Afghanistan: “Hvis ikke Obama skynder sig, bliver det for sent at vende folkestemningen”

Afghanistan: “Hvis ikke Obama skynder sig, bliver det for sent at vende folkestemningen”

04.11.2009


Obama er fanget i et dilemma, der ender med en upopulær beslutning for USA’s fremtid i Afghanistan – uanset om den bliver at sende flere tropper eller ej. Der skal vælges en retning nu, og måske er det allerede for sent at vende krigen. RÆSON interviewer Caroline Wadhams fra den amerikanske centrum-venstre-tænketank, Center for American Progress, der har stor indflydelse på Obama og Demokraternes politik. Hun mener, at Obama blev overrasket da krigens nye general, McChrystal, i sidste måned bad om 40.000 ekstra soldater: “McChrystals strategi er meget, meget mere omfattende, end Obama troede den ville være.”

Af Johanne Hesseldahl Larsen, Washington

BAGGRUND: Oktober måned var den mest blodige for de amerikanske soldater i Afghanistan siden invasionen i 2001. Behovet for at få bugt med talibanerne stiger, og Obamas øverste i Afghanistan, General McChrystal, bad i sidste uge om tropper til en storstilet militærplan. McChrystals udmelding kommer i forbindelse med, at den afghanske valgkommission aflyste det omstridte præsidentvalg i Afghanistan efter beskyldninger om valgsvindel begået af Hamid Karzais regering. Men Karzai er genudnævnt til leder og kører sin stramt styrede regering videre.

Obama står midt i et dilemma, der har fået ham til at sænke ambitionsniveauet. Han har droppet Bushs ønske om, at Afghanistan kan blive et demokrati efter vestens opskrift. Han undgår ord som sejr, som Bush brugte hele tiden. Nu handler det om at ødelægge al-Qaedas planer og forhindre, at Taliban igen vil overtage landet.

Hvilke pres er obama-administrationen under?
Jeg mener, at General McChrystals råb efter flere tropper og et forfejlet afghansk valg har kastet alting ind i krisetilstand. Obama-administrationen har faktisk fra begyndelsen forsøgt at ændre meget i Afghanistan, men nu ramler det hele pludselig sammen, og der er behov for hurtige beslutninger. Jeg tror, McChrystals strategi er meget, meget mere omfattende, end Obama troede den ville være. De har allerede sendt 21.000 tropper af sted, og McChrystal beder om yderligere 40.000 som et minimum. Han planlægger en storstilet strategi, og det er overvældende. Der er helt sikkert en opfattelse af, at det er alt for vildt, folk tænker: “hold da op, hvad er det, vi har rodet os ud i.” Det er synd – for hele det her rod er jo noget, Obama har arvet fra Bush, og der skulle være gjort noget for lang tid siden.

Er flere tropper løsningen?
Min opfattelse er, at flere tropper uden en politisk plan ikke vil hjælpe noget, Det er vigtigt at have en politisk strategi, der kan skabe en god afghansk regering, som ikke er korrupt eller misbruger sin magt. Man kan ikke bare nøjes med at sætte flere tropper ind. Det skal være en koordineret strategi, politisk og militært. Især nu da den afghanske leder hverken er demokratisk valgt eller særlig stabil.

Hvad tror du, Obama vil gøre?
Der er to muligheder. Den ene er at gøre, som McChrystal beder om og levere en kæmpe styrke, den anden er ikke at sende flere ind og i stedet forsøge sig med målrettede aktioner mod terrorledere i Afghanistan og Pakistan. Jeg tror, Obama vælger noget midt imellem. Men det er som sagt vigtigt, at man ikke kun taler om antallet af ekstra tropper, men også om den politiske plan, der skal støtte op om den militære intervention. Uanset hvad han gør, så kan det ikke undgå at blive upopulært, fordi Afghanistan er blevet sådan et svært emne uden udvikling. Lige nu analyserer Obama-administrationen hver eneste region i Afghanistan, fordi de er så forskellige, og hver del kræver en særlig tilgang. Det er meget mere komplekst end bare at bekæmpe Taliban og al-Qaeda. Der er for eksempel mange fraktioner af Taliban, der arbejder forskelligt og alligevel koordineret, og så er det meget varierende, hvor god opbakningen blandt de lokale er.

Hvornår skal han gøre noget?
Måske er det allerede for sent – så han skal gøre noget nu og senest inden for et par uger.
i har været i Afghanistan i otte år, og tilstedeværelsen mister sin styrke hele tiden – specielt nu. Mange NATO-lande har mistet troen på, at vi kan udrette noget. Den amerikanske befolkning er stadig mere utilfredse, og mange soldater har mistet deres liv. Presset stiger, og der er ingen positiv udvikling i Afghanistan. Hvis ikke Obama kommer op med en plan meget hurtigt, så er det for sent at få vendt folkestemningen. Han mister al politisk støtte og de europæiske og amerikanske befolkningers tro på, at vi kan gøre en forskel i Afghanistan.

Hvorfor er det kommet hertil?
Der er to hovedårsager. Den ene er, at ingen har lyst til at samarbejde og støtte en leder som Karzai, som er korrupt og utilregnelig. Den anden del er den afghanske valgfiasko. Selv dem, der ikke følger med i politik, ved, at det har været en katastrofe, at valget ikke lykkedes. Den amerikanske befolkning har mistillid til, hvad vi laver i Afghanistan.

Hvad sker der, hvis man trækker sig ud?
Hvis USA og NATO trækker alle tropper ud, er der stor chance for, at der bliver borgerkrig. Forskellige lande i regionen vil støtte forskellige sider af krigen. Pakistan vil støtte den afghanske Taliban-bevægelse, og Indien og Iran vil støtte en anden gruppe. Det vil skabe enorm ustabilitet og muligvis krig mellem Indien og Pakistan. Det er to atommagter, og hvis de bliver uvenner, kan det blive meget farligt for hele verden.

Krigen i Afghanistan har allerede varet længere end Første og Anden Verdenskrig tilsammen. Hvor længe tror du, den skal blive ved?
Det er en lang proces, hvis det internationale fællesskab vil skabe en bæredygtig situation i Afghanistan. Mange europæiske lande taler om at være ude inden 2011. Det tror jeg lige er tidligt nok, men måske om to eller tre år kan vi begynde at trække os ud. Der er ingen, der ønsker et helt årti med krig. Det er meget dyrt, og det virker heller ikke, som om at de lokale afghanere ville byde det velkomment. Det er svært at vide præcis, hvad politikerne tænker, og hvornår de mener, vores tilstedeværelse får den forkerte effekt og får afghanerne til at føle, de er under besættelse. Det kan betyde, at de forener sig og smider os ud. Det er svært at vide, hvornår de har fået nok, og NATO og USA har svært ved at blive enige om, hvor balancen er.