BREVE FRA BRUXELLES Ingen protektionisme til dansk erhvervsliv

BREVE FRA BRUXELLES Ingen protektionisme til dansk erhvervsliv

30.09.2009


Af Bendt Bendtsen (MEP, K)

I EU-parlamentet er Bendt Bendtsen blevet  medlem af udvalget om Industri, Forskning og  Energi. Han er også blevet formand for SME  Circle -en lobbyorganisation, der varetager små  og mellemstore virksomheders interesser og er en  del af det tvær-europæiske parti, The European Peoples Party (EPP), som de Konservative tilhører.  EPP er parlamentets største parti; det kalder sig selv ‘kontinentets førende politiske kraft’, og har 9  kommissærer blandt sine medlemmer – inklusiv Barroso.

RÆSON: Hvad er de vigtigste barrierer/mure EU-landene  imellem, som i dag holder virksomhederne  tilbage fra at fungere på tværs af grænserne i  Europa?
Det første, vi skal er at få aflivet, er alle tanker om  protektionisme – også i Danmark. Da jeg var til  min første rigtige mødeperiode i Strasbourg i  september, blev jeg noget forbavset. Mandag aften  var der en debat om bilindustriens vanskelige  situation – og særligt tyskerne var på barrikaderne,  De ville beskytte deres egne producenter og  forsøgte at få overbevist de øvrige mødedeltagere  om, at protektionistisk statsstøtte er socialpolitik.  Samme scenarie gentog sig de følgende dage i et  forsøg på at beskytte de hårdt ramte  mælkebønder, Her gik belgiere, franskmænd og  tyskere i front som forkæmpere for en forældet  politik, der efter min mening allerede har bevist  sin nyttesløshed. Også en del danske  mælkebønder håber i dag på støtte – selvom de  godt ved, de ikke får det med en borgerlig  regering ved roret. For ganske nylig måtte jeg  fortælle en repræsentant fra dansk landbrug, at  den bedste måde at få mælkepriserne til at stige  igen, er ved at slagte nogle flere køer hvortil han  svarede: “bare det ikke er vores!”. Det ER altså  hårdt, når det går ud over danske arbejdspladser,  men det handler i sidste ende om at give vores  børn og børnebørn de bedste muligheder.

RÆSON: Du har erklæret, at du ikke vil beskytte små  og mellemstore virksomheder i EU mod import  udefra (Erhvervsbladet 18/9). Er de beskyttet i dag?  Hvordan skal de, uden særlig opmærksomhed fra EU, kunne klare sig overfor den udenlandske  konkurrence – og i en krisetid?
At vi er i en krisetid, skal ikke ses som en  begrænsning men som en mulighed. Kriser får  verden til at bryde med fortiden og gøre ting  anderledes: efter to verdenskrige startede seks  lande således Det Europæiske Kul- og  Stålfællesskab fra 1951 – forløberen for EU, for at  hindre flere krige på det europæiske kontinent. .

Som følge af den nuværende krise er det  vigtigt, at vi ikke vender os mod protektionismen,  men snarere skaber bedre muligheder for  samhandel og innovation. Det er i Danmarks  interesse at kæmpe mod brugen af statsstøtte, for  vender protektionismen tilbage bliver det  størrelsen på statskasserne, der bestemmer hvem  der vinder – og i det løb har Danmark ikke de  store fordele. Det bliver ikke nødvendigvis de  bedste virksomheder der vinder, men dem der har  hovedsæde i lande, der tænker kortsigtet og  egoistisk.

Hvis vi vil “beskytte” vore egne  virksomheder må vi få dem til at fungere på tværs  af grænserne og ikke ty til protektionisme eller  forsøge at holde dem kunstigt i live gennem  subsidier. Virksomheder, der eksporterer, er også  virksomheder, der har en høj produktivitet og  oplever vækst. Derfor skal vi hele tiden forsøge at  fostre nemmere adgang til andre markeder  ligesom det skal være lettere at få adgang til vore  markeder.

Med subsidier, der fastholder store  virksomheders markedsposition, straffer vi de små virksomheder, der forsøger at være innovative og  har ambitioner om at vokse sig større. Det er  markedsforvridende og unfair konkurrence.

SMV’erne – virksomheder med mindre end  250 medarbejdere – udgør 99% af alle  virksomheder i EU. Der, hvor jeg vil ligge en  indsats, er i forbindelse med vilkårene for  europæiske SMV’ere, for hvis alle firmaer i EU  arbejder under lige vilkår, vil det være lettere at slå  igennem. Afbureaukratisering og regelforenkling  er nøgleordene. Jeg vil have gjort det nemmere at  være lille virksomhed i EU – bl.a. ved at kræve  færre indberetninger og arbejde med digital  indberetning. Kernen i hele problematikken er, at  små virksomheder er mere sårbare end store. Det  er således relativt dyrere for en lille virksomhed at  udføre arbejde, der rækker ud over  kerneproduktet – fx når der skal laves kontrakter,  udarbejdes budgetter, indberettes moms eller  forskes. På alle disse områder er det lettest hvis  man er mange om at deles om ansvaret.  Det er jo tankevækkende, at det er de samme ting  vi snakkede om for 30 år siden, for også i dag er  dette områder, der kræver en indsats.

Vilkårene for SMV’erne danner grundlag  for den europæiske velfærd. Der bliver relativt  flere ældre, der skal forsørges, og vi har behov for  mere højtkvalificeret arbejdskraft i Europa. Vækst  er nødvendig.

RÆSON: Du argumenterer for et Indre Marked for  viden (www.bendt.dk). Hvordan ser du gerne, at det  udvikler sig de næste fem år? Hvad betyder det for  danske borgere?
Helt konkret betyder det flere jobs til danskere og  europæere. Små virksomheder laver den mest  banebrydende forskning og opfinder helt nye  produkter og skaber dermed nye typer jobs, som  fastholdes lokalt i en årrække. Mikroskopet og  kontaktlinsen blev opfundet af små virksomheder.  Store virksomheder bruger mange penge på  forskning, og det er vigtigt! Men deres forskning  handler oftest om at videreudvikle egne produkter,  og skaber dermed ikke den samme dynamik som  SMV’erne gør. Store virksomheder kan spare  penge på at flytte både forskning og produktion til  Indien, Kina eller Mexico, mens SMV’er vil  danne grundlag for væksten i EU fremover.

I vores nuværende situation er det  altafgørende, at vi tænker miljøet ind i denne  sammenhæng. Den vidensbaserede økonomi skal  sammentænkes med den miljøbaserede økonomi,  for de to er kun modsætninger, hvis vi gør dem til  det. Vi skal gøre vilkårene lettere for SMV’er, der  tænker grønt, for – med ovenstående pointe om  nye produkter in mente – er det altså SMV’erne,  der kan presse de store virksomheder til for alvor  at tage miljøindsatsen seriøst. Instrumentet til at gøre dette er innovation. – et område, som den  nyligt genvalgte kommissionsformand Barroso har  tilkendegivet vil være helt centralt for den nye  Kommission.

Hvordan vi skaber et godt fundament for  innovation? Det handler i høj grad om at gøre  forskningsprogrammerne brugervenlige, gøre det  lettere, på den ene side at dele forskningsresultater  for derved at skabe mere frihed for forskere, og på  den anden side at beskytte nye ideer bedre. Som  det er nu, kan det være meget besværligt for  SMV’erne at deltage i ansøgningsprocessen om  støttekroner, da der er en betragtelig administrativ  byrde forbundet hermed. Dertil kommer, at det  gerne tager et år fra man indsender sin ansøgning,  til man kan komme i gang med sit projekt. Det er  alt for lang tid for en lille virksomhed, der har  behov for hurtigere investeringer. Situationen for  en lille virksomhed kan jo have ændret sig  betragteligt på et år.

Fra Bruxelles skriver I RÆSONS UGEMAGASIN: Dan  Jørgensen, Morten Messerschmidt, Emilie Turunen, Jens Rohde og Bendt Bendtsen