Tyrkiet: Er kurderne nøglen til EU?

Tyrkiet: Er kurderne nøglen til EU?

07.10.2009


I denne uge er den indenrigspolitiske situation i Tyrkiet blevet særligt anspændt. Erdogan-regeringens nye forsoningsudspil over for landets kurdiske befolkning mødes med stærk kritik af højrenationalisterne. Erdogan vil forandre Tyrkiet så meget, at landet kan blive medlem af EU. Men kritikerne mener, udspillet truer både Tyrkiets sikkerhed og suverænitet.

Af Tarek Omar

”LYKKELIG er den, der kan kalde sig tyrker”, lyder det tyrkiske nationalslogan, som står skrevet med stort på mange offentlige bygninger og kulturcentre i Tyrkiet. Nationalsloganet refererer til den kemalistiske nationalbevægelse, som arbejdede for et fælles dominerende og homogent tyrkisk folkeslag – og stadig gør det. Men omfatter lykken også landets minoritetsgrupper, fx kurderne? I erkendelse af problemerne her har AKP, det konservative regeringsparti, præsenteret et ”normaliseringsudspil”,, som skal udligne forskellene mellem det kurdiske folkeslag og tyrkerne.

Det tyrkiske parlament er splittet i to lejre, med de konservative islamistiske kræfter på den ene side – og nationalisterne på den anden.

Udspillet møder markant modstand fra de to oppositionspartier MHP (det nationaltyrkiske parti) og CHP(de republikanske kemalister, der betegner sig selv som de ”tyrkiske socialdemokrater”). ”Regeringen tager et uansvarligt skridt ved at foreslå det kurdiske initiativ, som vil få fatale konsekvenser for Tyrkiets suverænitet og fællesskab. Vi tillader ingen at bringe sådan noget terror til forhandlingsbordet”, sagde MHP-lederen Devlet Bahcheli den 15. august til det tyrkiske tidsskrift Hürriyet.

Onsdag den 30. september svarede premierminister Recep Tayyip Erdogan fra AKP tilbage på tyrkisk national-tv og pointerede flere gange nødvendigheden af det kurdiske initiativ: ”Regeringspartiet ønsker at stoppe al den had mellem landets kurdiske og tyrkiske brødre. Vi ønsker, at folk skal have eksamensbeviser i hånden – ikke våben. Vi spilder alt for mange gode ressourcer på det. Dette udspil vil ikke, som MHP og CHP har påstået, skabe suverænitetsproblemer for tyrkerne. Vi skal ikke udnytte denne mulighed til at vinde stemmer og tænke politisk – lad os bruge den konstruktivt til at forstå situationens alvor”, insisterede premierminister Erdogan.

AKP´s politiske motiv
Det kurdiske initiativ, som AKP har udlagt, skal ifølge lektor og ph.d. Mehmet Ümit Necef, fra Mellemøststudier ved Syddansk Universitet opfattes som et indenrigspolitisk træk, der er funderet i både regionalpolitiske og internationale overvejelser.

”Der er flere politiske grunde til, at AKP netop vælger at fremlægge sådan et bud. Først og fremmest er det en falliterklæring for  den nationalistiske kurderpolitik, som Tyrkiet har ført siden nationalstatens dannelse i 1923. Den har spillet fallit: Landet er endt i en regulær borgerkrig. Dette har ikke kun trættet civilbefolkningen – men i den grad også den politiske elite og bureaukratiet, hvilket har vist, at undertrykkelsespolitikken ikke har holdt”, udtaler Necef og fortsætter. ”Det kurdiske initiativ skal også ses i lyset af det kurdiske ”selvstyre” i Nordirak og det tyrkiske [håb om] medlemskab i EU. I forhold til det kurdiske selvstyre i Irak, har det forstærket kurdernes internationale legitimitet gevaldigt, at det internationale samfund anerkender den kurdiske stat. Det er meget svært for et NATO-land som Tyrkiet at opretholde en stram kurderpolitik, samtidig med at verdenssamfundet anerkender deres de-facto-selvstændighed. Endeligt er der EU, som gang på gang har stillet kurder-kravet, som en af de væsentligste for et fremtidigt tyrkisk medlemskab. Det er klart AKP´s drivende motiv.

Hvem vil optage et land i borgerkrig i et større økonomisk fællesskab?”, spørger Mehmet Ümit Necef.

29/8 2009bragte Turkish Weekly News en spørgeundersøgelse med 10.577 deltagere.  Resultaterne peger alle i en retning: Et overvældende flertal på 69,9 procent stemte for AKP´s kurdiske initiativ. Et resultat, som har fået højrenationalisterne til at reagere kraftigt og fordømme undersøgelsen. Ifølge Necef kan det gå begge veje: ”Enten går denne kurdiske åbning rigtig godt – og dermed vil den generere  flere stemmer til regeringspartiet AKP, hvad der på sigt  vil øge chancen for EU-medlemskab. Men det kan også gå modsatte vej – at initiativet vil ende med at styrke den højrenationale opposition og derved mindske Tyrkiets muligheder for at komme med i EU.”