DANMARK En uansvarlig landbrugsreform

31.03.2010

De borgerliges landbrugslov vil ikke skabe bedre vilkår for danske landbrug. Og regeringspartierne har end ikke undersøgt, hvilke følger loven vil få. VKO-flertallet har vedtaget en ændring af dansk landbrugs vilkår, der historisk set vil få større betydning end statshusmandsloven fra 1919.
Hele 150.000 danske landbrugeres fremtid er på spil foruden indtjeningen samt hele landbrugets følgeindustri, forarbejdning, distribution mv.

Af Bjarne Laustsen (S), landbrugsordfører.

Landbruget vil blive liberaliseret yderligere, men hvorfor? Og navnlig hvordan? Og vil ændringerne ikke føre til en fuldkommen opløsning af landbokulturen? JO! Det vil blive landbrugsfabrikker snarere end landbrugsejendomme, der i fremtiden skal producere vore fødevarer. Det danske landbrug er som helhed i vanskeligheder.
Hvorfor og hvordan der skal liberaliseres – og ikke mindst hvilke ændringerne det vil medføre; de spørgsmål står ubesvarede hen efter Folketingets vedtagelse af VKO’s nye landbrugslov. Desværre, for sjældent har jeg været så skeptisk og bekymret for de bagvedliggende argumenter som for forslaget om en ny landbrugslov.
Svaret fra lovens tilhængere er, at landbruget mangler fremmed kapital. Men hvad betyder det for dansk landbrug at få fremmed kapital ind? Hvad betyder det for landbrugene og for folk på landet? Det har jeg ikke fået noget som helst tilfredsstillende svar på.
Vi står simpelthen i den situation, at dansk landbrugs traditionelle talerør, partiet Venstre, har sluppet en ny landbrugspolitik løs uden ringeste anelse om dens følger. Derfor fremsatte Socialdemokratiet et ændringsforslag til landbrugsloven, som gik ud på at sætte loven på standby i et år. Denne tid ville vi bruge på at lade en kommission undersøge alle ændringerne og få belyst deres følger.
Dette forslag har jeg fået mange positive reaktioner på, fordi det ville give adgang til eftertanke og analyse. Normalt følger lovgivningen efter et grundigt analysearbejde, ikke omvendt. Men landbrugsloven kunne så blive undtagelsen, der bekræfter reglen. En del henvendelser til mig har ligefrem kaldt regeringens landbrugslov i sin helhed eller enkelte dele af den for en ”skandale”. Det er jeg ikke enig i. Til gengæld er det en skandale, at landbrugsloven skal køres igennem på et så tvivlsomt grundlag.

Der vil blive mindre liv på landet
En øget liberalisering af landbrugsloven vil uvilkårligt medføre én ting, nemlig mindre liv på landet, færre beboere, mindre aktivitet. Socialdemokraterne vil have et dansk landbrug i og for fremtiden. Om det kan vi kort sige, at det på alle måder skal være grønt og bæredygtigt – eller i hvert fald bestandig arbejde hen mod dette mål. Med landbrugsloven af 2010 er vi kørt i den forkerte retning.
Hvordan VKO vil kombinere landbrugsloven med skærpede miljøkrav i planen Grøn Vækst er temmelig uigennemskueligt. Initiativerne i Grøn Vækst-planen fører ikke til øget indtjening i landbruget, snarere tværtimod. Alle vore kritiske spørgsmål om natur, miljø, fauna, flora og biodiversitet forbliver ubesvaret efter tre behandlinger i Folketinget.
Det er skidt at skride til hovsa-løsninger, og især når der i den grad er tvivl om lovgivningens virkninger og konsekvenser. I alle andre relevante lovforslag på området beskrives påvirkningen af miljøet, de økonomiske konsekvenser og lignende. Men ikke i landbrugsloven. De mulige konsekvenser henligger i totalt mørke. Med den gamle kliché: Det er som at bede en blind beskrive farverne.
Organisationen Frie Bønder henvendte sig i løbet af forløbet til Folketinget med et direkte spørgsmål. Frie Bønder ville vide, om hvert enkelt medlem havde gjort op med sig selv, hvilke konsekvenser det vil få med en snæver vedtagelse af en liberalisering af landbrugsloven. Heller ikke det fik vi fornuftige svar på.

Der gives støtte med – ukritisk – rund hånd
Landbruget er måske nok i vanskeligheder, med sandelig ikke alle landbrugere har problemer. Underskuddet på 6 mia. kr. i hele landbrugssektoren ventes at forsvinde i 2010, men det fjerner i sig selv ikke problemerne. De store svinebedrifter fører an blandt de kriseramte
landbrug, mens det økologiske kvægbrug og mælkeproduktionen kun har et mindre underskud. Tager vi disse to elementer ud, giver samtlige andre landbrug overskud. Deltidslandmænd og mellemstore bedrifter har positive indkomster uanset krisen.
Det er således fejlagtigt at påstå, at ”dansk landbrug er i krise” – for det er ikke tilfældet. Sandheden er, at dele af landbruget er ramt af indtjeningsfald kombineret med (uansvarlig) overbelåning. Det får så dette ellers så liberale erhverv til at kræve statsstøtte og krisehjælp ud over EU-landbrugsstøtten.
Altså: Når det går godt, skal det offentlige blande sig udenom og ikke stille for mange miljøkrav, når det går nedad bakke, skal staten fluks indfinde sig og spænde et sikkerhedsnet ud under alle i erhvervet. En sådan ublu optræden er langt fra enestående, for den er nærmest en rygmarvsreaktion.
Men det er kapitalgevinsterne, der har givet landbruget økonomisk fremgang. Som følge af uhyre gunstige lånemuligheder har de store hartkorn investeret store summer, mens deres indtjening er faldet. Denne klemme har gjort en række landbrug urentable, men ansvaret kan jo næppe placeres på andre end lånerne selv. Derfor vil fremtiden for disse landbrugere ligge uden for erhvervet.
Regeringens beslutning om at forære landbruget en milliard kroner som skattelettelse er tillige dybt uansvarlig. Det er en voldsomt uklog metode, hvis målet er at fremtidssikre dansk landbrug. Det er det glade vanvid, når pengene bliver taget fra børn og ældre og i stedet spredt ud over markerne. Og regeringen har ikke engang kunnet mande sig op til at lade de lavere skatter på landbrugsjord følge af krav om en højere grad af bæredygtighed og naturbeskyttelse. Det er der ellers god brug for.
Når støtten deles ud som skattelettelser, ved vi, at pengene strøs ud med rund hånd til alle i landbruget. Til ansvarlige landmænd, der forsøger at drive en miljøvenlig og bæredygtig forretning, men desværre også til landmænd, som uansvarligt har overbelånt, overgødsket og oversprøjtet naturen. Her får de store industrilandbrug mest ud af skattelettelserne; men er det nu også dem, der har det største behov? Det tager man ikke stilling til ved at skyde med spredehagl. Det er ikke sund økonomisk politik.
Hvis man skal støtte landbruget, skal det gøres klogt, så landbruget bliver lønsomt i fremtiden. Her er det nødvendigt at satse på innovation, forskning og udvikling, så bæredygtig produktion optimeres, og der sker en udvikling af kvalitetsfødevarer. Sådanne ideer spirer allerede flere steder i EU, hvor der i denne tid bliver arbejdet på en ny fælles landbrugspolitik. Og i den vil der blive stillet krav til landbruget: Hvis der skal gives støtte, så skal samfundet have noget retur som fx netop miljøbeskyttelse, bæredygtig produktion eller klimaforbedringer.

Imod økonomiske anbefalinger
Og hvis regeringen ikke vil lytte til oppositionen, hvad så med Det Økonomiske Råd? I Økonomi og Miljø 2010 skriver rådene: ”En krisestøtte i form af endnu lavere beskatning af jord vil være forfejlet (…)”, og at nye landmænd ikke vil ”få nogen gevinst af de forøgede skattebegunstigelser, og staten vil have bundet sig til en permanent unødvendig og uhensigtsmæssig udgift.” Oversat til dansk står der her: Skattelettelser på jord til alle landmænd er at hælde penge ud ad vinduet. Pengesedlerne kunne for så vidt køres direkte fra Nationalbankens trykkeri til forbrænding.
Vismændene peger meget rigtigt på, at regeringen vil give kunstigt åndedræt til landbrugsbedrifter, som alligevel aldrig kommer til at overleve og hænge økonomisk sammen. Vismændene siger i realiteten, at man skal lade falde, hvad ikke kan stå. Det råd overhører regeringen. Den vil modsat med en milliardcheck holde både de effektive og de mindre effektive landbrug i live. På den måde sker de nødvendige tilpasninger ikke, og pinen forlænges bare nogle år.
Regeringen bør derfor stoppe med ukritisk at forgylde hele landbruget med vores fælles penge, uden at samfundet får noget tilbage. Støtte og miljøkrav skal hænge sammen, alt andet er helt uansvarligt. Det ligger helt klart som mål for Socialdemokratiets miljø- og landbrugspolitik.
Regeringen og DF har derfor vedtaget en landbrugslov, som automatisk giver større landbrugsfabrikker – netop den kategori landbrug, der giver de største underskud. Med de lavere skatter har VKO besluttet at bruge den forkerte medicin. Men antallet af landbrug og landbrugsproduktionen vil med sikkerhed dykke som følge af landbrugsloven i stedet for at sikre erhvervet en grøn og bæredygtig sektor med fremtiden for sig.
Jeg vil afgive det klare løfte, at denne landbrugslov vil blive ændret, når der kommer et andet flertal. Sådan går det, når den ene side vil køre blokpolitik. Så må de finde sig i, at det ny flertal efter næste valg vedtager de rimelige ændringer. Det giver usikkerhed for landbrugerne, men når de ”landbrugsvenlige” partier decideret selv skaber situationen, må andre politiske kræfter handle.
Endelig må det også bemærkes, at der for nylig blev afsluttet særdeles billige, ny overenskomster på NNF-området [Fødevareforbundet, red.] i år. Alligevel blev slagteriarbejderne på Danish Crown omgående mødt med afskedigelse af 600 mand. Det er ganske urimeligt, og det er endnu mere urimeligt, at alle tager arbejdsgivernes forklaring for gode varer. Det er et faktum, at NNF-overenskomsten svarer til en gevinst pr. kg grisekød på ti-tolv øre. Ligeledes er det et faktum, at overenskomsterne koster fire øre pr. kg over to år.
Altså er det det glade vanvid, at arbejdsgiverne reagerer over for en meget billig overenskomst ved at fyre folk i skarer. Det er en meget, meget ansvarlig fagbevægelse, der har forhandlet denne overenskomst, så Danish Crown må have andre motiver. Det skriger i hvert fald til himlen, at dansk landbrug altid råber på mere støtte, men aldrig er klar til at tage et ansvar for at beholde og skaffe flere danske arbejdspladser.

RÆSON