Mediernes fremtid

Mediernes fremtid

25.11.2009


I denne serie præsenterer RÆSON en række af oplægsholderne til vores ÅRSKONFERENCE OM POLITIK OG MEDIER, der finder sted lørdag d.28/11 2009.

Kvalitetsjournalistik har en tabersag på nettet
975 kr. pr artikel. Det er, hvad store danske medier kan tjene på reklamer for deres journalistiske artikler. I snit. Nogle, såsom berlingske.dk, får langt mindre. Andre, såsom ekstrabladet.dk, mere. Når husleje og serverkraft er betalt og sælgerstaben aflønnet, er der ikke meget tilbage til journalistikken. Læserne er ligeglade og læser helst om sex og celebrities – stof, der til gengæld er billigt at producere.

Af Jon Lund, selvstændig konsulent, tidl. direktør, Foreningen af Danske InternetMedier.

“NØGNE sexede skilærere i sneen”. Sådan lyder overskriften på den mest læste historie på landets største netavis, ekstrabladet.dk, i sidste uge. Toplisten forsætter: “Bagfra er bedst”, “Fyret få dage før sin død”, “Millioner for Miss Californiens onanivideo” og “Stem på valgets lækreste babe”. Hos bt.dk er det det mere sensationsprægede: “Jeg er dybt chokeret” og “Mand mistede halvdelen af sin krop”, der trak læsere til. Hos berlingske.dk er tonen mere urban. Her bød på top fem på blandt andet: “Private beskeder fra 9/11 lækkes”, “Palins svigersøn klar til ’porno’ uden stav” og “Jørn Utzons søn tvivler på 9/11”. Kun hos politiken.dk var der på top fem over de mest læste kommunalstof på menuen. Her fik den så også hele armen med cirkus Bondam på fire ud af de fem øverste pladser.

Omskrevne nyheder i førertrøjen
Det er ikke kun emnevalget på top fem hos de fire netaviser, der rimer dårligt på “publicistiske principper”. Også det journalistiske håndværk er sjusket. Halvdelen af de 20 historier er kun let omskrevne versioner af artikler fundet på andre sites. En fjerdedel er en-kilde-historier (hvoraf en enkelt dog læner sig op ad andre artikler, der rummer modsvar). Den sidste fjerdedel har to eller flere kilder eller bærer på anden måde præg af en mere grundig journalistisk bearbejdning.

Nu er top fem mest læste ikke hele sandheden om den journalistiske standard på nettet i dag. Under toplaget ligger der på alle sites historier, der både er væsentlige, nye og relevante. Men top fem fortæller historien om de barske kommercielle forhold i den del af medievirkeligheden, der – hvis avisernes dalende oplagstal fortsætter deres stålsatte kurs mod den absolutte spærregrænse – om få år skal bære den frie presses fakkel videre. Og stå på egne økonomiske ben.

Online-mediernes økonomiske logik
Danske netaviser finansieres i dag hovedsageligt af bannerreklamer. Flere sites har forsøgt sig med brugerbetaling, men hidtil har det kun været helt specielle niche-sites som borsen.dk (hvor det typisk ikke er læserne selv, men deres arbejdsgivere, der betaler), der har haft held i sprøjten. Top femlisterne fortæller hvorfor: de lette citathistorier, som det er umuligt at spærre inde bag en betalingsmur, mætter en stor del af læsernes informationsbehov. De er – i kombination med alverdens gratis tv, radio og gratisaviser – “good enough”.

I den reklamefinansierede verden gælder det, at jo flere reklamer, du kan vise, jo flere penge kan du tjene. Og jo billigere du kan hive læserne til, jo flere penge kan du tjene. Det er disse to mekanismer, der ligger bag de mange citat-, sex- og sladderhistorier på det danske net. De er nødvendige, hvis butikken skal løbe rundt.

33 millioner sidevisninger
I sidste uge publicerede berlingske.dk, bt.dk, ekstrabladet.dk og politiken.dk 4430 artikler, viser en gennemgang af deres respektive sites. De mange artikler var relativt ligeligt fordelt, med ekstrabladet.dk i toppen med ca. 1200 artikler og bt.dk i bunden med ca. 1000. Men de havde langt fra samme aktivitet. Ekstrabladet.dk lå i toppen med ca. 33 millioner sidevisninger, dobbelt så mange som bt.dk’s 18 millioner. Politiken.dk klarede 10 millioner sidevisninger, mens berlingske.dk måtte nøjes med 4 millioner. Der er altså stor forskel på, hvor meget information – og hvor mange reklamer – de fire sites kan formidle. Og dermed på hvor meget de kan tjene per artikel.

Hvor meget de fire sites rent faktisk omsætter for, er en velbevaret hemmelighed. Men et ædrueligt estimat baseret på tre københavnske mediebureauers vurdering af de fire sites reklamepriser og af deres udsolgtheds-grad, viser, at hver artikel i snit indbringer 975 kroner. Ekstrabladet.dk (med deres mange side- og reklamevisninger, men også lavere priser) noget mere. Berlingske.dk (hvis højere priser ikke kan kompensere for deres få side- og reklamevisninger) noget mindre. Under alle omstændigheder dog ikke meget, når både journalister, redaktører og sælgere skal aflønnes, huslejen betales, og serverne holdes i luften.

Marginal journalistindsats
Det er i mange henseender journalistindsatsen, der ligger økonomisk yderst hos netaviserne. Huslejen og serveren skal betales lige meget hvad, og hvis sælgerne fyres, graver man sin egen grav. Men journalistindsatsen kan geares: en hurtig citat-artikel kan laves på et kvarter, mens en almindeligt researchet historie med flere kilder let tager en halv dag. Denne forskel i tidsforbruget betyder noget, når den gennemsnitlige journalist ifølge Dansk Journalistforbund tjener 41.500 kr. om måneden inklusive pension og har en arbejdstid på 37 timer om ugen (hos JP/Politiken dog kun 36). Marginale lønningskroner, der kan gøre hele forskellen. Særligt når de grundige historier laves mest for mediernes egen – og samfundets  –  skyld.