Dan Jørgensen vs. Jens Rohde: Missilet skyder forbi – Venstres katastrofale klimapolitik

Dan Jørgensen vs. Jens Rohde: Missilet skyder forbi – Venstres katastrofale klimapolitik

18.11.2009


I sidste uges RÆSON #11 (11/11) angreb Jens Rohde og de andre medlemmer af Venstres Europa- Parlamentsgruppe Dan Jørgensen på baggrund af Jørgensens artikel fra Ugemagasinet #6 (7/10)

Af Dan Jørgensen MEP (S)

DEN gamle Jens Rohde er tilbage. Væk er den stramme slipseknude, statsmandsattituden og de indstuderede slogans fra sommerens EP-valgkamp. Tilbage er gadedrengen, der skyder fra hoften. Det er befriende. Og min glæde ved at se den gamle Rohde tilbage gør det let at se igennem fingre med de usaglige angreb på min person, han præsenterer i RÆSON. Tillad mig dog alligevel af hensyn til læserne af dette fortrinlige tidsskrift at rette et par misforståelser fra det løsgående missil samt vigtigere at pointere et par alvorlige mangler i dele af EU’s klimapolitik, som Venstre støtter.

Rohdes vildskud
Rohde skriver, at han og kollegaerne fra Venstre i EU-parlamentet ikke i løbet af de første 100 dage har ”manifesteret sig som klimapolitikere” og fortsætter, at ”vi har nu heller aldrig hørt nogen nævne Dan Jørgensen i denne sammenhæng”.  Her må jeg – i al ubeskedenhed – sige, at det sidste udsagn underbygger det første. Hvis Venstres folk havde været bare en smule engagerede i klimadebatten i EU-parlamentet lige nu, ville de vide, at jeg er en af forfatterne af EU-parlamentets samlede positionspapir forud for COP-15, og at jeg er en af de blot 15 delegerede, som skal repræsentere EU-parlamentets 736 medlemmer i København.

Rohde retter også sit løsgående missil mod min holdning til finansieringen af klima-aftalen. Her rammer han helt forbi målet, når han skriver: ”i Dan Jørgensens optik skal vi bare finde 800 milliarder kroner årligt til verdens fattigste lande og kombinere det med en hestekur, som gør ondt på folk. Så er den ged barberet! Underligt nok kan vi ikke finde Dan Jørgensens mange penge i socialisternes ændringsforslag til seneste budgetafstemning”. Nej, det er faktisk ikke underligt. Rohdes angreb er nærmest komisk, for havde han haft bare en smule indsigt i problemstillingen ville han vide, at diskussionen handler om årlige beløb fra 2020. Det har altså intet med behandlingen af budgettet for 2010 at gøre! Dertil kommer, at det formentlig bliver de færreste af pengene, der skal tages fra EU’s budget. Dels fordi beløbene gælder for alle de udviklede lande, ikke kun EU. Dels fordi størsteparten af midlerne skal komme fra medlemslandene og kvotehandelssystemet.

Hvordan man kan misforstå så basale og banale sammenhænge i en af de mest diskuterede problemstillinger i EU forud for COP-15 går over min forstand.

Venstres katastrofale klimapolitik
Det egentlige problem med Venstres politik i EU-parlamentet er selvsagt ikke, at de skyder 100 kilometer forbi med en misforstået kritik af mig eller andre personer, der forsøger at gøre et seriøst stykke arbejde. Langt mere bekymrende er den måde, de stemmer, når EU’s holdning skal fastlægges.

Mest alvorligt er det, når Venstre støtter en politik, hvorigennem det bliver muligt for EU-landenes industri at købe aflad i verdens fattigste lande for mere end halvdelen af deres reduktionsforpligtelser. På den måde opnår vi nemlig aldrig den nødvendige teknologiudvikling og omlægning af produktionen i en mere bæredygtig retning i vores egne lande, som Rohde ellers taler varmt for.

Samarbejde nødvendigt
Selv om Rohdes stil er frisk og på trods af, at det sikkert – ud fra rent vælgermæssige hensyn – er godt for Socialdemokraterne, så er det i længden ikke holdbart, at Venstres medlemmer af EU-parlamentet ikke har en seriøs klimapolitik.

Hvis vi skal løse de kæmpe problemer, vi står over for, er det nødvendigt at lave kompromiser på tværs af partiskel. Og faktisk tror jeg, vi kan blive enige om mange ting, fx at der burde gives langt flere midler til forskning.

Rohde skriver som nævnt, at Venstre i EU-parlamentet ikke endnu har ”manifesteret sig som klimapolitikere”. Det tør siges. Men potentialet er der. Anne E. Jensen er fx meget indflydelsesrig , i budgetudvalgetfordi hun arbejder seriøst. Det kunne Rohde måske også blive andre steder, hvis han ville. Men så skal missilet skydes ind først.