AFGHANISTAN Har vi tabt krigen i Afghanistan?

28.04.2010

I december valgte Obama at øge antallet af amerikanske tropper i en periode frem til 2011, hvor USA til gengæld forbereder at begynde en reduktion af indsatsen. Den danske regering offentliggjorde sin egen strategi i forrige uge: danske soldater skal snart begynde at træne afghanske styrker i stedet for at kæmpe selv. RÆSON spørger derfor en række danske meningsdannere og politikere – denne gang forsvarsordfører for Socialdemokraterne, John Dyrby Paulsen:

Af RÆSONs redaktion

1. Er Danmark på vej ud af Afghanistan?
Både ja og nej. Vi har taget de første skridt til at reducere vores militære tilstedeværelse i Helmand-provinsen allerede fra næste år, så vi er igen med til at etablere grundlaget for en begyndende dansk militær tilbagetrækning fra Helmand.
Det ligger indirekte i Helmand 2010-planen, at vi dermed også er på vej til at skabe grundlaget for en tilbagetrækning fra Afghanistan. Det ikke kan forventes, at danske politikere siger ja til – i stedte for tilbagetrækning – at sende de danske styrker til andre dele af Afghanistan, fx naboprovinsen Kandahar.

2. Er USA på vej ud af Afghanistan?
Nej, men der er lagt op til en begyndende tilbagetrækning fra midten af 2011. Omfanget af tilbagetrækningen bliver dog formentlig begrænset i første omgang for så at stige til et noget mere markant niveau i 2012 (hvor der er præsidentvalg).
Således er det planlagt, at der i efteråret 2012 vil være trukket mere end de 30.000 ekstra amerikanske soldater hjem, som præsident Obama annoncerede i december 2009 ville blive sendt til Afghanistan.

3. General Stanley McChrystal, USA’s øverstkommanderende, erklærede i efteråret, at USA med sin daværende strategi var på vej mod nederlag. Havde han ret?
Ja, det havde han helt entydigt ret i. Fremskridtene fra 2006-2008 var stagneret i en fastlåst situation flere steder i Afghanistan. Det var derfor helt nødvendigt at sadle om, få flere soldater til landet og satse massivt på uddannelse af afghanske soldater og politistyrker, så disse gradvist kan overtage ansvaret for sikkerheden i landet.
Endvidere var det helt afgørende at nedbringe antallet af civile ofre – et af McChrystals fokuspunkter – som var steget til et helt uacceptabelt højt niveau.

4. Kan situationen i Afghanistan blive tilstrækkeligt stabil under den nuværende præsident Karzai?
Ja, det kan den godt, hvis der med ”tilstrækkelig stabil” menes, at landet de fleste steder på fem års sigt kan opnå en nogenlunde normal hverdag, men det bliver ikke uden vestlig tilstedeværelse med både tropper og massiv civil hjælp og genopbygning.
Afghanistan er således langt fra at være stabilt i den forstand, at landet inden længe vil kunne klare sig selv uden massiv vestlig bistand og hjælp. Den situation indtræffer formentlig først om rigtig mange år. Karzai har mange fejl som afghanske præsident, men har på den anden side heller ikke verdens letteste job. Balancegangen mellem vestlig kritisk vurdering og tilliden fra Karzais afghanske bagland er svær og ofte helt umulig. Det ændrer dog ikke på, at Karzai og mange afghanske politikere ofte ser ud til at leve i en anden virkelighed end den, der trænger sig på i deres land – specielt virkeligheden uden for Kabul.

5. Kan krigen vindes?
Konflikten i Afghanistan er ikke en traditionel krig, hvor det er relativt nemt at afgøre, når den
ene part overgiver sig. Derfor kan der ikke opstilles entydige kriterier for ”at vinde krigen”, men det er min helt klare opfattelse, at krigen – eller den væbnede konflikt, som den rettelig hedder – IKKE tabes af ISAF, og at der på sigt kan tales om, at de provestlige elementer i Afghanistan har vundet konflikten over Taliban.
Det betyder dog ikke, at Afghanistan vil være fri for andre konflikter, idet der ganske givet vil opstå en del regionale og lokale konflikter mellem myndighederne og diverse klanledere og kriminelle bander. Krigen mod Taliban kan således vindes, men det er vigtigt at understrege, at vi er meget langt fra at have vundet over Taliban.

6. Hvad vil for dig være en ”sejr” i Afghanistan? Beskriv den situation, hvor det vil være korrekt at trække tropperne ud.
Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem en ”sejr”, og det at vestlige tropper kan trækkes ud. Tropperne kan trækkes ud helt eller delvist, når de afghanske sikkerhedsstyrker (hæren og politiet) er i stand til på betryggende vis at overtage ansvaret for sikkerheden i landets forskellige provinser. Det er dette helt centrale punkt, der er afgørende for vestlige troppers tilbagetrækning fra Afghanistan. Når afghanerne selv kan overtage ansvaret for sikkerheden, er det imidlertid ikke ensbetydende med, at vi har ”sejret i Afghanistan”, men det vil være en klar indikator på, at vi er på rette vej. Forudsætningen er dog naturligvis, at tilbagetrækningen sker på et ordentligt og objektivt grundlag, hvor de reelle betingelser for tilbagetrækningen er til stede, og at det ikke sker som et politisk teaterstykke, som fx den danske tilbagetrækning fra Irak.
Man kan diskutere, hvornår vi når til det punkt, at afghanske sikkerhedsstyrker kan overtage ansvaret for sikkerheden på ”betryggende vis”. Der findes ikke noget endelig facit for dette, men det er afgørende elementer, at korruptionen er faldet til et relativt lavt niveau, at der er etableret stabile strukturer for sikkerhedsstyrkerne (så de fx får deres løn og får udleveret tilstrækkeligt med udstyr til at kunne løse deres opgaver).

John Dyrby Paulsen er forsvarspolitisk ordfører for Socialdemokraterne.

LÆS OGSÅ John Dyrby Paulsens artikel til RÆSON om Afghanistan: ”Tror regeringen virkelig på snarlig sejr?” (fra d.24.marts 2001) på www.raeson.dk

RÆSON