Duel: Nej til dommedagsprofetierne

Duel: Nej til dommedagsprofetierne

23.09.2009


Hvad er forskellen på V og K, liberal og konservativ politik? Hvor skal VKO-samarbejdet hen, 7 år efter ‘systemskiftet’ i 2001? RÆSON spørger formanden KU, Rune Kristensen og tidligere VU formand, Thomas Banke og, i en serie dueller.

Af RÆSONs redaktion (redaktionen@raeson.dk)

Rune Kristensen. Efter otte år, hvor oppositionen vedvarende har kritiseret regeringen for at forsømme udbygningen af alternativ energi, åbnede statsministeren i går verdens største vindmøllepark på havet, alt imens din partifælle Connie Hedegaard kæmper en måske frugtesløs kamp for at vriste et brugbart resultat ud af verdens statsledere ved klimatopmødet i november (senest varslede Demokraterne i USA officielt, at Obama-administrationen næppe er klar til at
underskrive en aftale i København). Har regeringen – sådan som den tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen var tæt på at indrømme
for et par år siden – fortrudt sin indsats på klima-
og energiområdet?

RUNE: Det håber jeg da. Miljøet er for mig som konservativ en central mærkesag, ikke fordi jeg tror på Al Gores oppustede dommedagsprofetier, men fordi forurening efterlader dårligere omgivelser til vores efterkommere. Jeg mener, at der generelt er en angst for alternative energiløsninger – og desværre også en forherligelse af andre, eksempelvis vindenergi, der som bekendt ikke kan forsyne en særlig stor del af det energimæssige behov.

Skulle man have en reel ambition om at forbedre miljøet, så må man som ansvarlig politiker medtænke atomkraft. Atomkraft er den mest misforståede energikilde i verden. Der har i mange år kørt en usaglig – primært venstreorienteret – kampagne mod atomkraft, hvor sikre vestlige kraftværker sammenlignes med sindssygt farlige sovjetiske værker. En sådan retorik må man som borgerlig regering ikke falde for. Atomkraft er en sikker og miljøvenlig energiform, der kun giver en minimal miljøbelastning. Der bør derfor gives tilladelse til, at private investorer kan bygge og drive atomkraftværker i Danmark under offentlige sikkerhedsstandarder.

Jeg mener, at man må tage en mere lomborgsk tilgang til miljøforbedringer, ligesom man ikke skal bruge uanede finanser på at ændre naturfænomeners periodiske påvirkninger af klimaet. Klimaet forandrer sig – med eller uden forurening.

“Atomkraft, lyder det fra KU, der samtidig advarer mod “Al Gores oppustede dommedagsprofetier”. I den forløbne uge varslede Lars Løkke Rasmussen i lyset af klimaforandringerne ellers et dramatisk skift mod vedvarende energi. Hvem har ret?”

THOMAS: Jeg er enig i, at den aktuelt dominerende gruppe af politikere og forskere i miljødebatten skal ses på med meget kritiske øjne. Det er jo i virkeligheden sådan, at FN´s klimapanel, der har grundlagt ”sandheden” om klimaets udvikling i dette århundrede, består af lige så mange politikere og grønne interesseorganisationer som reelle og ”ægte” eksperter – dvs. forskere. Det forhold gør jo, at vi alle må være på vagt over for overdrevne dommedagsprofetier, der i sidste ende kommer til at begrænse verdens økonomiske velstand til stor gene for verdens i forvejen udsatte befolkninger.

Al Gore er et klokkeklart eksempel på, hvorfor man skal passe på med at lade sig forblinde af det efterhånden overdrevne sprogbrug, der anvendes i forhold til jordens – påståede– kommende undergang. Alene det faktum, at manden selv turnerer rundt i jetfly og promoverer sine tanker med afsæt i hans biografsucces (!) af en skræmmekampagne, bør give anledning til kritiske øjne på Gore og hans ligesindede.

Det er vigtigt at lytte til debataktører som Bjørn Lomborg. Han har en meget logisk og fornuftsbetonet tilgang til at løse verdens miljøproblemer. Han anviser praktiske og simple løsninger, der rent faktisk hjælper mennesker her og nu. For det er hævet over enhver tvivl, at klimaforandringerne, uanfægtet hvem der har skabt dem, kommer i løbet af de kommende årtier, og det er sikkert som amen i kirken, at de har en ualmindelig stor social slagside for verdens i forvejen fattigste og mest udsatte befolkninger. Derfor skal vi allerede nu se på løsninger, der kan modvirke de negative effekter, frem for at hænge os i store urealistiske og dyrebare redningsplaner; man kan f.eks. ikke stoppe vandstandens stigning, men man kan bygge diger. Man kan ikke forhindre, at isbjørne får ændrede livsbetingelser , men man kan dog stoppe med at skyde dem. Den slags løsninger tiltaler mig, fordi det er konkret, det virker, og så koster det i øvrigt ikke flere mia. dollars om året. Grøn vækst skal også være økonomisk vækst.

Til trods for min overordnede skepsis omkring dommedagsprofetierne, så går jeg derfor også grundlæggende ind for ”grøn vækst”, som det blev lanceret af regeringen sidste efterår. Det er afgørende, at vi udnytter de muligheder, der er for at skabe økonomiske grøn vækst, og det er endnu mere afgørende, at vi frigør os fra diktatoriske og ustabile oliestater. Alt for længe har vi holdt kunstigt liv i slyngelstater grundet vores energimæssige afhængighed, så der er god grund til at støtte regeringens bestræbelser på at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer.

Men det er ikke en farbar vej at ville etablere atomkraft i Danmark. Vi har allerede lande i EU som geografisk og videnskabeligt har helt andre lukrative betingelser for a-kraft, og vi skal lade dem gøre, hvad de er bedst til, og så selv gøre det, vi er bedst til – det er altså ikke a-kraft, men vindenergi, vandenergi og lignende. Jeg kan i øvrigt slet ikke forestille mig, hvor i alverden i vores lille land vi skulle placere et a-kraftværk!?

De konservatives klimaordfører Per Ørum har – bl.a. i RÆSON –  stillet krav om, at Bjørn Lomborg skal søge midler på samme vilkår som alle andre forskere, og i øvrigt erklæret, at Lomborg kan betragtes som en del af underholdningsindustrien. Hvordan stemmer jeres klimaskepis overens med Ørums udmelding og statsministerens ambitioner om at bevæge Danmark beslutsomt mod vedvarende energi allerede i den nuværende valgperiode?”

RUNE: Først og fremmest et svar til Thomas Bankes spørgsmål om, hvor et atomkraftværk kan ligge. I dag benytter vi os af forurenende kulkraftværker, afbrænding af fossile brændstoffer og miljøskadelige oliefyr, suppleret af lidt vindenergi fra nogle klodsede møller, der ødelægger landskabet og generer omgivelserne. Et atomkraftværk er helt uskadeligt, CO2-neutralt og uden fare for omgivelserne. Det radioaktive affald kan indkapsles i glas, og så du kan have det liggende hjemme i vindueskarmen uden problemer. Det kan også deponeres i kalkgruber, grundfjeld eller bjerge – faktisk er der flere lande herunder England, der gerne vil aftage vores affald for et beskedent beløb. Jeg ville ikke have bekymringer – overhovedet – med at være nabo til et atomkraftværk med den teknologi, der er på området i dag, men jeg mener sådan helt principielt, at der kunne være noget symbolpolitik i at placere det på Christiania efter en rydning heraf.

Dernæst til RÆSON’s spørgsmål. I forhold til Per Ørums uigennemtænkte ytring vedr. Bjørn Lomborg, så kan jeg ikke tage nok afstand fra denne ignorante indstilling. Bjørn Lomborg ligger i min bog langt bedre placeret end Per Ørum. I forhold til regeringens mål om vedvarende energi, ser jeg energikilder som biobrændsel, sol og vind m.fl. som gode sekundære alternativer til atomkraft for en mere uafhængig energiforsyning til Danmark. Ligeledes har udviklingen inden for brint-teknologi fået en vigtig rolle for opbevaring af energi til bl.a. transport. Da alternative energikilder er under kraftig effektivisering i disse år, mener jeg, at Danmark i endnu højere grad skal satse på alternativ energi i fremtiden. Ud over at energikilderne er vedvarende, er det også ressourcer, som Danmark i forvejen er i besiddelse af.

For mig er det vigtigt at kunne videregive næste generation en natur og et miljø, der er i en bedre stand, end da vi modtog det. Uheldigvis er energi en forudsætning for velstand, og energiproduktion har alvorlige konsekvenser for miljø og natur. Derfor mener jeg, det er nødvendigt, at myndighederne sætter ganske restriktive grænser, der beskytter miljøet, men stadig holder for øje, at vores velstand afhænger af, hvor meget energi vi kan bruge.

THOMAS: Rune, jeg kan rigtigt godt lide dig, men nu må du have slået hovedet; Du argumenterer for, at et atomkraftværk er ”helt uskadeligt” og udmærket kunne ligge i midten af København!? Jeg synes egentligt, at det er at servere argumenterne på et sølvfad til dem, der ikke ser sådanne løsninger på Danmarks klimaudfordringer. Det er jo så langt ude, at kun religiøse a-kraft-tilhængere kan se det ske. Det ville være meget bedre, hvis EU fik en samlet energiplan for fremtiden, som kortlægger, hvor det er hensigtsmæssigt at satse på vand, vind og atomenergi, og sidstnævnte bliver naturligvis ikke i Danmark!

Hvad angår Per Ørum pinlige angreb på Lomborg: for at låne HK’s slogan er Lomborg ”en del af løsningen”. Jeg synes, at Per Ørum udviser et meget indskrænket, uvidende og fordomsfuldt syn på Copenhagen Consensus Center (CCC). Lomborgs institut er bredt favnende og arbejder reelt og uden politiske /ideologiske hensyn med spørgsmål om at prioritere penge i forhold til at afhjælpe relevante problemer; og det er befriende i denne tid.

Hans forskning er bundsolid, kritisk og konstruktivt logisk. Hvis Per Ørum var en ægte konservativ, frem for en uvidende populist, så ville han først og fremmest gå til angreb på alle mulige andre tilskud til tvivlsom forskning, ikke Lomborgs institut.

Vi har i den grad brug for CCC i en tid, hvor et massivt flertal af alverdens politikere bilder befolkningen ind, at det kommer til at koste alverdens rigdom at gennemføre en række af verdens politikeres panikløsninger. Jeg mener dog, samtidigt at det er helt fint at komme i gang med vedvarende energi, ikke mindst i forhold til min tidligere argumentation omkring uafhængighed af diktaturstater med olie og  grøn økonomisk vækst i fremtiden.”

RUNE: Debatten her stopper jo aldrig, når Thomas ikke ved, hvor sikker a-kraft er i dag.

THOMAS: VU vedtog faktisk a-kraft i Danmark i weekenden. Men Rune, atom-kraft midt i København, er det ikke lidt ligesom en fyrværkerifabrik midt i …? et boligområde!? Det er sikkert, men går det galt, så går det grusomt galt. Der er jo heller ikke nogen kraftværker i USA, Finland eller Sverige, der i fremtiden skal ligge tæt på befolkede områder …

RUNE: Godt, at VU nu er med. Det vedtog KU for seks år siden. For at citere vores materiale: ”I dag findes fjerde generation af atomkraftværker. Kernen, der er pakket ind i 1,1 meter beton og stål kan modstå at få en 747’er i panden, nedsmeltning er utænkeligt, og affaldet kan graves ned. Sverige gør det. Finland gør det. Forsvinder kølevandet, lukker værket – stille og roligt. Derudover kan reaktorindeslutningen, en armeret ‘betonkasse’, modstå det tryk, som kommer ved nedsmeltning” (Læs meget mere her: http://www.akraft.dk/kernekraft.htm). Hvorfor må vi ikke? Det er jo ikke Tjernobyl-værket, vi skal genopføre …

THOMAS: Ja, jeg ved at KU har haft det som mærkesag længe, men det ændrer ikke på, at Danmark på et helt generelt plan er for småt, for tæt befolket og har alt for svært ved at komme af med affaldet. Men okay, lad os åbne for forhandling; nu ved jeg jo, at du kommer fra Lolland … Kan du ikke høre nogle lokale politikere om det ikke var noget? Jeg vil da sige, at hvis Lolland insisterer på at få noget erhvervsliv til lokalområdet (det trænger de mig bekendt til), så vil jeg da ikke stå i vejen?: