AFGHANISTAN ”Armadillo” – overvurdér ikke dens betydning!

26.05.2010

Den danske dokumentarfilm “Armadillo”, der følger danske styrker i Afghanistan har fået markant modtagelse, allerede inden den har nået et bredere dansk publikum. Internationalt er den modtaget med anerkendelse, som vinder af kritikerprisen i Cannes, mens den herhjemme – hvor kun en udvalgt skare af politikere, anmeldere og eksperter indtil videre har set filmen – har delt vandene.

RÆSON har talt Peter Dahl Thruelsen, forskningsmedsarbejder ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, der mener, at kritikken kommer fra “the usual suspects”, og at de politikere, der er forargede, har været en smule naive.

Af RÆSONs redaktion

1. Filmen går tæt på danske krigshandlinger, men hvordan kan filmen skabe så stor furore? Carsten Jensen har kaldt det et udtryk for hykleri – at danskerne ikke vil se virkeligheden i øjnene, har en pacifistisk selvopfattelse og nærmest har betragtet soldaterne som ”bevæbnede ngo’er”. Danmark har været i krig i Afghanistan siden 2001, er det ikke gået op for danskerne – inkl. politikerne – hvad den danske deltagelse i krigen egentlig indebærer?
Er der stor furore? Som jeg ser det, er der ikke kommet nye kritiske aktører på banen, efter at filmen er kommet. Det er de samme politikere og debattører, som det hele tiden har været. Om det derimod er gået op for danskerne, at vi er i krig, er sværere at svare på. De politikere, der synes at være forargede efter at have set filmen, er som jeg ser det, en smule naive. Der er ikke informationer i filmen, som ikke tidligere har været fremme. Det, filmen gør, er ’bare’ at samle det mest ekstreme i en professionel indpakning i klare billeder. Men der er, som jeg ser det, ikke noget nyt i indholdet. Så de politikere, der fremstår som overraskede efter at have set filmen, har ikke gjort deres hjemmearbejde godt nok. Ser man derimod på den almene dansker, så kan jeg godt forstå, hvis filmen rykker ved deres opfattelse af det danske engagement i Afghanistan. Det kan være svært at følge med i den afghanske virkelighed, og her viser filmen en del af denne virkelighed, som vil være ny for mange danskere. Jeg tror dog, at det er gået op for de fleste, at vi er i krig i Afghanistan, men filmen sætter godt producerede billeder på denne krig.

2. Giver filmen et realistisk billede af, hvad det vil sige at være i krig i Afghanistan? Der er vel nødvendigvis en række ting, vi ikke ser?
Jeg har set filmen, og jeg synes, at den er rigtig god. Jeg synes, at den giver et godt billede af, hvad kampsoldaterne laver i de fremskudte baser. Den viser kedsomheden, kammeratskabet, militærjargonen, de lange patruljer, og så viser den det ekstreme, i form af kamphandlingerne.
Der, hvor filmen ikke er dækkende, er, hvor soldaterne har en positiv kontakt med civilbefolkningen ude i de fremskudte områder. Den viser heller ikke formålet med soldaternes arbejde i området som en del af en større sammenhæng, ligesom den ikke viser, hvad der foregår i byen Gereshk syd for Armadillo, som jo er den vigtigste by i området, og der hvor den største udvikling foregår.

3. Hvad skyldes reaktionerne og denne tilsyneladende overraskelse/uvidenhed? Har danskerne lukket øjnene eller skyldes det snarere de politiske hensigtserklæringer, hvor den danske
mission skulle skabe ”frihed og demokrati”?
Reaktionerne fra ’the usual suspects’ skyldes, som jeg ser det, en bevidst undgåelse af virkeligheden og den yderste konsekvens af det danske engagement.
Når det er sagt, så er det da også en realitet, at der er stor politisk konsensus om indsatsen, så den dybdegående debat har ikke præget dækningen herhjemme. Så længe der er bred politisk enighed, tror jeg ikke, at der vil komme kraftige negative reaktioner på indsatsen. Først når missionen kan bruges politisk opportunt, vil vi se en ændring i dækningen af indsatsen og dermed også kritikken og opbakningen.

4. Hvad med medierne, har de svigtet ift. at give den danske offentlighed en realistisk forståelse af, hvad der foregår i Afghanistan? Der har gennem årene været adskillige embedded journalister i Afghanistan – hvorfor har man ikke tidligere set den danske indsats skildret, som det er blevet det med Armadillo?
Jeg tror, at det er svært for medierne at dække krigen kritisk med udgangspunkt i det nuværende politiske miljø, der i stor grad er præget af konsensus. Jeg kender mange journalister, der har været i Afghanistan, og som efterfølgende har skrevet historier, som kritiserer forskellige dele af missionen.
Historierne er bare aldrig blevet til det store, da de ikke har kunnet rokke ved den politiske opbakning til missionen. Yderligere er Danmark kun en lille aktør i landet, så kritikken af missionen er ofte mere berettiget mod andre lande.

5. Hvorfor har danskerne ladet sig overbevise om krigens berettigelse – med en stor opbakning til krigen – i modsætning til så mange andre landes befolkninger? Skyldes det medierne, politikerne eller Forsvaret? Eller er det snarere en indforstået holdning blandt aktørerne – der hænger sammen med, at Folketinget altid har stået samlet, når man først har taget en beslutning om at gå i krig?
Jeg tror, at det vigtigste er den politiske virkelighed i Danmark. Den er vigtig for befolkningens opbakning. Jeg tror egentlige ikke, at den almene dansker køber scenariet med terrorister på Nørreport, hvis vi ikke er i Afghanistan. Men uden en stor politisk uenighed, vil de fleste forholde sig neutrale eller positive.

6. Vurderer du, at filmen kan få konsekvenser for danskernes opfattelse af og støtte til krigen?
Nej, det tror jeg ikke, at den vil. Den vil selvfølgelig påvirke folks indre billeder af krigen, men jeg tror ikke, at den vil få mange folk til gå fra støtter til modstandere.

7. Vil det være en fordel for soldaterne, der kommer hjem, at omgivelserne har et mere realistisk billede af, hvad krigen indebærer?
Ja, det mener jeg helt bestemt. Det vil gøre det nemmere for den enkelte soldat at forklare, hvad det er for en virkelighed, som soldaten har været en del af. Uden billeder og en almen forståelse af engagementet er dette svært.

8. Hvorvidt er det en fordel eller en ulempe for Forsvaret, at danskerne har et større kendskab til den danske krigsførelse? Filmen stemmer jo meget godt overens med oberst Lars Møllers netop udkomne bog, “Vi slår ihjel – og lever med det” – har Forsvaret en interesse i en sådan medieopmærksomhed? Vil det give Forsvaret en øget goodwill grundet større åbenhed eller er det blot endnu en torn i øjet?
Jeg mener bestemt, at det er en fordel for Forsvaret. Vi lever i et demokrati, og jeg mener derfor, at der skal være åbenhed om, hvad de væbnede styrker laver rundt om i verdenen. Om det skaber goodwill eller ikke er svært at sige.
Jeg tror umiddelbart, at det kan skabe goodwill over for de enkelte soldater, men om det vil skabe det over for Forsvaret som helhed kommer an på Forsvarets håndtering af en eventuel kritik af enkelte scener fra filmen. Umiddelbart vil jeg vurdere, at en eventuel kritik vil blive rettet mod det politiske niveau med udgangspunkt i filmen, mere end mod Forsvaret. Men som tidligere sagt, så ser jeg ikke denne kritik lige rundt om hjørnet.

Peter Dahl Thruelsen (f.1973) er forskningsmedsarbejder ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Inden han modtog sin universitetsgrad arbejdede han ca. 10 år i hæren. Her gjorde han bl.a. tjeneste i Kroatien, Bosnien og Kosovo. Lige nu er han ved at færdiggøre en ph.d. med fokus på nationsbygning, oprørsbekæmpelse og sikkerhedssektorreformer.

RÆSON