Mediernes fremtid: Lisbeth Knudsen

Mediernes fremtid: Lisbeth Knudsen

28.10.2009


I denne interviewserie præsenterer RÆSON en række af oplægsholderne til vores ÅRSKONFERENCE OM POLITIK OG MEDIER, der finder sted Lørdag d.28/11.

Interview af Alexander Vesterlund

Bør den samlede statslige mediestøtte blive øget?
Nej, det mener jeg ikke. Det, der gives i samlet mediestøtte til dagbladene og til Danmarks Radio, er et tilstrækkeligt stort beløb. For dagbladenes vedkommende har vi jo heller ikke bedt om flere midler. Det er en fornuftig fordeling, der er af tingene nu.

Kan TV 2 opretholde kvaliteten af f.eks. nyhedsdækningen givet konkurrencevilkårene?
Det mener jeg, at TV 2 kan, for det har de jo bevist igennem en meget hård konkurrenceperiode. TV 2 har endda formået at få midler til en nyhedskanal, som gradvist har udviklet sig til at være et godt supplement til, hvad der ellers findes på nyhedsområdet. Så jeg mener, at TV 2 inden for den kommercielle reklamepulje, der er til rådighed, har fine og gode muligheder for at opretholde en nyhedsdækning, som er tilfredsstillende. De kan også gøre det på baggrund af, at annoncørerne sådan set også forventer en kvalitativ stærk nyhedsdækning.

Bør TV 2 få friere tøjler i forhold til public service-forpligtelsen?
Ja, jeg synes TV 2 skal drives som en ren kommerciel kanal med de frihedsgrader og muligheder, der skal være for det – fuldt og helt på kommercielle vilkår.

Hvor meget skal DR forhindres i at konkurrere med kommercielle aktører?
Det største problem for DR er, at man ikke koncentrerer sig tilstrækkeligt meget om nogle udvalgte områder, som har en meget stærk public service-værdi for Danmark. Jeg er tilhænger af at have en stærk national – og ikke-kommerciel – public service-station. Men den skal ikke gå ind og konkurrere på områder, hvor der er et klart marked for de kommercielle.

DR er altså nu blevet så kommerciel, at det går ud over public service-forpligtelserne?
Ja, DR har taget en mere kommerciel retning. Noget af det, DR bør koncentrere sig om, er den stærke nyhedsdækning, den danske dramatik, dokumentarudsendelser og i det hele taget det, som har en meget stærk samfundsrelevans – formidling af kultur og dansk børne-tv-produktion. Men DR fordeler sine midler på en helt masse andre områder, hvor man i øjeblikket går i konkurrence, bl.a. på online-området, med de kommercielle medier – både mediehusene og TV 2.

Kommer vi til at se væsentlige fusioner i den danske mediebranche?
Jeg tror ikke, vi kommer til at se fusioner imellem de meget store virksomheder, men jeg tror, vi kommer til at se flere af de mindre medievirksomheder gå i alliancer eller ind i fusioner med større partnere.

Men man kan ikke forestille sig at JP/Politiken og Berlingske Media fusionerer?
Nej, det kan man ikke forestille sig.

Tøger Seidenfaden siger i denne udgave af RÆSONs Ugemagasin, at Berlingske Media befinder sig på randen af et kollaps. Hvad er din kommentar til det?
Min kommentar er: rent vrøvl. Ja – et forsøg på at miskreditere en konkurrent, og det giver jeg ikke en døjt for.

Hvilken medievirksomhed, dansk eller udenlandsk, vil opleve størst annoncevækst i Danmark?
Google.

Føler du dig truet af Google og andre nye internetmedier?
Ja, det er klart, at når Google går ind og forventes at blive den største annonceformidler i Danmark i år, så er vi selvfølgelig alle sammen på sin vis truede af den power, Google har. Man kan sige, at Google og Ebay, AOL og andre af de store på det internationale marked bevæger sig længere og dybere ind i det danske marked efterhånden. Det er en ny konkurrence, som i virkeligheden er langt større end konkurrencen mellem JP/Politikens hus og Berlingske Media.

Hvilke nye muligheder af værdi kan medierne tilbyde annoncørerne i denne nye digitale verden?
Vi kommer til at kunne tilbyde rigtig mange nye muligheder, når teknologierne til at udnytte målgruppesegmenteringen bliver langt bedre – altså muligheder for behavioral targeting, user-profiling og andre af de ting, som er mulige på nettet, hvor vi kan skabe en kontakt for annoncørerne til lige præcis de 2.000, 4.000, 10.000 mennesker, som er interesserede i et bestemt bilmærke eller et bestemt tøjmærke, eller hvad ved jeg.

Hvilken betydning har internetbaserede græsrodsbevægelser, f.eks. blogs eller uafhængige nyhedstjenester for mediebilledet?
Endnu i Danmark ikke nogen særligt stor betydning, det må man sige. Det er de store brands, de store medievirksomheder, som driver nyhedsformidlingen, også i Danmark.

Vil det ændre sig?
Ja, på et eller andet tidspunkt vil se en vækst af blogs og bloggere, som vækker interessen i en bredere forstand. Vi har ikke de [blogger]stjerner, som der er i USA – men de skal nok komme.

Vil disse kunne true de etablerede medier?
Nej, overhovedet ikke. Vi vil se de etablerede medier, som det sker i USA, gøre alle mulige anstrengelser for at inkludere disse bloggere i deres universer.

Hvad er den største fare for den politiske journalistik?
Den største fare er sådan set, at vi i øjeblikket har en situation, hvor den politiske debat er sandet til, og det betyder, at den politiske journalistik bliver mere og mere intetsigende – proces- og personhistorier. Dét anser jeg for den største fare – at den politiske debat sander til, fordi politikerne bliver mere og mere bekymrede for at komme med kontroversielle udtalelser, der kan genere nogle vælgere og derfor hele tiden begiver sig ud i skyggeboksning med nogle argumenter, som ikke handler om politisk-ideologiske forskelle eller politisk meningsforskelle, men mere om positionering.

Så det er faktisk politikerne selv, der er den største fare for den politiske journalistik?
Ja.

Lukker der flere danske dagblade?
Ja, det tror jeg, vi kommer til at se.

Bør Århus Stiftstidende lukke?
Nej, under ingen omstændigheder. Danmarks næststørste by fortjener at have sin egen avis, og det kommer den forsat til at have.

Har de lokale nyhedsmedier nogen relevans i et globalt mediebillede?
Det har de i den grad. Folk interesserer sig for det globale og det hyperlokale i én sammenhæng. Der er ingen modsætning imellem det. Der er en kæmpe stor interesse i Danmark for det lokale område.

Dele af nettet kommer til at koste penge
I forbindelse med et nyt tiltag i Berlingske Tidendes trykte avis-profil, skrev du i går (27. oktober), at det  bimler og bamler  med tilbud og muligheder på de nye medieplatforme, eksempelvis nettet. Bimler og bamler det på berlingske.dk?
Ja, det gør det jo med masser af tilbud om forskellige informationer og dybde og særlige vinkler og muligheder for at deltage i debatten.

Er berlingske.dk en ringere udgave af den trykte avis?
Nej, det er det ikke. Det er en anden type udgave af det samme mediebrand som avisen. Nettet skal være noget unikt, lige såvel som avisen skal være det. Vi skal holde op med den gamle betragtning om, at nettet bare var sådan et appendiks til avisen.

Hvad er berlingske.dk’s vision for fremtiden?
Berlignske.dk skal i meget høj grad være bedre til at involvere og engagere sit publikum. Derfor ansætter vi også community-redaktører, som kun har til opgave hver eneste dag at kigge på: hvordan vi på forskellige måder kan involvere vores publikum på berlingske.dk. Komme med synspunkter, gode tips, indhold, ekspertviden osv.

I linker til mange andre sites på berlingske.dk, f.eks. fri.dk, sporten.dk, rejseliv.dk og aok.dk. Hvorfor?
Det gør vi, fordi vi har valgt at opdele vores indhold i nogle titel-sites som berlingske.dk og så nogle  vertikaler   som Sporten og Fri. Det giver rigtig god mening, fordi det både giver en direkte trafik ind til disse områder, som er emnebaserede – samtidig med trafikken til det, som er titelbaseret, altså vores brand.

Er det ikke farligt at blande sine egne historier med andre – kan brugerne ikke miste orienteringen?
Nej, det kan de ikke. Der er meget klar afsender på, hvor stoffet kommer fra på sporten.dk. Berlingskes læsere er glade for også at kunne få fornøjelse af BT’s store  sportsredaktion, ligeså vel som jeg tror at BT’s læsere er glade for at kunne få fornøjelse af Berlingske Tidendes store politiske redaktion.

Så en avis kan uden problemer favne så bredt og finde plads til både tabloid- og broadsheet-stof, uden at avisens profil sættes på spil?
Ja, men det er klart, at ikke mindst holdningsstoffet er forskelligt, og dér differentierer Berlingske og BT sig ganske betydeligt. Det gør vi også i sammensætningen af stofindholdet. Det er klart, at en tabloidavis som BT har andre prioriteringer end en morgenavis som Berlingske Tidende.

Hvis netavisen bliver for god og minder for meget om den trykte avis – så er der vel mange, der ikke længere ville gide at købe Berlingske Tidende. Er det noget, du tænker på?
Ja, vi skal tænke på, at det unikke stof vi har i print-avisen ikke alt sammen stilles gratis til rådighed på nettet. Vi er nødt til at begynde at tænke i at tage betaling for noget af det unikke stof på nettet.

Vil berlingske.dk så ikke nødvendigvis blive en lidt ringere version af det, I virkelig står for?
Nej, kun hvis vi glemmer, at berlingske.dk skal have et unikt indhold, og det gør vi ikke. Vi arbejder på at udvikle vores netjournalistik og de fortælleformer, som er karakteristiske for nettet, ligeså vel som vi arbejder på at udvikle journalistikken i print-avisen.

Vil det være anbefalelsesværdigt at nøjes med at læse berlingske.dk og fravælge den trykte avis?
Nej, det vil jeg ikke anbefale. Man får selvfølgelig en merværdi for pengene, når man betaler for et abonnement på Berlingske Tidende i forhold til nettet. På nettet er der nogle andre muligheder. Dér handler det om, hele tiden, sekund for sekund, at gribe dagsordenen og være de bedste både på hurtighed og på hurtig dybde. I den trykte avis  handler det om én gang i døgnet at give dels et super godt overblik og dels at give en anden form for dybde, perspektivering, analyse og debat end på nettet. De to medier er ikke konkurrerende – de supplerer hinanden perfekt.

Hvis vi nu forestiller os en fremtid, hvor brugerne har et anderledes forhold til det – at de føler, de vil kunne nøjes med at læse avisen på nettet. Hvad vil I så gøre?
Nogle af de tiltag, der skal til, er det, vi bl.a. har taget fat på i dag i vores fornyelse – at gøre avisen så unik i sit indhold, at den for en forhåbentlig stor gruppe mennesker er et uundværligt redskab i deres hverdag. Og så er der heldigvis også stadig rigtig mange mennesker, som ikke vil undvære at have papiret mellem hænderne, og som synes, at avisen faktisk er det allermest mobile medie, vi har – hvor man ikke skal have strøm og oplader og komme på nettet for at få fat i tingene.

Så man kan ikke forestille sig, at I lægger Berlingske Tidende på nettet i fuld version i den nærmeste fremtid?
Jo, i en e-avis-udgave, hvor man så betaler for at få indholdet.

Vil berlingske.dk også være gratis at bruge om ti år?
Ja, størstedelen af indholdet på berlingske.dk vil også være gratis om ti år, men der vil være nye betalingstilbud på nettet, hvor man kan få unikt indhold, som vi er nødt til at tage betaling for. Dét kommer vi til at tage hul på meget hurtigt – disse nye områder, hvor der er specialstof.

Til sidst, Lisbeth Knudsen, vil jeg gerne have, du beskriver den mest umulige mediebruger.
Set fra professionelle mediers side er det den mediebruger, som overhovedet ikke interesserer sig for, hvad der foregår i det samfund, man er en del af. Eller som kun fuldstændig overfladisk gider at følge med. Det er jo den mest umulige medieforbruger for os. Vi, de professionelle medier, er afhængige af, at folk synes det er interessant at følge med i det samfund, de er en del af, og ikke kun lader sig underholde eller får tiden til at gå.