21.10.2009

Barack Obama kæmper med næb og klør for at få støtte til sin største politiske satsning: sundhedsreformen. Blandt andet indbød han en udvalgt skare af betydningsfulde bloggere til telefonmøde. Men initiativet gav uventet bagslag.

Af Oliver Routhe Skov

OBAMA og hans rådgivere har haft stor succes med at sælge præsidenten som et varemærke og et fænomen. En stor del af hans hipness er optjent på nettet, hvor Obama-kampagnen nedbrød barrierer for, hvad man kan bruge nettet til i politik. Kampagnen kombinerede traditionelle kampagnestrategier og -teknologier med 2.0-filosofier, der bl.a. identificerede lommer af uudnyttet vælgerpotentiale.

Men det bliver efterhånden betragtet som en almen sandhed, at præsidentens hipness er begyndt at falme. Både blandt vælgerne, som er vågnet op og har set, at Obama hverken er supermand eller Messias, men også blandt politiske med- og modspillere i Washington D.C. Det skyldes to krige i Afghanistan og Irak, klimadagsordenen inklusive det såkaldte Waxman-Markey-lovforslag. (demokraternes bud på en lov, der skal reducere udledningen af drivhusgasser og nedsætte det amerikanske energiforbrug, red.), der er på den snørklede vej igennem Kongressen og lukningen af fangelejren på Guantanamo-basen. Men lige nu er det største af alle hans problemer sundhedsreformen, der i sidste uge blev vedtaget i Senatets magtfulde Finance Committee, og nu er på vej til afstemning i Senatet.

Til telefonmøde med præsidenten
I juli – seks måneder efter sin tiltræden – forsøger Barack Obama at revitalisere både sin hipness, sin opbakning og sine græsrødder ved at gentage noget af det, der sikrede ham sejren for et år siden. Han griber knoglen og ringer til en gruppe af indflydelsesrige, progressive bloggere. Fra sin kampagne har han gode erfaringer med at mobilisere græsrødderne fra sin kampagne via nettet, så strategien er klar: Få bloggerne til at bakke op om sundhedsreformen og dermed lade budskabet sprede sig derfra.

“Blogs er de bedste til at mane de myter i jorden, som ellers slipper igennem de traditionelle medier. Derfor bliver i utroligt vigtige for vores succes,” siger Obama i telefonen, da han og hans særlige rådgiver, David Axelrod, foretager et telefonmøde med godt 20 toneangivende og meget læste bloggere. De er kendt for at have en stor gennemslagskraft og en stor læserskare – og allervigtigst for den amerikanske præsident: En høj grad af troværdighed, fordi de i offentligheden bliver betragtet som uafhængige og ikke en del af medie-eliten i Washington, D.C. De er ikke inside the beltway, som man siger i USA: De befinder sig uden for den motorvej, der omkranser den amerikanske hovedstad.

”Det er vigtigt at opretholde presset på Kongressen, fordi træghed er en automatreaktion her i Washington. Der skal presses tilbage, så almindelige amerikanere kan mærke den desperation, som familier føler hver eneste dag, når de ikke ved, om de kan betale deres sygehusregninger. Folk skal føle det inderst inde. Og dét kan I levere bedre end nogen andre,” siger Barack Obama i telefonen. Mødet varer  i 24 minutter, hvor præsidenten lægger ud, og bloggerne får lov til at stille spørgsmål.

I New York sidder Micah Sifry. Han har været med på hele 2.0-politikbølgen siden den spæde begyndelse, da Howard Dean tog de første skridt i 2004-valgkampen. Sifry var med til at grundlægge både PersonalDemocracyForum.com og Techpresident.com, hvor han debatterer og analyserer politikernes brug af nettet: ”Der er et aktivt, progressivt blog-miljø, der kalder sig selv ’the netroots’. Men de er blevet kørt lidt ud på et sidespor. Indtil nu har Det Hvide Hus prøvet at komme i forbindelse med vælgerne uden om bloggerne,” siger Micah Sifry til RÆSON. Men alligevel prøver Obama at komme i kontakt med bloggerne i et forsøg på at sælge sin sundhedsreform. Det handler om at ramme de få, indflydelsesrige amerikanere, der kan ændre folkestemningen. ”Blogs er vigtige i amerikansk politik. De taler til en kerne af engagerede mennesker. Der er meget, der tyder på, at læserne faktisk er interesserede i at få modspil, og der er meget interaktivitet. De her folk, som er aktive på nettet og på blogs, er de samme, som er meget aktive i deres lokalsamfund. Det er dem, som andre vender sig til – dem, der har svarene,” forklarer Micah Sifry.

Bloggerne var både beærede og begejstrede for telefonmødet med selveste præsidenten. På deres blog skriver flere af dem begejstret om sundhedsreformen, så første skridt er taget.

Og at tage bloggerne alvorligt er første skridt på vejen mod at forstå den nye politiske virkelighed på nettet. Obama-administrationen har i foråret skabt stor furore i medie-parnasset i Washington ved at lade den meget populære nyhedsblog Huffington Post stille spørgsmål under et præsidentielt pressemøde. Disse pressemøder i Det Hvide Hus er ellers normalt forbeholdt de gamle medier, og hakkeordenen er fastlagt i en officiel protokol: Reuters og AP bliver normalt indkaldt først, dernæst de større, amerikanske tv-stationer, og derefter kommer de mindre medier. Men i to tilfælde har Obama gjort undtagelser og indkaldt Huffington Post ret tidligt i forløbet. Det har ikke gjort opstandelsen mindre, at spørgsmålet fra Huffington Posts udsendte tilsyneladende var aftalt på forhånd mellem journalisten og præsidentens stab.

Jarvis’ First Law
Men hér hopper kæden af for Det Hvide Hus. En central del af online-kommunikation er nemlig at indse, at kontrollen er tabt.

“Give the people control and we will use it; don’t and you will lose us,” lyder ‘Jarvis’ First Law. Jeff Jarvis er ophavsmand til flere blogs og bøger om onlinepolitik, og så er han en af CNN’s favoriteksperter, når det kommer til politics 2.0. Kort sagt siger han: ”Du skal afgive kontrollen, hvis du vil vinde, Obama.” Det afgørende ved web 2.0 er, at der kommunikeres begge veje. Første generation af internet var hjemmesiderne, hvor publicister og andre med flair for programmering kunne dele deres stof med resten af verden. Men med web 2.0 kan selv den mest uerfarne bruger publicere, hvad end hun vil – og  måske endnu mere vigtigt: Verden kan svare hende, andre brugere kan diskutere og bygge videre på hendes stof.

Det er dét, som politikerne er begyndt at benytte sig af. På nettet har brugerne potentiel ufiltreret adgang til politikere. Og politikerne har ufiltreret adgang til potentielle vælgere. Uden om medierne, som altid – både fra politikere og vælgeres perspektiv – skal blande sig og bestemme, hvem der må vide hvad og sige hvad, hvornår.

Obama har om nogle klare strategier  for de sociale medier. Han har bevist, at han kan udnytte dem til at vinde det amerikanske præsidentvalg og skabe en folkebevægelse omkring sin person. På nettet kunne vælgerne mødes omkring deres tro på Change, som var Obamas løfte til Amerika. Nettet var hans foretrukne våben. Republikanerne har traditionelt set talk radio, og nu har Demokraterne nettet, blogs og de sociale medier.

Da alle udmeldinger fra den amerikanske regering skal være i overensstemmelse med den officielle politik, kan det umiddelbart være uoverskueligt, hvordan et så stort regeringsapparat skal benytte sig af de sociale medier. For de sociale medier er netop karakteriseret af kaos og uforudsigelighed. De SKAL være umulige at styre: Mængden af brugere på nettet er surrealistisk stor, og nettets natur gør kontrol og strategi til nogle svære størrelser. Obama kan placere sit budskab, men så må han slippe det.

Cyber-skuffelse
Det går ikke helt, som det skal med bloggerne. Godt nok spreder de budskabet, men de fleste diskussioner kommer til at handle om Obamas motiver og hans bagtanker ved at bruge bloggerne. Og samtidig begynder en del af de progressive bloggere at sætte spørgsmålstegn ved sundhedsreformen og udfordre højrefløjen i det demokratiske parti.

Den anerkendte venstrefløjsblog FireDogLake begyndte at presse højrefløjsdemokraterne, de såkaldte Blue Dogs, på spørgsmålet om, hvorvidt de ville støtte den offentlige model (”the public option”, den mest omdiskuterede del af sundhedsreformen, red.) til stor irritation for Det Hvide Hus, som netop havde brug for fred i partiet for at samle støtten om Obamas største politiske projekt.

Bloggernes skepsis begynder at svække forholdet: fra en nøje koordination mellem udvalgte blogs og Obamas politiske stab har man i løbet af de seneste to måneder fået et mere køligt forhold: ”Den politiske del af Det Hvide Hus tror ikke meget på blogs mere. For nylig omtalte Obama bloggerne i samme sætning som 24-timers kabel-tv, som jo er kendt for at drive politik ud på fløjene. Til gengæld er flere bloggere begyndt at presse Obama og Demokraterne fra venstre side af det politiske spektrum og kritisere hans sundhedsreform. Så lige nu er bloggerne blevet en torn i øjet på Obama”, fortæller Micah Sifry.

Obamas talsmænd og rådgivere er begyndt at tale mere afdæmpet om det tætte forhold til bloggerne. For nok er man glad for at fremstå som de hippe – men man vil hellere lægge afstand til bloggerne, når det går den forkerte vej. Og det er problematisk, fordi bloggerne – illoyale, som de er – straffer en politiker lynhurtigt, hvis de oplever manglende tillid. Samtidig er Republikanerne begyndt at blive bedre til at bruge nettet. En logisk konsekvens af, at de er oprørte over reformen, samtidig med at de har masser af tid på hænderne, fordi de ikke har magten.

Unge republikanere har kastet sig over udvikling af online værktøjer, der skal øge opmærksomheden og optimere den republikanske kampagne-maskine, og i Kongressen har både republikanske senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus taget eksempelvis Twitter til sig – meget hurtigere end deres kolleger i det Demokratiske Parti.

Obama glemte at bede om borgernes historier
Hvad skulle præsidenten have gjort for at sælge reformen? Sifrys bud: ”Det er sikkert for sent. Men hvis de gik tilbage og brugte flere tricks fra kampagnen – spurgte almindelige borgere om at dele deres behov, deres synspunkter og deres bekymringer. Så ville de sætte fokus på disse menneskers problemer, i stedet for at gentage Det Hvide Hus’ pointer i det uendelige”. Da Obama talte til begge Kongressens kamre i starten af september lagde han da også netop vægt på moral og det menneskeligt nødvendige.

”Når han sætter debatten ind i den ramme, vinder han momentum. Men på nettet bruger han bare de klassiske våben og  glemmer at trække de almindelige mennesker frem, så [deres historier kan tjene til at anbefale] lovforslaget. Han har for travlt med at sælge, og imens ændres lovforslaget på sin vej igennem Kongressen. Jeg tror, de tabte muligheden for at sælge det ved hjælp af folks egne historier,” siger Micah Sifry.

Oliver Routhe Skov er Christiansborg-reporter for DR Nyheder og tidligere fellow i Udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus, Washington, D.C. Uddannet journalist fra Journalisthøjskolen 2009.