som en synlig etnisk grænse. Ved broen sidder en mand på hug foran sin bil. Rutineret afmonterer han først den forreste og så den bagerste af bilens albanske nummerplader. Han smider dem i bagagerummet, og fortsætter over på den serbiske side. Uden nummerplader vækker han ikke unødig provokation blandt nordsidens mange biler, der enten kører med serbiske nummerplader eller helt uden.


Fakta:

I alt 69 lande, heriblandt Danmark, har anerkendt Kosovos uafhængighed.

De serbiske strukturer i Kosovo er ulovlige i følge Kosovo-lovgivningen og FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244.

Serbien har søgt optagelse I EU og har bedt Den Internationale Domstol (ICJ) afgøre, om uafhængighedserklæringen var ulovlig, og et svar forventes i løbet af juli 2010.