Arbejdsmarkedspolitik: Oppositionen mangler realitetssans og krisebevidsthed

26.05.2010

Oppositionen har i Europa-Parlamentet kæmpet en indædt kamp for at underlægge selvkørende vognmænd ekstra byrder på arbejdstidsområdet. Der er dog ikke tale om øgede færdselshensyn, da de nye arbejdstidsregler allerede er reguleret igennem de eksisterende køre- og hviletidsbestemmelser.
Desuden har S og SF undladt at søge et kompromis – de har i stedet benyttet sig af en følelsesladet retorik, der taler til laveste fællesnævner. Oppositionen gør tilsyneladende deres allerbedste for at hindre jobskabelsen, dræbe innovationen og underminere konkurrenceevnen.

Af Bendt Bendtsen (MEP, K)

Efter en hård arbejdsuge, hvor den selvstændige erhvervsdrivende Jørgen, har haft vanligt travlt, er det nu blevet tid til at færdiggøre denne måneds regnskab. Jørgen sætter sig til computeren, men ak og ve – idet han tænder skærmen runder han de 48 timer, der er grænsen for, hvor mange timer han må arbejde.
En fiktiv historie, ja, ovenstående dilemma kan dog meget vel blive til virkelighed for den store gruppe af selvstændige vognmænd, der findes i Danmark, hvis ikke Helle og Villy tænker sig godt om og sender nogle meget konkrete retningslinjer til deres kammerater i Europa-Parlamentet.
Historien om Jørgen illustrerer endog kun få af de problemer, som det forslag, oppositionen har båret gennem Parlamentet, indebærer. Et forslag, som Parlamentet, men hverken Europa-Kommissionen eller Rådets 27 regeringer har stemt for. Forslaget er problematisk, desværre er der ikke megen realitetssans at finde hos hverken Socialdemokraterne eller Socialistisk Folkeparti. Og hvordan i alverden vil socialisterne kontrollere, at de krav de opstiller, rent faktisk overholdes – uden administrativt bøvl af dimensioner?
I det gældende direktiv for mobile arbejdstagere – der tillader en 48 timers arbejdsuge – står der, at disse regler også ville gælde for selvstændige vognmænd pr. marts 2009, med mindre Kommissionen stillede forslag om noget andet inden da. Det har Kommissionen gjort, idet denne mener, at selvstændige vognmænd bør undtages for disse bestemmelser. Forslaget har efterfølgende været til behandling i Rådet, hvor man er nået til politisk enighed og har bakket op om Kommissionens beslutning, men i Europa-Parlamentet er der stor splittelse.

Det er umuligt at kontrollere
Kommissionen har fat i den lange ende, og historien om Jørgen er et godt eksempel på hvorfor. Det er umuligt at kontrollere, hvor meget en selvstændig arbejder, og det vil gøre livet meget svært for individet, når man tænker på, hvor mange forskelligartede arbejdsopgaver en selvstændig har. Og lad mig med det samme dræbe myten om den øgede trafiksikkerhed – socialisterne har kaldt en afvisning af forslaget for ”License To Kill”, men faktisk gælder køre- og hviletidsbestemmelserne i hele EU. Det er jo netop tiden på landevejen, der skal reguleres, og her er det faktisk muligt at gøre noget ved hjælp af den digitale fartskriver (tachografen), der måler, hvornår bilen ruller, og hvornår den holder stille.
Hvordan vil socialisterne kontrollere tiden, som den selvstændige bruger på det arbejde, der ikke indebærer kørsel? Arbejder man, når man skovler sne? Skal vi også regulere tiden, den enkelte bruger på havearbejde forud for en kørsel? Skaber det egentlig ikke større usikkerhed på vejene, hvis en
chauffør bruger 5 timer på havearbejde, end hvis han bruger 5 timer på årsregnskabet?
Det ligner udtryk for jalousi og en velkendt umyndiggørelse fra socialisternes side. De kan ganske enkelt ikke leve med, at der ikke gælder de samme regler for alle. At nogle er “bedre stillede” er snyd. Og man vil så gerne lovgive om dette og hint for ikke at lægge for meget pres på den dumme vognmand, som jo under ingen omstændigheder kunne tænkes selv at vide, at det kræver en god nats søvn for at være klar til at køre.
Den naturlige følge i denne logik er jo, at vi også begynder at lovgive om, hvor meget andre selvstændige må arbejde – hvad med advokater? Vi skal vel sikre, at deres dømmekraft er intakt i deres vigtige embede, hvor de bestemmer andre folks skæbne. Eller tandlæger! Hvem vil møde en træt tandlæge?
I dag findes der en ordning, der i stedet for at dobbeltregulere, tager fat i den anden ende; den appellerer til vognmandens ansvarlighedsfølelse – jeg taler om køretilladelsen! Enhver vognmand er i besiddelse af en køretilladelse, der er nødvendig for, at denne må køre. Hvis vognmanden overtræder gældende regler, herunder køre- og hviletidsbestemmelserne, kan han få frataget sin tilladelse. Det er enkelt, og det er sådan, det bør være. Og jeg kan love for, at der findes lignende ordninger for andre faggrupper.

Oppositionen har afvist kompromissøgning
Jeg var selvsagt glad for, at Kommissionen foreslog, at selvkørende vognmænd ikke skulle underlægges regulering ud over køre- og hviletidsbestemmelserne. Men i Europa-Parlamentet var modstanden fra venstrefløjen ganske enkelt for stor.
I Rådet havde man et yderligere problem – nemlig selvstændige, der er i et afhængighedsforhold til en tidligere arbejdsgiver – såkaldt ”falske selvstændige”. Det er Italien og Spanien, der har problemer med disse. I Danmark og andre lande gør Skat og de sociale myndigheder et stort stykke arbejde i at fange disse og vil i alle tilfælde gøre det, før en eventuel arbejdstidsregulering gør det.
I Europa-Parlamentet har også et andet ændringsforslag har været på bordet. Nemlig at man indførte en grænse for, hvor meget tid en chauffør må bruge på administration. Igen har man afvist blankt, uden interesse for at forhandle.
Socialisterne møder selvfølgelig stor opbakning fra den europæiske fagforening – de vil jo gerne have, at der slet ikke er selvstændige. Færre selvstændige betyder jo flere under kollektive aftaler og dermed flere penge til fagforeningerne. Det er da også fagforeningerne, der har været ude med direkte løgnagtige historier om, hvor mange timer vognmændene arbejder.
I Rådet er man nået til en politisk enighed om, at medlemslandene kan indføre arbejdstid for selvkørende og/eller for falske selvstændige, hvis de ønsker. Altså ikke en rigtig harmonisering, men et godt kompromis, som jeg også kan støtte i erkendelse af, at sagen tydeligvis er politisk meget vanskelig.
Socialisterne holder stædigt fast i at dobbeltregulere på området. Rådet – EU’s 27 regeringer – ligger et forslag på bordet – et kompromis, der tager højde for vanskelige nationale spørgsmål – og socialisterne siger nej! Der mangler i den grad realitetssans, og de opfører sig nærmest som små børn, der bare vil have deres vilje.

Hvad bliver det næste?
Gad vide hvad næste træk er fra socialistisk side? Hvis man skal følge deres tankegang, så kan de bruge nøjagtig de samme argumenter for at regulere danske chaufførers fritid!
Hvad er forskellen på af få indsigt i chaufførens fritid forud for kørsel – frem for indsigt i vognmandens tid før/efter kørslen? Der er ingen, og derfor er holdningen tåbelig og bureaukratisk ud over alle grænser.
Vi er i en krisetid. Vi har så hårdt brug for selvstændige, der starter en virksomhed op fra bunden, skaber vækst og arbejdspladser. Selvstændige skal have råderummet til at skabe innovation. Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti i Europa-Parlamentet kæmper 110 % imod den tankegang.
De ville gerne have fremrykket afstemningen i plenarsamlingen, idet de havde medvind i udvalget, men det lykkedes dem heldigvis ikke at få gennemtrumfet. Således står forslaget nu til at skulle til afstemning til juni. Det giver os noget mere tid til at snakke dem til fornuft.
Hvis ikke de selv kan se, at det handler om Europas fremtid, kunne det måske være på tide med en venlig opringning fra Helle og Villy –der jo så gerne vil fremstå som politisk og økonomisk ansvarlige.

Fra Bruxelles skriver i UGENS RÆSON: Dan Jørgensen, Anne E. Jensen, Morten Messerschmidt, Emilie Turunen og Bendt Bendtsen

RÆSON