Amerikans tilstand: Presset Obama fastholder ambitiøse mål

04.02.2010

Obama signalerede ny begyndelse, ny optimisme og et nyt forsøg på at lede et skeptisk USA. Selvom årets State of The Union tale var ambitiøs, så mener Clintons taleskriver Jeff Shesol, at der er lang vej, før Obama kan redde det demokratiske parti ud af det politiske kviksand, og på sikker grund inden midtvejsvalget i november.

Af Johanne Hesseldahl, New York

”I dont quit” -
det var Barack Obamas hovedbudskab, da han d.27. januar afholdt statslederens årlige tale om nationens tilstand i Kongressen. Jeff Shesol, taleskriver for tidligere præsident Bill Clinton, mener, at talen indeholdt en optimisme, der kan styrke Obama’s opbakning men kun på kort sigt.
”Det var en meget effektfuld tale, hvor han viste styrke og lidenskab. Han svarede på mange af de spørgsmål, der var blevet stillet af kritikerne. Det var en god tale på den korte bane, men der skal meget mere til, for at sikre et godt resultat ved midtvejsvalget”, siger Jeff Shesol, der er professionel talestrateg og partner i konsulentfirmaet The West Wing Writers.

Republikanerne fører kortsigtet ”nej-politik”
Obama står i dag over for markante udfordringer og pres fra flere sider. Republikanerne modsætter sig benhårdt alle tiltag han kommer med – hvilket nu er muligt, fordi demokraterne i forrige uge mistede deres såkaldte superflertal i Senatet, efter Ted Kennedys plads blev vundet af republikaneren Scott Brown.
”Kritikerne ville se, om han i talen ville erkende, at der er en ny politisk virkelighed efter valget i Massachusetts (hvor Scott Brown er blevet valgt, red.)og det gjorde han. Selvom han ikke gjorde det, sådan som de havde forventet. Jeg tror især mange republikanere havde forventet, at Obama vil være ydmyg eller ydmyget. At Obama ville erkende, at han ikke kunne få gennemført særlig meget på den store skala. I stedet startede han et ret kraftfuldt angreb på det republikanske partis uvilje til at gennemføre politiske reformer.”
Obama udtalte, at republikanerne bør tage ansvar som et regeringsbærende parti, hvis de fortsat insisterer på, at blokere al ny og vigtig lovgivning i Senatet. Og han tilføjede, at ”det at sige ’nej’ måske er frugtbar politik på kort sigt, men det er ikke lederskab”, Jeff Shesol ser opsangen som vigtig, men mener ikke, den vil få republikanerne til at ændre strategi.
”Det republikanske parti sætter skattelettelser over alt andet. I talen listede præsidenten hver skattelettelse op, én efter én og republikanerne ville ikke engang klappe – på trods af at det er deres egen kernesag. Demokraterne klappede og republikanerne, der nærmest ser skattelettelser som en religiøs tro, fortrak ikke en mine. Det er et tydeligt tegn på, hvilken strategi republikanerne har valgt nu. De er ikke interesserede i, at finde en løsning og samarbejde. Obama forsøgte med både humor og en regulær opsang, men intet ser ud til at hjælpe. I hvert fald ikke så længe der er et valg i sigte.”

Uro i egne rækker
Også inde for egne rækker møder Barack Obama modstand. Ventrefløjen synes, at han er for midtersøgende, og de sorte demokrater synes ikke, han gør nok for de etniske minoriteter. Selv de moderate demokrater er utilfredse med, at han forsøgte at presse sundhedsreformen igennem alt for hurtigt.
”Talen har beroliget mange demokrater. Men der er ikke nogen tvivl om, at det bliver et hårdt år. Hvis det amerikanske folk bliver ved med, at kritisere præsidenten og sundhedsreformen, så vil især de moderate demokrater være meget nervøse, og de vil kun give moderat støtte i de fleste sager. Jeg tror talen hjalp, men vi skal ikke overdrive, hvilken effekt den har haft. Obama gav en god tale, der har mindsket modstanden på kort sigt. Men i det store billede handler det om, hvordan partiet bliver bedømt på næste års resultater, og hvordan det amerikanske folk vurderer Obama og USA’s situation.”

Tilbage til udgangspunktet
Obama forsøgte, at vinde tillid ved at vende tilbage til udgangspunktet fra hans valgkampagne og genetablere sit image:
”Min kampagne var båret af et løfte om forandring – ’Change we can believe in’ – sådan var sloganet. Og nu ved jeg, at der er mange amerikanere som ikke er sikre på, om de stadig kan tro på den forandring, og om jeg er den rette til at levere den,” sagde Obama i sin tale og fortsatte, ”Lad os gribe dette øjeblik og starte forfra”.
Jeff Shesol ser det som et forsøg på at få befolkningen og Kongressen til at huske, hvorfor de bakkede op om ham.
”Han kunne vælge mellem to strategier i talen. Enten skulle han ændre sine mål fuldstændigt eller også skulle han gå tilbage til valgløfterne og give folk tro på, at han stadig er stålsat ifht., at gennemføre det han har lovet. Han valgte det sidste, og det gav talen en overordnet tone af genetablering – både i retorikken og i ånden. Præsidenten vendte igen og igen tilbage til temaer fra sin valgkampagne for at vise, at han stadig er viljefast og urokkelig.”
Det første år har dog ikke været fuld af succeser. Faktisk mener Jeff Shesol, at den eneste virkelige succes Obama har haft, var hans økonomiske redningsplan. Udover den er der mange uafsluttede projekter, som kritikerne har fastlåst deres blik på. Han har endnu ikke reformeret sundhedssystemet, der er ikke udsigt til noget klima- og energilov i Senatet, og selv på områder, hvor præsidenten ikke har behov for senatets stemmer, er der problemer. Obama kæmper inden for egne rækker med at få gennemført initiativer, der skal skabe flere job, finansiel regulering og flere midler til udannelse og innovation.
Men på trods af, at der venter et stort arbejde, så mener Jeff Shesol, at Obama rent retorisk har fået vendt stemningen – at han gav en såkaldt ”gamechanging speech”.
”Jeg synes talen var ambitiøs og skelsættende, fordi folk forventede, at han ville lægge alt på hylden og være realist, og stille sig tilfreds med små ubetydelige resultater. Det gør han måske det her år, og det er nok også det klogeste, fordi det er den eneste måde han kan få nogle sejre i hus inden valget. Men om han stiller sig tilfreds med de små sejre, undgik han at komme ind på . I stedet dedikerede han sig til store mål, som at bringe arbejdsløsheden ned. Så jeg tror ikke, han har mistet styrke som leder, snarere tværtimod.”
Jeff Shesol tvivler dog på, at talen er nok til at afkøle amerikanernes vrede og få større opbakning i Kongressen. Han husker tydeligt, da Bill Clinton fejlede og med et fatalt valg i 1994, mistede begge kamre i Kongressen til den republikanske opposition.

Johanne Hesseldahl Larsen er uddannet journalist ved Syddansk Universitet i Odense, og har arbejdet som reporter på TV2 Lorry. Hun har tidligere studeret i Vancouver, Canada og Yangshiphong i Bhutan. For tiden læser hun en master i International Affairs på The New School i New York.

RÆSON