COLUMBIA FARC’s ’genfødsel’

24.02.2010

Guerillabevægelsen FARC har skiftet strategi i kampen for overlevelse i Colombias jungle. Masseproduktion af landminer koster regeringsstyrkerne dyrt.

Af Lasse Karner

Indtil den 29. maj var 25-årige Louis Fernando Torres medlem af den marxistisk-baserede guerillabevægelse FARC i Colombia. Hans rolle i den årelange konflikt med regeringen var ganske simpel og ganske dødbringende. Som gruppefører for en håndfuld soldater havde han ansvaret for at lægge landminer ud.
”Nogle gange lagde vi 3, andre gange 40. Vi regnede ud, hvor hærens soldater ville holde hvil og lagde miner lavet af gascylindere fyldt med metalgenstande,” forklarer han.
FARC (Columbias væbnede revolutionære styrker, red.) blev oprettet i 1964 som den militære gren af det colombianske kommunistparti. Den marxistisk-leninistiske bevægelses erklærede mål er at vælte regeringen i hovedstaden Bogota. Men siden den siddende regering kom til magten for otte år siden, er bevægelsen blevet tvunget ud af hovedstadsregionen, og ifølge hæren råder FARC i dag over omkring 10.000 soldater mod 16.000 i 2001.
Tusindvis har gjort som Louis Fernando Torres og er deserteret, mens tre af bevægelsens syv topledere har mistet livet. Det har fået den nye ledelse til at skifte strategi.
I en e-mail fra FARC’s øverstkommanderende, Alfonso Cano, der blev opsnappet af militæret sidste år, opfordrede han sine soldater til at intensivere brugen af landminer.
“Vi ved, at det er den eneste faktor, der stopper dem (hærens soldater red.) og intimiderer dem,” forklarede han i mailen og understregede den ønskede effekt ved at døbe strategien “genfødsel”.

Effektiv mineproduktion skaber frygt
Strategien har på kort tid haft store konsekvenser for regeringens tropper. Ikke mindst en ny teknik, hvor civilklædte FARC-medlemmer detonerer miner ved hjælp af en fjernbetjening, har kostet hæren dyrt.
Dødeligheden er ligeledes stor ved miner hængt op i træer, og mens landets største rehabiliteringscenter for hærens soldater for fire år siden modtog 15 amputerede soldater om måneden, er antallet i dag steget til 50. De fleste ofre mister en fod eller et ben, mens omkring hver fjerde bliver dræbt.
“Medlemmerne af FARC tænker kun på at gøre mest mulig skade og skabe frygt, derfor planter de minerne i træerne. Så mens vores soldater leder efter dem på jorden, får de i stedet sprængt hovedet af,” siger oberst Hansel Rodriguez, direktør for hærens ingeniørskole, der har til opgave at udvikle metoder til beskyttelse mod minerne. Oberstens folk har nok at se til. Ifølge militærets efterretninger har medlemmer af FARC modtaget træning i Rusland, Polen og på Cuba, mens irske sprængningseksperter fra IRA har undervist på guerillabevægelsens baser i Colombia.
Derfor råder FARC i dag over miner, der kan detonere ved tryk, bevægelse, lys eller fjernkontrol. Og hvor minerne før var af en mere konventionel karakter, indeholder størstedelen i dag kemikalier, der forårsager infektioner og øger risikoen for amputationer. At lave en ’hjemmelavet’ mine koster omkring 10 kr., og da de forskellige komponenter, der indgår i fremstillingen, findes i et almindeligt landbrug, er det stort set umuligt at stoppe produktionen. Minerne bliver både fremstillet i de enkelte FARC-enheder og som masseproduktion. I starten af januar fandt regeringsstyrker et halvt ton sprængstof og 124 miner på en FARC-fabrik i den nordlige del af landet.
Men selvom FARC i flere tilfælde er blevet forsynet med viden og våben fra udlandet, er det småt med opbakning til den aldrende guerillabevægelse på den internationale scene. Både i EU og USA er organisationen på den officielle terrorliste. Og med militær støtte fra USA har den colombianske hær fået en mere mobil og slagkraftig operationel styrke, der konstant er i hælene på FARC’s enheder i de uvejsomme jungle- og bjergområder.
I 2008 dristede hæren sig endda til at slå til mod en FARC-lejr på ecuadoriansk territorium. Angrebet var en kæmpe militær succes, men forholdet til nabolandet Ecuador har været anspændt lige siden. Samtidig tordner Venezuelas præsident, Hugo Chavez, med jævne mellemrum imod ”USA’s marionetregering i Bogota” og beskylder samarbejdet med amerikanerne for at være en trussel mod Venezuelas sikkerhed.

Ingen opbakning i befolkningen
Derimod kan regeringen i Colombia glæde sig over, at støtten til FARC i den colombianske
befolkning bliver mindre og mindre, som årene går.
“FARC er desperate. De betaler en høj politisk pris, og for hver dag, der går, mister de støtte i befolkningen. Kun dem, der har folkets støtte, kan vinde,” siger general Freddy Padila de León, øverstbefalende for Colombias militær.
Alligevel bliver hæren igen og igen afsløret i tvivlsomme og brutale metoder i kampen mod FARC. Det seneste eksempel omfatter en skandale, hvis fulde omfang endnu ikke er kendt. En række højtstående militærfolk bliver for tiden retsforfulgt i sagen om ’los falsos positivos’. Her blev fattige, arbejdsløse, unge mænd lovet fast arbejde til en fornuftig løn. I stedet blev de henrettet og klædt ud som FARC-soldater for på den måde at pynte på hærens statistik. Meget tyder på, at de paramilitære grupper – en slags lejesoldater tro mod regeringen – udførte opgaven. Endnu er det ikke opgjort, hvor mange civile menneskeliv, der på denne måde er gået til, men flere hundrede tilfælde er allerede blevet afsløret.
Dertil kommer, at regeringen og hæren står over for et åbenlyst dilemma. Hver gang kampene mod FARC og jagten på bevægelsens ledere intensiveres, stiger antallet af civile mineofre. Hver tredje gang en mine eksploderer i Colombia, går det ud over en civil. Det skete 203 gange sidste år.
36-årige Anuldo Heinze mistede sit højre ben, da han ramte en mine en morgen på vej på arbejde.
”Den dag, jeg trådte på en mine, ændrede mit liv sig fuldstændigt. Jeg har snakket med borgmestre og embedsmænd, og de har alle sammen lovet at støtte mig, men indtil videre er der ikke sket noget, siger han. Myndighederne har iværksat en række initiativer til gavn for landets civile mineofre, men det sker gang på gang, at uskyldige ender som gidsler i konflikten mellem FARC og regeringen.
Landsbyskolen i El Boqueron er et af mange eksempler. 45 børn fra området i den bjergrige Antioquia-provins fulgte hver dag en smal sti til og fra skolen. I dag ligger den simple murstensbygning isoleret og forladt. Skolebøger er spredt ud over gulvet, mens inventaret i de øde huse langs stien vidner om beboernes pludselige flugt. Det karakteristiske røde dødningehoved på skiltene i området fortæller hvorfor. Omkring 500 FARC-soldater dominerede indtil for få år siden området, hvor et af hærens minerydnings-hold indtil videre har registreret 107 miner. Tre aktive miner ligger gravet ned få meter fra skolen. De er netop blevet fundet og skulle gerne være de sidste.
Stien til El Boqueron er blevet mineret, fordi den snor sig hen over en bjergtop tæt ved en hovedvej, og derfor har en strategisk vigtig placering. I andre tilfælde bliver miner brugt til at sætte en effektiv stopper for hærens fremmarch. I januar sidste år havde regeringssoldater nær omringet FARC’s næstkommanderende, Mano Jojoy, der kun slap væk i sidste øjeblik. Under flugten lagde hans tropper over 600 miner, der dræbte og sårede 20 soldater fra hæren.

Penge fra narkohandel
En anden vigtig årsag til brugen af miner handler om beskyttelse af kokainproduktionen. Forsvarsministeriet estimerer, at omkring halvdelen af FARC’s indtægter kommer fra narkotikasalg, mens resten stammer fra afpresning af private virksomheder og kidnapninger. Kokainproduktionen har i årtier været en lyssky milliardforretning i Colombia – ikke mindst for hæren og dens paramilitære lejesoldater.
For 13 år siden var det da også FARC-medlemmer fra en nærliggende koka-plantage, der hvervede Louis Fernando Torres. Han var 12 år, da en gruppe guerillasoldater tog ham med til deres lejr i Colombias centrale Meta-provins. Her gav de ham et kursus i fremstilling af miner. Sidste år blev han et offer for selv samme våben. Louis Fernando Torres var i færd med at flytte en mine, da den eksploderede. Han mistede alle fingre på sin venstre hånd og var pludselig en belastning for gruppen.
”Jeg kunne ikke længere arbejde. Jeg frygtede for mit liv,” fortæller han om uheldet, der fik ham til at flygte til Bogota.
Efter mere end 45 års krig mod regeringen er FARC tilbage i landets bjergrige ydreområder, hvor guerillaen har forskanset sig. Direkte angreb på hæren i form af overraskelsesangreb og brug snigskytter er i stigende grad skiftet ud med en stillingskrig baseret på landminer. Spørgsmålet er derfor, hvordan regeringen i Bogota vælger at tackle den nye situation, hvor der ifølge den uafhængige ngo, Landmine Monitor, allerede ligger mellem 70.000 og100.000 aktive miner i Colombia. I første omgang skal den colombianske befolkning pege på en ny regering, når der i maj er valg. Præsident Alvaro Uribe har ifølge grundloven ikke lov til at stille op en tredje gang, men har alligevel bedt landets højesteret om at undersøge de lovmæssige muligheder for at lave en undtagelse.
Uanset om Uribe slipper igennem det juridiske nåleøje eller ej, er der ikke meget, der tyder på, at kampen mod FARC nedprioriteres fremover. Støtten fra USA fortsætter, og regeringens hårde linje over for kriminalitet, narkosmugling og terrorisme har været populær i størstedelen af befolkningen.
”Ligegyldig hvilken regering, der kommer til, er det utænkeligt, at den ikke følger Uribes metoder over for FARC. Det kan jeg ganske enkelt ikke se for mig,” siger forsvarets øverste chef, general Freddy Padila de León.

Lasse Karner er nyhedsjournalist på B.T., men fortiden bosat i Beijing. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og Hong Kong University.

Lignende artikler

Borgerkrigen i Colombia: Udsigt til historisk fred med FARC

RÆSON