DANMARK: Tid til magtskifte?

24.03.2010

RÆSONs redaktion introducerede i sidste uge [#7, d.17.marts 2010, red.] en interviewserie om oppositionens planer, muligheder og udfordringer med iagttagere både på venstrefløjen og udenfor. I denne uge svar fra: professor Peter Nedergaard (PN) og politisk kommentator og redaktør David Garby (DG).

Af RÆSONs redaktion

1.Vælgerne har tilsyneladende taget pænt imod planerne om en ny Millionærskat og udskydelsen af skattelettelserne for de højestlønnede. Er disse udspil udtryk for en markant mere venstreorienteret stil hos S-SF i fordelingspolitikken? Er det testforslag, som vil blive fulgt op af flere nye skatter – eller er det ekstraordinære tiltag, fremkaldt af krisen?

PN: Millionærskat og udskydelsen af skattelettelserne er først og fremmest udtryk for en symbolpolitik, som består i, at man signalerer at de virkeligt velstående også skal bære deres del af byrderne som følge af krisen. Derfor anvendes altid begrebet “bankdirektør” i forbindelse med dem, som rammes heraf. Omvendt bevares skattelettelserne for de store vælgergrupper. Resultatet er, at skatteprovenuet er meget begrænset. Det er således kun med hensyn til retorikken, at S-SF på dette område er rykket til venstre, med mindre der dukker nye person-skatteforslag op, hvad jeg ikke tror. Alt tyder på, at de nye skatteforslag kommer til at vedrøre afgifter (cigaretter, slik, sukker mv.) og selskabsskatterne. Indførelsen af de første skatter rejser grænse-handelsspørgsmålet, men de andre skatter kan være problematiske, fordi der lige nu foregår en skattek-onkurrence i Europa, hvor bl.a. Tyskland planlægger lavere selskabsskat med henblik på at kunne tiltrække flere firmaer.
DG: Millionærskatten er i mine øjne mest af symbolsk karakter, der skal illustrere en kant til regeringen i forhold til skattepolitikken. Målt i kroner og ører er der jo ikke tale om en markant omfordeling mellem de rigeste og os andre, hvis man da kan bruge det som en målestok på, om noget er mere eller mindre venstreorienteret.
Skattepolitikken har jo længe været et ømt punkt for Socialdemokraterne, så jeg tror ikke det er et område, man vil bruge til at sende prøveballoner op – det skaber for meget usikkerhed hos vælgerne.
Om der kommer andre skatteomlægninger? Ja, de har jo meldt ud, at skatten på at have det sjovt skal stige og at vi derfor alle sammen skal betale mere for slik, smør og smøger.

2. S-SF fremlægger efter sigende en økonomisk kriseplan efter påske. Hvad vil den indeholde? Hvad vil den IKKE indeholde?

PN: S-SF skatteplanen vil indeholde nye skatter som nævnt under punkt 1). De vil derimod ikke berøre de store vælgergrupper.
DG: Den vil i hvert fald indeholde allerede kendt stof, som udskydelsen af indkøbet af kampfly og sikkert også gammelkendte travere som lukning af skattehuller, nedskæring i diverse erhvervsstøtteordninger og et eller andet som går ud over landbruget. Det vil ligne dem. Kriseplanen vil til gengælde helt sikkert ikke indeholde hverken stigende boligskatter, afskaffelsen af efterløn eller reduktion i dagpenge.

3. Ifølge Hans Engell [EB d.14/3 2010, red.] vil Margrethe Vestager afvise S-SF-planen og markere sit parti i modsætning til S-SF – og Helle Thorning-Schmidt vil til gengæld ikke give R nogen indrømmelser for regeringsdeltagelse. Ifølge Engell er R’s markeringsiver en foræring til regeringen. Har han ret?

PN: Succes eller fiasko for R’s markeringsiver afhænger af, hvordan R selv og regeringen lykkes med at få den italesat.
Lykkes det oppositionen at gøre R til et reformvenligt parti, der samler reformvenlige vælgere op på samme måde, som DF samler indvandrerkritiske vælgere op, har oppositionen vundet. Lykkes det regeringen at få italesat R som det tydeligste tegn på, at oppositionen grundlæggende er et hus i splid med sig selv, har regeringen vundet.
DG: Hans Engell er jo en meget vidende mand, og han har langt hen af vejen ret! Alting ville
naturligvis blive nemmere for S og SF hvis de radikale ikke eksisterede. Det gælder i forhold til uenigheden om den økonomiske politik og det gælder også med værdipolitikken.
Det ville selvfølgelig være meget nemmere hvis oppositionen kunne tegne en enig front i forhold til regeringen, men når det er sagt, så tror jeg ikke, det er noget der betyder så meget for vælgerne, dels fordi de radikale er så små som de er, og ikke mindst fordi deres frontfigurer virker som om de kæmper alene.

4. SF har mistet det meste af sin kæmpefremgang i meningsmålingerne [Politiken 14/3 2010, red.]. Hvorfor? Vil faldet få partiet til at ændre kurs?

PN: SF’s vælgertilbagegang skyldes, at S er lykkedes med den strategi, som Per Hækkerup i sin tid anbefalede ved omgang med SF: man skal kun samarbejde med dem med henblik på at gøre dem små. Når S og SF i den grad markerer sig sammen, er det svært at fortælle, hvorfor det lige er, at man skal vælge SF frem for statsministerpartiet S. Omvendt vil SF være tilfredse, hvis de både kan få et regeringsskifte og samtidig bevare rekordvælgerfremgangen fra sidste valg.
DG: Jeg køber ikke den grundlæggende præmis om, at SF har mistet det meste af sin kæmpefremgang. De står stadigvæk til at gå 3-4 procentpoint frem og det er i dansk kontekst en ”kæmpefremgang”, men mon ikke Villy Søvndal for fremtiden vil prøve, at holde lidt igen med de værdipolitiske markeringer.
Det ville være helt hul i hovedet, hvis SF på nuværende tidspunkt gik væk fra den strategi, der har bragt dem så langt.
br>
5. Jan Trøjborg (S), som bliver KL’s næste formand, har sagt at efterlønnen må reformeres – og vil i øvrigt øge brugerbetalingen. Er disse udmeldinger aftalt med partiledelsen? Vil S turde dagsordensætte en sådan diskussion på denne side af et valg?

PN: Jan Trøjborgs udmeldinger er ikke nødvendigvis koordinerede med S-ledelsen al den stund, at øget brugerbetaling for rige ældre er traditionel KL-politik, samtidig med at en hurtigere indfasning af efterlønsreformen også vil lette statens økonomiske pres på kommunerne.
DG: Jeg er grundlæggende ikke enig i, at Jan Trøjborg har sagt efterlønnen skal afskaffes, han har bare efterlyst uspecificerede reformer.
Forslaget om et hæve brugerbetalingen, er jo et klassisk KL-synspunkt, som både Anker Boye og Erik Fabrin turnerede rundt med da de var formænd for KL, og som der er mange i det kommunale bagland der bakker op om.
Så Trøjborgs udmelding er nok i højere grad afstemt med kollegerne i KL, end det er noget der er aftalt med Henrik Sass Larsen.
Om der kommer omfattende reformer efter et valg? Det må man da sandelig håbe, ellers er der ikke mange gode grunde til at skifte den nuværende regering ud. At det så ikke bliver de liberale reformer Anders Samuelsen, CEPOS og de radikale ønsker, det er nok en anden sag.

6. Bliver de følgende ministre i en S-ledet regering: Mogens Lykketoft, Henrik Dam Kristensen, Poul Nyrup Rasmussen?

PN: Henrik Dam K. bliver beskæftigelsesminister. Mogens Lykketoft bliver udenrigsminister.
DG: Mogens Lykketoft virker til at blive kørt i stilling til posten som formand for Folketinget, Henrik Dam Kristensen kunne godt blive minister, men jeg ser ham mere i rollen som gruppeformand og den sidste har jo travlt med at redde planeten, i sin egenskab af formand for de europæiske socialdemokrater.
Men det er selvfølgelig et issue, at S-gruppen ikke ligefrem vader i folk med ministererfaring og at der derfor spekuleres i om Thorning-Schmidt ville hive nogle af de gamle veteraner fra Nyrup-tiden frem, hvis og såfremt, S igen kommer i regering.
Problemet er bare, at de fleste af dem der var med dengang efterhånden er godt op i årene, eller for længst har forladt enten politik og Partiet eller begge dele.

7. Hvordan klarede Helle Thorning-Schmidt efter din vurdering sin første duel med Statsministeren? Hvad fortalte mødet os om de to kandidater, og om det år (?) der er tilbage inden næste valg?

PN: De to klarede det cirka lige godt. Alt er på vippen lige nu.
DG: Jeg synes det er åndssvagt, at skulle uddele stilkarakterer for den slags, som om det var en eller anden talentkonkurrence. Deres debatstil er jo lidt forskellig, men der er jo ingen af dem, der falder Naser Khader-style igennem.
Jeg synes heller ikke, at der kom nogen nye argumenter eller banebrydende forslag på banen – hverken fra S eller V, og det illustrerer vel meget godt, den fastlåste situation som dansk politik står i, med to blokke der står rimelig stejlt overfor hinanden, hvilket de jo vil gøre frem til valget.

Peter Nedergaard (PN) er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og blogger på Jyllands-Posten.

David Garby (DG) er politisk kommentator, blogger og redaktør på www.dansk-politik.dk.

RÆSON